SAMEKSISTENS // REJSEBREV – Sarajevo er helt sin egen. Den er slidt og har sine skeletter i skabet, men har alligevel en særegen elegance. En by fuld af kontraster, som den bryster sig af og bærer til både hverdag og fest.
Bosnien-Hercegovinas hovedstad ligger blødt og fint ned ad bjergsiderne, som om den er ved at smelte sin vej ned i Miljacka-floden. Her har den ligget længe, for selvom den er en ung hovedstad, er den en gammel by. Den blev grundlagt i 1461 som provinsby i Osmannerriget, og lige siden har historien udspillet sig her – et sted mellem øst og vest.
Sarajevos mange kontraster gør den speciel. De er blevet hvirvlet op til overfladen ovenpå historiens vingesus. Her høres kirkeklokkerne i samspil med moskeernes bønnekald. Her går unge tørklædebærende kvinder arm i arm med veninderne med mavebluser. Her kan du få en blommebrændevin i basaren.
En bid af Mellemøsten
Skal du opleve Sarajevo, bør du starte i Stari Grad, den gamle bydel. En bid Mellemøsten i Europa. Bydelen er i klassisk osmannisk stil – lave huse og snævre sidegader centreret om Gazi Husrev-Beg-moskéen. Den har været et pejlemærke og knudepunkt i byen siden 1530, hvor den blev bygget af osmannerne, som også bragte islam til området. Da den i 1898 blev sluttet til byens elnetværk, blev det også verdens første moske med strøm. Her beder lokale stadigvæk, men her er også åbent for turister. Smid skoene og træd indenfor.
Selvom mange forbinder Bosnien med etniske konflikter, har befolkningen levet i fordragelighed i langt størstedelen af byens historie. Og her er de religiøse bygninger et vidne. Sarajevo er sågar blevet kaldt Europas Jerusalem, på grund af den religiøse diversitet. Du kan besøge tre katolske kirker, den gamle synagoge, den jødiske gravplads og tre ortodokse kirker, foruden de mange fine moskeer.
En charmerende rodebutik af nips, fremmedartede pengesedler og malerier. Som at besøge en gammel sømands herskabslejlighed
Den gamle ortodokse kirke ser underspillet ud udefra. En simpel kantet stenbygning i to etager og et klokketårn. Men træd ind ad den lave trædør. Det kølige rum er næsten så stille, at du kan høre stearinlysenes flammer. Tag en runde i det lille rum og se de smukke ikoner af guld og træ, og det runde himmelmalede loft. Men før du går ud igen, så tag trapperne op ovenpå. Her står en lille barnekiste i mørkt træ på en piedestal.
Legenden går på, at en led stedmor kvalte et barn og smed det i floden. De lokale fandt liget og begravede det ved kirken. 100 år senere ville man udvide kirken, og fandt et velbevaret barnelig. Nu ligger det makabre fund i denne kiste, som lokale gravide kvinder og nybagte mødre besøger. De går tre gange rundt om og én gang under kisten i håbet om, at det vil bringe deres afkom held og lykke.
En perlerække af spisesteder
Hvis sulten melder sig, er der et væld af muligheder. Prøv byens mest populære börek på Buregdzinica Sac. Spinat, ost, kød eller kartoffel i filodej. Valgmulighederne er få, men de lokale strømmer til, og de plejer at få et glas drikkeyoghurt til. En anden af byens specialiteter er de små ruller af kød – cevapi, der ligger og frister i friskbagt fladbrød.
Så er der Inat Kuća, Trodsens Hus, et traditionelt hvidt hus, som indeholder en restaurant. Det ligger på den sydlige side af Miljacka – men det har det ikke altid gjort. Da Sarajevos smukke rådhus, med de bikubeformede muqarnas-udsmykninger, skulle bygges i 1890’erne, skulle flere bygninger rives ned. En enkelt stædig, gammel mand nægtede dog at sælge.
Efter megen tovtrækkeri, fik byen byggegrunden. Men huset skulle flyttes sten for sten, fra den nordlige til den sydlige side af floden. Efter sigende stod ejeren på broen hver dag, og holdt øje med håndværkernes arbejde, imens han pulsede på sin pibe. I dag er det et yndet spisested.
Alternativt er der Srebrena Skoljka, en simpel bosnisk restaurant, med en charmerende udsigt ned til det indendørs oste- og kødmarked Gradska Trznica. Skik følge eller land fly, så tag en suppe før hovedretten. Du kan slå mave på tehuset Dzirlo, hvor den farvestrålende og imødekommende ejer med det lange hvide hår, laver en varm og velsmagende salep – en sød drik af knuste orkideknolde.
Hvis du trænger til kolde øl eller drinks, så er der også en perlerække af steder. Kino Bosna er en gammel biograf fra Jugoslavien-tiden, som nu er lavet om til et kombineret natklub og spillested. Her kommer de unge og giver den gamle bygning et helt nyt liv. Zlatna Ribica er café i dagtimerne, og feststemt bar i de sene timer. En charmerende rodebutik af nips, fremmedartede pengesedler og malerier. Som at besøge en gammel sømands herskabslejlighed. Stemningen er god, og øjnene er travl beskæftigede.
Borgerkrigen fylder meget
I den centrale del af Sarajevo, finder du også de fleste af byens museer. Her er både kunstmuseer, et nationalhistorisk og et olympisk museum, men langt de fleste af museerne har fokus på Sarajevos blodige historie. For det er, som om denne by danner rammen om det 20. århundredes uhyrligheder.
Her blev det skudt i gang, da Østrig-Ungarns ærkehertug Franz Ferdinand faldt for separatisten Gavrilo Princips kugle og første verdenskrig brød ud. Du kan komme tættere på historien på Sarajevo Museum 1878 – 1918. Men her i Sarajevo blev århundredet også rundet af med Jugoslaviens tragiske sammenbrud. På War Childhood Museum, Galerija 11/07/95, Museum of Crimes Against Humanity and Genocide og War Tunnel Museum kan du få et indblik i denne stadigvæk friske erindring.
Og det er ikke kun på byens museer, at borgerkrigen i 90’erne fylder meget. Sarajevo stod model til den længste belejring af en by i moderne tid. Fra 1992 til 1996, levede indbyggerne isoleret i 1425 dage, mens de blev beskudt af snigskytter og granatkastere. Byen bærer stadigvæk sine ar. Overalt i byen ses stadigvæk skudhuller i husfacaderne. Næsten hvert kvarter har en gravplads, hvor de hvide sten stikker op af jorden og minder om dem, der faldt i fortiden.
Flere steder kan du også se de såkaldte Sarajevo-roser – huller fra fatale granatangreb, som er fyldt op med rød maling for at mindes ofrene. Og så er det det sarkastiske ICAR-monument. En besynderlig og stor dåse konserveskød, der skal minde om den mad, Sarajevo fik via luftbroen fra det internationale samfund under belejringen. Meget af det var uspiseligt, og noget var sågar 20 år for gammel mad, der havde været til overs fra Vietnam-krigen.
En by der lever videre
Gudskelov er Sarajevo også et eksempel på, hvordan en by kan leve videre ovenpå krigens forfærdeligheder. Det er først og fremmest de levendes by. En by af diversitet med et væld af forskellige mennesker og kvarterer. På trods af sin ydmyge størrelse er Bosniens hovedstad som en by, der indeholder flere forskellige byer.
I det underspillede Bistrik-kvarter kan du opleve og smage byens glimrende bryggeri Sarajevsko. I Visjnik ligger byens hyggeligste restaurant, Avlija, med en farverig patio og et forkælende køkken. I Marijin Dvor kan du opleve byens østrig-ungarske bygninger, og i Ciglane står den på jugoslavisk brutalisme og lokale loppemarkeder.
Tag også traveturen op ad bjergsiden mod syd for at komme op og se den enorme og forladte bobslædebane fra vinter-OL i 1984. Turen derop byder på god motion og afslappet landsbystemning med køkkenhaver og ældre kvinder, der nyder solen ud af vinduet. Og du kan tage telekabinen ned igen.
Skal opleves oppefra
På grund af denne diversitet, skal Sarajevo opleves oppefra. Så hvis du vil snuse så meget af byen til dig som muligt – så har du også flere valgmuligheder. I den gamle bydel findes resterne af Det Gule Fort, hvorfra du kan opleve Miljacka dele byen i to.
Skal du have kaffe til din udsigt, kan det enten gøres blandt nyforelskede unge par på Hotel Hecco Deluxes café på niende etage i byens centrum. Et andet bud er prestigebyggeriet Avaz Twist Tower nær banegården. Du får et sug i maven, når elevatoren skyder dig op til caféen på 35. etage. Herfra er det, som om du kan se alle byens 275.000 indbyggere, mens du slukker tørsten i en bosnisk kaffe eller den klassiske cola fra Jugo-tiden, Cockta.
Og så må du ikke glemme at slå vejen forbi Gazi Husrev-Beg Moskeen en ekstra gang. Tag en slurk af vandet fra fontænen. Både fordi Sarajevos vand kommer fra lokale kilder i bjergene, men også fordi legenden siger – at den, der drikker vandet i moskeen, med sikkerhed vil vende tilbage til byen. For Sarajevo er som en gammel ven, der bærer på en tristesse, men som er kommet videre og har så dejligt meget af give af.
Tre oplevelser nær Sarajevo
Igman Skihop
Bygget til vinter-OL i 1984 i holdbar beton. Nu står det forladt tilbage, men bliver regelmæssigt af besøgt af turister, og lokale, som har brug for at komme lidt væk fra storbyens puls.
Mostar
Tag en endagstur til Mostar, lidt over to timers køretur sydpå, hvor byens famøse bro fungerer som rygrad i en yndig provinsby, som emmer af historie og kultur. På turen tilbage, bør du besøge sufi-klosteret Blagaj Tekke, der ligger i ro og mag mellem klipper og flod.
Visegrad
To timers kørsel østpå, mod grænsen til Serbien, ligger byen Visegrad. Her troner Mehmed Pasa Sokolovic-broen, der er på UNESCOs verdensarvsliste og blev udødeliggjort af nobelprisvinderen Ivo Andrics forfatterskab.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
