KOMMENTAR – Den socialdemokratiske partitops beslutning om at straffe Mette Gjerskov og Yildiz Akdogan er både udtryk for en uholdbar brutal ledelsesstil og mangel på selvtillid, skriver Bjarke Larsen, der opfordrer det store oppositionsparti til at tænke igen og ændre beslutning.
Selv om der står i Grundlovens § 56, at et folketingsmedlem kun er bundet af sin egen overbevisning, ved alle, at virkeligheden ser anderledes ud. I praksis er det nødvendig med en stram partidisciplin, hvis en regering (uanset hvem der har magten) skal kunne gennemføre sin politik – og hvis oppositionen skal fremstå troværdig.
Med andre ord nytter det ikke noget, at regeringen ikke kan regne med, at der er et flertal bag dens politik, når først beslutningen om at fremsætte et lovforslag er truffet. Og det duer heller ikke, at der i et oppositionsparti offentligt luftes alt for mange forskellige holdninger. For hvad kan vælgerne så regne med, hvis de stemmer på partiet?
Derfor er det som regel kun i visse etiske spørgsmål, at medlemmerne stilles frit. Sådan må det som udgangspunkt være, hvis vores repræsentative demokrati skal kunne fungere.
Alligevel mener jeg, at det er forkert af den socialdemokratiske ledelse, at man har straffet ikke bare Mette Gjerskov men også Yildiz Akdogan ved at tage deres ordførerskaber fra dem.
Det mener jeg, også selv om jeg selv bakker op om Socialdemokratiets nye, stramme linje omkring flygtninge, indvandring og integration. De to emner – kvoteflygtninge og burkaforbud – har begge stor symbolværdi men er efter min bedste overbevisning uden reel betydning i det store billede af, hvordan Socialdemokratiet vil håndtere indvandring og integration, hvis de får regeringsmagten.
Mangel på selvtillid hos S
Jeg er fuldt ud klar over, at Socialdemokratiet i den valgkamp, der kommer om senest godt et år, igen og igen vil blive udsat for angreb fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti, der vil forsøge at tegne et billede af, at partiets kursskifte ikke er troværdigt, og at partiet vil føre en ”slapperkurs”, hvis det vinder magten.
Det vil være udtryk for overskud og selvtillid at signalere, at der er så godt styr på tropperne i denne sag, at der er plads til særstandpunkter på enkelte områder – i hvert fald så længe man er i opposition
I den situation er det ifølge traditionel tankegang en gave, hvis partierne kan pege på, at Socialdemokratiet ikke har styr på sine folketingsmedlemmer. Det tør S-toppen ikke risikere.
Men jeg mener modsat, at det vil være udtryk for overskud og selvtillid at signalere, at der er så godt styr på tropperne i denne sag, at der er plads til særstandpunkter på enkelte områder – i hvert fald så længe man er i opposition.
Eva Kjær Hansen er netop blevet udnævnt til minister, selv om hun tydeligt har sagt, at hun vil stemme imod burkaforbuddet. Vi ved også alle, at der er strammere og slappere i Venstre på dette område. Alligevel er ingen i tvivl om, at partiet vil føre en stram kurs.
En totalitær ledelsestil
Men Socialdemokratiet har et generelt problem i folketingsgruppen i form af – ikke kun, men især – gruppeformand Henrik Sass Larsens brutale og totalitære ledelsesstil, som flere medier har berettet om og som med jævne mellemrum har fremkaldt kritik i partiet.
Medlemmerne er udsat for en omfattende social kontrol, hvor der bl.a. bliver holdt øje med, om de deler og liker opslag på de sociale medier fra partiledelsen, og der er ikke plads til nogen form for meninger, der afviger fra partilinjen.
Yildiz Akdogan er indbegrebet af vellykket integration … Det er tudetosset at køre hende ud på et sidespor i stedet for at benytte hendes kompetencer og baggrund optimalt i den kommende valgkamp
Denne form for management by fear fremmer ikke just lysten til at give den en ekstra skalle, når der er behov for det. Det fremmer heller ikke kreativ tænkning og politikudvikling, selv om Mette Frederiksen ifølge beretninger fra gruppen er bedre til at inddrage medlemmerne end Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon var det.
Giv de to nye poster
Yildiz Akdogan er indbegrebet af vellykket integration. Hun er født i Tyrkiet, men forældrene kom til Danmark, mens hun var lille, og de har forsørget sig selv som selvstændige. Hun er veluddannet, dygtig og gift med en etnisk dansker, som hun har et barn sammen med. Kan det blive en større solstrålehistorie?
Det er tudetosset at køre hende ud på et sidespor i stedet for at benytte hendes kompetencer og baggrund optimalt i den kommende valgkamp.
Mit forslag: Nu er Gjerskov og Akdogan blevet straffet offentligt – og lad det så blive ved det.
Giv dem begge et ordførerskab igen, når det nye folketingsår går i gang. På partiernes sommergruppemøder i august og september er der tradition for, at man omfordeler nogle af posterne.
Det vil signalere overskud og selvtillid. Og god ledelse.
Læs mere her: “S straffer endnu et folketingsmedlem”.
Topillustration: Folketingsmedlemmerne Yildiz Akdogan, Daniel Toft Jakobsen og Mette Gjerskov. Folketingets officielle pressefoto. Fotograf: Steen Brogaard. Ramme: POV International
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
