SAMMENHÆNGSKRAFT // KRONIK – ”Et samfund er ikke noget, vi har. Det er noget, vi er.” Hvis Danmark skal bevare sin sammenhængskraft, må vi genfinde balancen mellem frihed og fællesskab. Systemet skal igen tage udgangspunkt i mennesket – ikke omvendt. Det kræver tillid, dannelse og et opgør med kontrolkulturen i velfærdsstaten, skriver folketingsmedlem Kim Valentin (V).
Mens debatten om sammenhængskraft ofte ender i strid om symboler og sanktioner, har vi glemt det vigtigste: mennesket som mål i sig selv.
Menneske først, kristen så, skrev Grundtvig i en af sine mange tekster, og dermed udstak han en retning for både dansk folkeoplysning, folkestyre og folkekirke. Mennesket har en iboende værdi, længe før det bliver nyttigt for samfundet, og det er netop denne tanke, vi i det moderne Danmark har brug for at genoplive og føre ind i det 21. århundrede.
Mennesket før systemet
Vi taler konstant om velfærd, vækst og velstand – og med rette. Men vi taler for lidt om væren, ansvar og dannelse. Det er, som om vi i jagten på optimering, sikkerhed og forbrug har glemt, hvad det vil sige at være menneske i et frit samfund, og hvad det kræver at bære fællesskabet og lære af historien for at skabe fremdrift.
Derfor skal vi styrke dansk sprog og historie i uddannelserne, genskabe en folkelig dannelse, hvor vi lærer at være uenige i respekt
I et liberalt demokrati er mennesket ikke først og fremmest borger, klient eller arbejdstager. Det er først og fremmest et selvstændigt væsen med rettigheder og ansvar.
Vi må genoplive tanken om menneskets ukrænkelighed – ikke kun juridisk, men kulturelt og åndeligt. Grundtvig skrev i 1838: ”Frihed for Loke såvel som for Thor,” og han mente dermed, at friheden ikke kan gradbøjes hverken for de kloge eller for de sære, for flertallet eller mindretallet. Hvis vi vil skabe et samfund med sammenhængskraft, skal vi starte med at sikre det enkelte menneskes ret til at være, også når det ikke passer ind i Excel-ark eller reformlogik.
Frihed kræver fællesskab
Her må en liberal borgerlig politik stå fast. Vi skal give plads til det skæve, det søgende, det fejlende menneske. Det betyder, at vores sociale systemer skal tage udgangspunkt i tillid og værdighed, ikke kontrol og mistænkeliggørelse. Det betyder også, at vi skal fremme civilsamfundets rolle, hvor fællesskaber kan vokse ud fra menneskelig nærhed og ikke kun statslige serviceydelser.
For sammenhængskraft handler ikke kun om at føle sig tryg, men om at tage ansvar for hinanden og for samfundet. Det kræver, at vi bærer både vores frihed og vores fællesskab – og lærer, at de to ikke er hinandens modsætninger, men forudsætninger.
Vi lever i en tid, hvor sociale medier og globalisering har fragmenteret vores fælles fortælling. Den nationale sammenhængskraft bliver udfordret af kulturelle kløfter, parallelsamfund og en stigende oplevelse af utryghed og fremmedgørelse. Derfor må vi stille krav til os selv og hinanden. Et samfund uden fælles ansvar smuldrer, og et frit samfund uden moralsk rygrad mister sin bæreevne.
Derfor skal vi styrke dansk sprog og historie i uddannelserne, genskabe en folkelig dannelse, hvor vi lærer at være uenige i respekt, forpligte nye borgere på en kulturforståelse som adgangsbillet til fællesskabet og gøre værnepligt og samfundstjeneste til en del af vores demokratiske opdragelse.
Vi uddanner til arbejde – men glemmer at danne til liv
Et frit samfund skal ikke blot uddanne arbejdskraft, men også danne mennesker. Den største fare i dag er ikke for lidt innovation, men for meget meningsløshed. Alt for mange unge mister fodfæstet i en verden uden pejlemærker. Det kan hverken løses med flere diagnoser eller flere karakterer. Vi har brug for et opgør med det snævre læringsideal. Vi skal genopfinde folkeoplysningen, ikke som nostalgi, men som samfundsnødvendighed.
Vi skal huske, at frihed ikke kun handler om fravær af tvang, men om nærvær af mening
Højskoler og aftenskoler kan spille en ny rolle i integration og demokratisk dannelse. Livsduelighed bør være en naturlig del af folkeskolen og ikke i stedet for faglighed, men som grundlag for trivsel og ansvar. Og ungdomsuddannelserne bør suppleres med dannelsesforløb, hvor filosofi, etik, samfund og dansk kulturhistorie går hånd i hånd. ”Skolen for livet må være livet for skolen,” skrev Grundtvig, og det er stadig sandt. Et samfund uden livsoplysning degenererer til administration.
Fra ansvarsfølelse til livsoplysning
Til syvende og sidst handler det om os selv. Det er let at pege på politikere, systemer eller verdens udvikling. Men et samfund er ikke noget, vi har. Det er noget, vi er. Et menneske, der er, tør også bære, og har lyst til at lære.
Vi skal huske, at frihed ikke kun handler om fravær af tvang, men om nærvær af mening. Det må vi tage på os igen som mennesker, som borgere og som samfund. For det Danmark, vi bygger i dag, er det, vi giver videre i morgen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og