IDENTITETSPOLITIK // KOMMENTAR – Fredag i sidste uge kom den amerikanske Cancel Culture-bevægelse for alvor til Danmark, da en gruppe, der betegner sig selv som ”Anonyme billedkunstere” offentliggjorde en video af en kulturødelæggende happening, som viste ødelæggelsen af et vigtigt værk i dansk og europæisk kunsthistorie. Forhåbentlig vil konsekvenserne for de ansvarlige blive alvorlige. Episoden kunne samtidig være en god anledning til en politisk indsats for at rette op på forholdene på Kunstakademiet, skriver Nikolaj Bøgh.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Fredag i sidste uge kunne man i Weekendavisen læse en større artikel om forholdene på Det Kongelige Danske Kunstakademi, som gennem længere tid har været hærget af absurde identitetspolitiske strømninger.
De studerende har indført en chikanekultur, hvor de anonymt konstant melder hinanden og deres professorer for en bred vifte af krænkelser og ”forkerte” politiske holdninger.
Busten var blevet skruet af sin sokkel, båret væk i en sort plasticsæk, og derefter skubbet i Københavns Havn ved Havnegade, for enden af Peder Skrams Gade
Samtidig kunne avisen fortælle, at en udgave af Jaques Francois Joseph Salys buste af kong Frederik V var blevet fjernet fra Kunstakademiets festsal, og ingen vidste, hvor den var.
Salys buste af kong Frederik V ødelagt
Det ændrede sig dog kort tid efter, da kunsthjemmesiden ”I do art” lagde en historie og en video på nettet, hvoraf det fremgik, at busten var blevet skruet af sin sokkel, båret væk i en sort plasticsæk, og derefter skubbet i Københavns Havn ved Havnegade, for enden af Peder Skrams Gade.
Efter at have set videoen kontaktede jeg By & Havn, som har myndigheden over havnen, og de sendte samme eftermiddag en dykker ud, som bjærgede busten, der imidlertid havde lidt uoprettelig skade som følge af kontakten med vandoverfladen og det efterfølgende langvarige ophold i saltvand.
Fjernelsen af busten og den efterfølgende ødelæggelse af den er efterfølgende politianmeldt flere gange, bl.a. af Akademirådet, som var den formelle ejer af busten.
Politisk handling med tvivlsom kunstnerisk værdi
Af den medfølgende tekst på videoen fremgik det, at aktionen skulle forstås som en protest imod den danske slavehandel, selvom årsagssammenhængene var noget uklare med bl.a en kritik af Charlottenborgs bygherre, Ulrik Frederik Gyldenløve og hans engagement i slavehandel, som dog fandt sted adskillige år før Frederik Vs regeringstid.
Argumentationen var således politisk på samme måde som den, der ligger bag de mange ødelæggelser af statuer og historiske monumenter i USA og til en vis grad i Storbritannien, hvor navnlig slavehandelen i fortiden har været særligt i fokus.
Her postuleres det så samtidig, at der er tale om en slags kunstnerisk happening, og gruppen gør bl.a. en del ud af at italesætte en slags “dialog” mellem deres egen handling og kunstneren Bright Bimpongs skulptur “Freedom” på Asiatisk Plads lige på den anden side af havneløbet, som er udført til minde om slaveoprøret på de dansk-vestindiske øer i 1848, og blev skænket til Danmark af øerne i forbindelse med 100-årsdagen for overdragelsen af øerne til USA i 2017.
At respekten for den fælles historie skrider, er opskriften på at ødelægge et lands sammenhængskraft
Den kunstneriske værdi af at kaste Frederik V i havnen forekommer dog mildt sagt ganske søgt, og hele italesættelsen af handlingen på videoen er infantil og sprogligt armodig, hvor det bl.a. hedder, at “Ved at synke Frederik V i kanalen ønsker vi at italesætte de måder, hvorpå kolonitiden er usynliggjort, men stadig har direkte konsekvenser for minoritetsgjorte mennesker inde og uden for kunstakademiet.”
Udover de åbenlyse problemer med at skrive korrekt dansk, så er ordet “minoritetsgjorte” vist en sproglig nyskabelse, som ikke indholdsmæssigt giver meget mening.
Den er dog sikkert er en slags variant over wokeudtrykket “slavegjorte”, som er en sproglig identitetsmarkør, der signalerer, at man befinder sig på “den rigtige” anti-koloniale side af debatten.
Et hovedværk i kunsthistorien
Salys buste af Kunstakademiets grundlægger Frederik V er et forarbejde til hans rytterstatue af kongen på Amalienborg Slotsplads, og den regnes sammen med rytterstatuen for et af dansk og europæisk kunsts hovedværker. Rytterstatuen er optaget i Kulturkanonen , og der er således tale om dansk kunst af den aller ypperste slags.
Busten findes i flere eksemplarer, både i gips, ler og bronze, men en del tyder på, at den konkrete buste faktisk var Salys egen gipsmodel.
Han var Kunstakademiets første rektor og havde sit værksted umiddelbart bag Charlottenborg. Busten havde givetvis befundet sig på sin sokkel i festsalen i hvertfald siden C.F. Hansen nyindrettede denne i 1827.
Vi må som samfund insistere på at opretholde en respekt for den kulturarv, som vi i fællesskab har overtaget fra generationerne før os
Ved at ødelægge busten rammer man altså hjertet i dansk kunsthistorie, og ligeledes i Danmarkshistorien.
Der er med andre ord tale om en form for oikofobi, altså had til ens egen kultur, som også er i familie med en del af protestaktionerne i USA, hvor ikke blot statuer af sydstatsgeneraler er mål for aktivisters vrede, men hvor ligeledes statuer af Christoffer Columbus, George Washington, Thomas Jefferson og andre nøglepersoner i det, der burde være amerikanernes uangribelige fælles historie, bliver vandaliseret og ødelagt.
Behov for et kritisk blik på Kunstakademiet
I skrivende stund er det uklart, hvem der gemmer sig bag navnet ”Anonyme billedkunstnere”, men et øjenvidne har oplyst at have set omkring 10 personer, der deltog i at skubbe busten i vandet.
Hvorvidt de pågældende er studerende ved Kunstakademiet, er således heller ikke dokumenteret, men forekommer i hvertfald sandsynligt.
De bør i så fald naturligvis relegeres fra institutionen for evigt og under alle omstændigheder mødes af såvel erstatningskrav som bødestraf.
Ødelæggelsen af busten er under alle omstændigheder nok det værste eksempel på identitetspolitikken og dens cancel culture-dagsorden, som vi til dato har set herhjemme.
Såfremt de har tilknytning til akademiet, er deres despekt for kunsthistorien så meget desto mere chokerende, hvilket også gælder deres nedgørelse af den institution, som uddanner dem, da den jo altså netop blev stiftet af Frederik V i 1754.
Samtidig forekommer det oplagt at benytte lejligheden til at få taget et meget kritisk blik på Kunstakademiet, som under alle omstændigheder har udvist forsømmelig adfærd i beskyttelsen af statens ejendom, og som derudover muligvis er ansvarlige for, at der er opstået en kultur på akademiet, som kan have fremmet holdninger, der har gjort handlinger som den nævnte acceptable.
At dømme efter flere artikler i Weekendavisen er der grund til at tro, at Kunstakademiet i betydelig grad er degenereret i krænkelseskultur og identitetspolitik, som gør det ganske vanskeligt at uddanne kunstnere på en af Danmarks ældste – og dyreste – uddannelsesinstitutioner.
Nej til cancel culture i Danmark
Ødelæggelsen af busten er under alle omstændigheder nok det værste eksempel på identitetspolitikken og dens cancel culture-dagsorden, som vi til dato har set herhjemme.
Det er en stærkt problematisk tankegang, som er svær at skelne fra nazisternes bogbrændinger, Maos kulturrevolution og Talibans og IS’s ødelæggelse af kultur og historie, de ikke brød sig om.
Vi skal ikke ende som USA, hvor bøller og voldsmænd føler sig berettigede til at censurere den fælles historie og på totalitær vis ønsker alt fjernet, som ikke harmonerer med deres verdensbillede
Det er en tendens, vi må sige klart nej til.
Vi skal ikke ende som USA, hvor bøller og voldsmænd føler sig berettigede til at censurere den fælles historie og på totalitær vis ønsker alt fjernet, som ikke harmonerer med deres verdensbillede.
At respekten for den fælles historie skrider, er opskriften på at ødelægge et lands sammenhængskraft.
Samtidig må vi som samfund insistere på at opretholde en respekt for den kulturarv, som vi i fællesskab har overtaget fra generationerne før os, ikke mindst hvis man er en slags billedkunstner må det forlanges og forventes, at man respekterer kunsthistoriens frembringelser og laver sin egen kunst, fremfor at ødelægge andres og vores allesammens fortid.
LÆS FLERE ARTIKLER AF NIKOLAJ BØGH HER
Topfoto: Salys buste af Frederik V, umiddelbart inden den blev skubbet i havnen af “Anonyme billedkunstere”. Fra deres videoptagelse af aktionen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
