CPH STAGE // ANMELDELSE – Det er til at græde over, men er det af grin eller af græmmelse? Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum afdækker forløbet frem til salget af (19 % af) DONG til Goldman Sachs, så der ikke er et øje tørt. Det er politisk satire, men den ”frelst venstreorienterede kapitalismekritik” får modspil … i efterspillet.
Som Kristian Halkens Bjarne Corydon introducerer forestillingen CoryDONG – det bedste for Danmark, så vil vi i publikum nu få bekræftet vores fordomme om, hvordan en indspist erhvervselite frarøvede samfundet store værdier i forbindelse med salget af DONG (nu Ørsted).
Til det formål hidkalder han en arbejdsløs skuespiller (Jobcenteret: ”vi har ikke andre”) og gerne en venstreorienteret af slagsen (Jobcenteret: ”vi har ikke andre”). Han har godt nok svært ved at se Ina-Miriam Rosenbaum spille den tårnhøje Svend Auken. Men jo jo – hun er skuespiller, så hun kan spille alt.
Så er tonen lagt. Hun spiller stort set hele persongalleriet over for Corydon som et shakespeare-agtigt kongedrama med konger, kejsere og riddere. I denne version er Corydon ”et nyttigt fjols”, der bliver præsenteret for et fait accompli. Han læser ikke det med småt, og så går det bare sin skæve gang.
Det skriger selvfølgelig til himlen, at Rigsrevisionens kritiske rapport af hændelsesforløbet blev så kraftigt censureret, at ingen i dag kan sige, hvad der rent faktisk skete.
Det bedste for Danmark
På den ene side har vi Bjarne Corydons udlægning, at man ikke kunne spå om fremtiden og det guldæg, som Ørsted virkelig har vist sig at være, således at salget i den givne situation var det bedste for Danmark, som undertitlen lyder.
Det minder ikke så lidt om Niels Ufers Mens vi venter på retfærdigheden, hvor Peter Larsen gav en ætsende, men samtidig skrigende morsom gennemgang af Tamil-sagen
På den anden side har vi kritisk journalistisk research – Anders-Peter Mathiasens afdækning af sagen i bogen Det bedste bud og selveste Poul Nyrup Rasmussen, der har været konsulent på stykket. Og dramatiseringen, som selvfølgelig også er godt teater – hvor Goldman Sachs for eksempel fremstilles som en mafia-klan, der giver ”et tilbud, man ikke kan sige nej til”.
Det minder ikke så lidt om Niels Ufers Mens vi venter på retfærdigheden, hvor Peter Larsen gav en ætsende, men samtidig skrigende morsom gennemgang af Tamil-sagen.
Forskellen er, at hvor vi i sidstnævnte tilfælde fik en rigsretssag og en dom og dermed klarhed om, hvad sandheden var, så har vi i forhold til DONG-salget kun partsindlæg.
Politisk perspektivering i CoryDONG
Til gengæld har forestillingen en anden akt, hvor en relevant person – journalist, økonom, erhvervsmand, politiker – får lov til at give sin vurdering af hændelsesforløbet.
Det gør ikke så meget, at vi fejler, hvis vi kan lære af fejltagelserne. Og det forsøger CoryDONG så at hjælpe os med
Det give en tiltrængt perspektivering. For ganske vist fik Goldman Sachs en forrentning på den investerede kapital på 155 % (som ikke blev beskattet i Danmark) på tre år, men den danske stat fik en tilsvarende værdiforøgelse på sin kontrollerende aktiepost i selskabet.
Det er Ina-Miriam Rosenbaum, der står bag ideen om en række forestillinger under overskriften Glemmebogen, hvor pointen er, at der er ting, der ikke bør gå i glemmebogen. Det gør ikke så meget, at vi fejler, hvis vi kan lære af fejltagelserne. Og det forsøger CoryDONG så at hjælpe os med.
Det er en forbilledlig måde at bruge teatret debatskabende og – lad os bare indrømme det – politiserende.
Ikke kun for de frelste
Det er ikke bare en forestilling for det frelste, elitære, latte-drikkende, venstredrejede, speltdyrkende publikum, der kan få bekræftet sine konspirationsteorier. Der gøres lige så meget grin med konspirationsteoretikernes tendens til at male med den meget brede pensel, når skurkene skal sværtes.
Det er nu engang teatrets rolle nogle gange at råbe vagt i gevær og påpege, at kejseren ikke har noget tøj på. Det skal også gerne være underholdende, og så bliver der selvfølgelig skruet op for virkemidlerne. Det er vittigt og charmerende, og latteren ruller.
Stillet over for den afklarende ”talk” efter forestillingen risikerer vi som publikum faktisk at blive klogere på, hvad der skete. Vi får mulighed for at vurdere konsekvenserne og se, hvordan sagen har ændret måden, politikerne agerer i disse sager. Vi har mulighed for at vær uenige.
Alt i alt er CoryDONG – det bedste for Danmark ambitiøst og vellykket politisk teater. Det er også forrygende morsomt, hvilket ikke mindst skyldes toppræstationer fra Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum. Det kan ikke gøres bedre i sin genre, så – seks stjerner (det er mit bedste bud).
LÆS FLERE ANMELDELSER AF STEEN BLENDSTRUP HER
CoryDONG – det bedste for Danmark spiller på Teater Grob til 12. juni
Med: Kristian Halken, Ina-Miriam Rosenbaum (Sofie Buch Hoyer som moderator for efterfølgende talk)
Dramatiker: Henrik Szklany
Iscenesættelse: Liv Helm
Fotos: Ea Verdoner
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
