#SASgate: Din nationalitet er del af din identitet – og den er unik

i Danmark/Liv & Mennesker af

IDENTITET // KOMMENTAR – Du er både unik som person – og en del af mange fællesskaber. Et af disse fællesskaber kan være din nationalitet. Og hvis du sætter pris på din nationalitet og den identitet, det giver dig, så er det ikke noget, nogen skal tage fra dig. SAS-reklamen What Is Truly Scandinavian er faldet Gunnar Langemark for brystet.

Problemet med denne reklame er ikke, at det er forkert, hvad den siger.

Problemet er, at det er en banalitet, som ikke annullerer det, som den tror, den annullerer.

National identitet er ikke en dum, historieløs, naiv og forfejlet idé, bare fordi man ikke kan finde en række specifikke ting, som ‘ingen andre har’, eller som nogen her i landet fandt på først. Det er irrelevant.

For det gælder ALLE steder, alle kulturer og alle nationaliteter, at de ikke på den måde er unikke og adskillelige fra andre kulturer.

Så det er sandt, at det mix af kulturelle elementer, som vi finder i Skandinavien, er det, der til hver en tid definerer, hvad der er skandinavisk. Det er også sandt, at det skifter over tid. Og det er sandt, at de fleste ikke ved, hvor meget det faktisk skifter.

Det har været fuldkommen afgørende, at menneskene i det geografiske område, som vi kalder Danmark, har haft en følelse af at høre sammen

Det gælder formodentlig i alle lande, og for alle nationale identitetsfortællinger.

Man fortæller en historie om et land og dets indbyggere for at skabe et fællesskab.

Hvis man ikke ønsker sådan et nationalt fællesskab, så skal man bare nedbryde det og ødelægge historien ved at fortælle, den er falsk.

Men så må man tage det med, som følger af nedbrydningen. Det har været fuldkommen afgørende for at skabe et sammenhængende socialt system, uddannelsessystem, sundhedssystem og så videre, at menneskene i det geografiske område, som vi kalder Danmark, har haft en følelse af at høre sammen; at have en fælles interesse i, at få samfundet til at fungere.

Under angreb

Denne fælles interesse er under hårdt angreb fra kræfter, som ønsker at nedbryde den nationale identitet af forskellige årsager. Der er andre magtinteresser, som ikke ønsker den sammenhængskraft i vores land (som i alle andre sammenlignelige lande).

Der er globale økonomiske kræfter, som vil have mere fri adgang til at udøve deres magt uden hensyntagen til de lokalt gældende regler.

Der er politiske magtinteresser i de overnationale samlinger – EU, FN, Amnesty International, Røde Kors og så videre – som også har andre interesser.

Angrebet på den nationale identitet tager en form, som jeg finder ufin. Det sker med mistænkeliggørelse af ‘de langsomme’ og sågar med kriminalisering

En del af disse interesser er ikke i sig selv dårlige. De kan være både gode og fremsynede og på længere sigt betyde større velstand, mere lighed, bedre samhandel og så videre.

Metoden er ufin

Men angrebet på den nationale identitet tager en form, som jeg finder ufin.

Det sker med mistænkeliggørelse af ‘de langsomme’ og sågar med kriminalisering. De mennesker, som af den ene eller anden grund, benytter deres ret til at mene noget andet end flertallet – eller eliten – og deres ret til ikke at ønske bestemte ‘fremskridt’, bliver skilt ud, nedgjort, latterliggjort, talt ned til, bliver betragtet som ubegavede, tilbagestående, primitive og i det hele taget som en klods om benet på de fremadstræbende og succesrige internationalister.

I gamle dage var det ‘arbejderklassen’ og dens socialister, som talte om ‘internationale’. Det var for at få magt til at stille noget op imod kapitalejerne, men ikke for at bekæmpe menneskenes nationale identitet.

Senere kom en socialistisk elite (kystbanesocialister) og overtog parolerne.

Men der fulgte noget andet med: Det var en elite af veluddannede, internationalt orienterede mennesker, som var i stand til at overskue en større del af verden. Og de ville ikke lade sig bremse af ‘de dumme’, ‘bonderøvene’ og de andre bagstræberiske grupper, som ikke havde samme interesser.

Vi ved, at der er store forståelsesmæssige, værdimæssige og kulturmæssige forskelle på mennesker, og at det har rigtig meget at gøre med, hvilket verdenshjørne man kommer fra – omend det ikke har meget at gøre med, hvilken side af en bestemt landegrænse man bor på

Det er disse mennesker, som nu er ved at lykkes med en hjernevask af befolkningen, så den tror, at der ikke er nogen værdi i national identitet med mindre den omstikkes på nye karafler, hvor det globale og internationale besynges, og hvor den nationale identitet nærmest bare er en form for ‘styling’ af det almenmenneskelige.

Skal man skamme sig?

Det er på overfladen smukt. Og hvis man kunne putte noget i drikkevandet, så alle menneskers identitetsdannelse blev ens og vore værdier blev ens, så ville det være svært at sige nej. Men kultur og kulturelle værdier er meget andet end ‘nationalitet’. Kulturværdier løber på tværs af landegrænser og hægter sig i meget høj grad på længere-eksisterende kulturelle faktorer som religion.

Derfor er det også misbrug af retorik og forståelse – og historieløst i sig selv – at lave en kampagne for, at fordi der ikke er en national identitet, som kan listes op i ‘smørrebrød’ og ‘majstang’, så eksisterer den ikke. Og at begrebet derfor er globalt irrelevant.

Vi ved, at der er store forståelsesmæssige, værdimæssige og kulturmæssige forskelle på mennesker, og at det har rigtig meget at gøre med, hvilket verdenshjørne man kommer fra – omend det ikke har meget at gøre med, hvilken side af en bestemt landegrænse man bor på.

Hvis man forsøger at tale det ned og ignorere det, så opnår man kun, at man ikke forstår, hvorfor der kommer alle de konflikter, som kommer, når man blander mennesker sammen, som ikke har meget tilfælles.

Og man opnår også at gøre det suspekt, når mennesker ALLIGEVEL – trods alle forsøg på at tale det modsatte op – finder sammen med andre, som er ligesom de selv er; i udseende, værdier, interesser, kulturel referenceramme og så videre.

Det er, som om det er suspekt, at mennesker finder sammen med – og bedst kan lide – dem, der minder mest om dem selv.

Og så skal man skamme sig, og man skal skammes ud. Og nogle gange, hvis nogen siger det højt, så bliver de straffet.

Det er den stik modsatte strategi af den, der virker. Det virker, hvis man anerkender mennesker for, hvad de er. Og så kan man tage den derfra.

Hvis du sætter pris på din nationalitet og den identitet, det giver dig, så er det ikke noget, nogen skal tage fra dig

Jamen, det er jo også det, reklamen gør; hylder forskelligheden – og mixet af det hele!

Jo, men den lægger ud med, at gøre det på den negative måde, som tager udgangspunkt i, at din identitet ikke er noget særligt.

Men det er den. Uanset hvem du er.

Din nationalitet er del af din identitet

Du er både unik som person – og en del af mange fællesskaber. Et af disse fællesskaber kan være din nationalitet. Og hvis du sætter pris på din nationalitet og den identitet, det giver dig, så er det ikke noget, nogen skal tage fra dig.

Og da ISÆR ikke dem, der ikke forstår den værdi, som det giver de mennesker, som knytter sig stærkt til deres nationalitet.

Det er i mine øjne en meget voldsom og fordømmende form for diskrimination mod mennesker, som identificerer sig på en bestemt måde – som nogle andre finder ‘forkert’.

Og i øvrigt så er det jo også præcis det samme, som ‘globalisterne’ gør, når de finder sammen og danner en gruppe af elitære haters – der ikke kan lide bønder og bagstræberiske ‘nationalkonservative’. Men det kan være svært at se bjælken i eget øje – og derfor fortsætter de med at skælde ud over, at andre mennesker gør præcis det samme, som de selv gør.


Illustration: SAS/YouTube.

Læs mere

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Gunnar Langemark er far, mand, husmor, pennedrejer, kræftpatient, skriverka’l, flink og temperamentsfuld, samt tidligere pædagogmedhjælper, informationsarkitekt, IT-konsulent, socialmedia rådgiver, e-learning mand, blogger-pionér og open source evangelist. Han er ivrig fortaler for frivillighed og åbenhed og har altid haft anarkistiske tendenser. Er uddannet cand. mag. i film- og medievidenskab samt retorik fra Københavns Universitet, er født i 1963, er far til to piger. Gunnar bor i Frederikssund ved Roskilde Fjord sammen med sine pigers mor Lise-Lotte og den yngste, samt katten Mille. I 2015 blev han diagnosticeret med Anaplastisk Thyreoidea Cancer, en af de mest dødelige kræftsygdomme. I dag går han i såkaldt palliativ behandling og håber at kunne bygge sit liv og sin økonomi op igen lige så stille. Historien om hans oplevelser med sygdom og hospitalssystem har været publiceret i gæsteblogserien, "Dead Man Talking" på POV International og er senere i udvidet form udgivet som bog med samme navn. Gunnar Langemark skriver fortsat artikler i POV og udgav i 2018 bogen 'Skvatmand', der handler om at være sig selv som mand, med alt hvad det indebærer af styrker og svagheder.