Feminisme er yt – i hvert fald i Danmark

af i Danmark/LIGESTILLING/Liv & Mennesker

DAGENS POV // LIGESTILLING – En ny undersøgelse viser, at Danmark hører til blandt de mindst feministiske lande i verden, skriver Lisa Holmfjord. Hun er ikke overrasket. Feminisme har for mange en negativ klang og der hersker en sejlivet myte om, at vi i Danmark har opnået ligestilling. 

Intet er vel så skønt som et frækt pift på gaden. Det er så hyggeligt, synes vi. Noget tyder i hvert fald på det.

For kvinder i Danmark vil hellere fløjtes efter på gaden end kalde sig feminister. Faktisk hører Danmark til blandt de mindst feministiske lande ifølge en undersøgelse, hvor mere end 25.000 personer i 23 lande er blevet spurgt til køn, ligestilling og #MeToo.

Kun én ud af seks danskere ser sig selv som feminist, og en tredjedel mener, at det er helt fint at fløjte efter kvinder på gaden.

En dansk politiker påstår endda, at feminisme er en antidemokratisk bevægelse, der ikke hører hjemme i et moderne folkestyre.

Jeg er ikke overrasket over, at ordet feminisme har en negativ klang.

Der hersker en sejlivet myte om, at vi har opnået ligestilling. De danske medier, såvel som mange politikere, taler konsekvent ind i denne virkelighedsforståelse, når de bruger spalteplads på kønsneutrale lyskryds eller taletid på at få placeret landets ligestillingsudfordringer i minoritetsmiljøerne.

I stedet kunne man diskutere strukturel ligestilling og dermed italesætte emner som mænds vold mod kvinder, voldtægt og sexisme, der berører alle kvinder, uanset hudfarve, religion eller etnisk oprindelse.

Vi kan godt lide topplaceringer, når det drejer sig om rare undersøgelser, som for eksempel at vi er det lykkeligste folk i verden. Men vi kan ikke lide undersøgelser som disse

Anbefalingen lyder samtidig, igen og igen, at vi, de danske feminister, bør bekymre os om kvinder, der har det meget værre i lande som Indien og andre fjerne steder. Eller i det mindste rette blikket og energien mod de stakkels muslimske kvinder.

Vi skal kæmpe for at forbedre disse andre kvinders vilkår – i stedet for at hænge os i petitesser eller drive #MeToo-heksejagt på sagesløse danske mænd.

Det er ikke første gang, at vi ender med en skidt placering i internationale undersøgelser. I marts 2014 udgav EU’s institut for grundlæggende rettigheder (FRA) en rapport om vold mod kvinder i Europa. Den var skabt af eksperter i tæt samarbejde med kvindeorganisationer på tværs af Europa.

Alle interviewere blev specialtrænet og spørgsmålene pilottestet, før den egentlige undersøgelse gik i gang. En repræsentativ undersøgelse, der varede over tre år og involverede 42.000 kvinder fra 28 medlemslande. Resultatet var nedslående for Danmark.

Vi blev placeret på en lidet flatterende førsteplads. Udover at konkludere, at 80 pct. af de adspurgte kvinder havde været udsat for sexchikane, viste den også, at 32 pct. af de danske kvinder havde været udsat for fysisk og/eller seksualiseret vold af en partner. Ja, faktisk hele 52 pct., når vold begået af andre mænd blev talt med.

Vi kunne ikke lide den rapport i Danmark. Både politikere og medier talte den hurtigt ned, og inden længe var den diskvalificeret. For den var slet ikke grundig nok og tog ikke højde for hverken det ene eller det andet. Og nu havde vi det jo lige så hyggeligt.

Så hellere et liderligt pift. Det spreder altid en frisk, glad stemning. Selv på en regnvejrsdag

Det samme gælder den nye undersøgelse.

I stedet for at tage den alvorligt og bruge tid på selvransagelse, så havde de førende dagblade en kort klikbat-artikel om historien, men ingen journalistik opfølgning.

Og jeg har endnu til gode at se en eneste politiker udtale sig om den. Vi kan godt lide topplaceringer, når det drejer sig om rare undersøgelser, som for eksempel at vi er det lykkeligste folk i verden. Men vi kan ikke lide undersøgelser som disse.

Så hellere et liderligt pift. Det spreder altid en frisk, glad stemning. Selv på en regnvejrsdag.

Advarsel: Husk altid at kvittere for opmærksomheden med et smil, så den ikke bliver efterfulgt af ord som ’luder’ eller ’sure møgkælling’. Det ødelægger hyggen og kan på sigt forårsage feminisme.


Foto: Wikimedia Commons.

Direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.
F. 1966. Opvokset på Amager (Tårnby) i et hjem uden bogreol og politiske diskussioner omkring spisebordet. Det har dog aldrig afholdt mig fra at ytre min mening, ligesom jeg knap havde lært at læse, før jeg var på fornavn med bibliotekarerne på nærmeste biblioteksfilial.
Jeg har en udtalt retfærdighedssans, hvilket er den primære årsag til min passionerede interesse for de udfordringer, vi står over for når vi taler kvinderettigheder, køn og ligestilling generelt, både nationalt som internationalt. Men mænds vold mod kvinder er det felt, jeg brænder stærkest for.

Nuværende tillidshverv:
Medlem af det Nationale Voldsobservatorium siden 2014.
I 2015 udpeget som dansk ekspert til det Europæiske Voldsobservatorium.
Tidligere Landsforkvinde for Dansk Kvindesamfund.

Seneste artikler om Danmark