ANALYSE – Det dramatiske valgresultat i den tyske delstat Bayern har udløst rystelser i Berlins regerende koalition (CDU/CSU og SPD), og det kan blive til et kraftigt jordskælv, når der om to uger er valg i delstaten Hessen. I Bayern tabte to af regeringspartierne i Berlin, det lokale CSU og SPD hver 10-11 procentpoint af stemmerne. I Hessen er det Angela Merkels CDU og igen SPD, der står til en kraftig lussing. Den eneste trøst for regeringen er, at det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland kun lige akkurat blev tocifret.
Da prognoserne kom i Bayern kl. 18.00 søndag var repræsentanter for regeringspartierne hurtigt fremme med beroligende erklæringer, på tysk Durchhalteparolen, fromme ønsker om, at man nu lagde måneders uro bag sig og koncentrerede sig som at føre og formidle en saglig politik.
Bag alle erklæringer lå der en klar udpegning af den hovedskyldige:
Formanden for CSU, Horst Seehofer (69), der også er indenrigsminister, boligminister og hjemstavnsminister (!) i forbundsregeringen. Han tabte i Bayern en magtkamp mod daværende finansminister Markus Söder, som han måtte overlade ministerpræsidentposten i delstaten til, mens Seehofer drog til Berlin. Siden har Seehofer med uovervejede forslag på flygtningeområdet skabt måneders uro.
Når prognoserne for Hessen offentliggøres søndag 28. oktober kl. 18.00, står Horst Seehofer ikke til rådighed som den hovedskyldige, han har intet med Hessen at gøre.
Han har virket uovervejet, uberegnelig, ja nærmest utilregnelig. Her er syndebukken, og med sædvanlig bayersk hævngerrighed var der tidligt på aftenen krav fremme om hans afgang som partiformand. Det med hævngerrigheden skal man ikke tage mit ord for. Læs Klüpfel og Kobrs serie om kriminalkommissær Kluftinger eller se ARD-serien om Hindafing.
Når prognoserne for Hessen offentliggøres søndag 28. oktober kl. 18.00, står Horst Seehofer ikke til rådighed som den hovedskyldige, han har intet med Hessen at gøre.
Både CDU og SPD står til en kraftig tilbagegang, som yderligere vil svække forbundsregeringens styrke.
I ARD sagde kommentatoren Wenke Börnsen, at koalitionen bør forsynes med skilte: ’FRAGILE, HANDLES WITH CARE’, som det hedder på dansk. På tysk er det: ’VORSICHT, ZERBRECHLICH’.
Ifølge de seneste meningsmålinger ligger CDU/CSU under 30 procent, SPD under 20. De to store folkepartier står ikke en gang til flertal sammen. Tidligere kappedes de om at komme nærmest 40 pct.
Mens CSU i Bayern har kunnet regere alene, er Hessens konservative CDU-leder, Volker Bouffier, gået i en koalition med De Grønne, der for længst er holdt op med at smide med brosten mod politiet (det gjorde senere udenrigsminister Joschka Fischer i Frankfurt), men er blevet tandlægernes og arkitekternes parti.
De Grønne ser ud til at klare sig nogenlunde, mens CDU risikerer at ryge under 30 pct. af stemmerne. SPD har intet fået ud af fem år i opposition, også på grund af en farveløs spidskandidat, Thorsten Schäfer-Gümbel (49), som er på vej mod sit tredje valgnederlag.
For CDU/CSU og SPD er der udsigt til en Double Whammy (doppeltes Pech), som vil give vind i sejlene til de konservative kristelige politikere, der er trætte af Angela Merkel (64) og kigger efter hendes afløser. Og til venstrefløjen i SPD, som allerede søndag aften var ude med erklæringer om, at ’SPD intet får ud af at sidde med i regering’.
At Angela Merkel er svækket er en kedelig sandhed i en tid, hvor der er brug for lederskab og sammenhold i Europa. Der er udfordringer fra Donald Trump, Vladimir Putin og Recep Erdogan. Merkel rejser stadig meget, men har mistet gennemslagskraft på grund af krisen derhjemme
Fremme var bl.a. Schleswig-Holsteins altid udfarende partiformand, Ralf Stegner (59), og formanden for ungsocialisterne (JUSO), Kevin Kühnert (29). Den sidste skal ikke undervurderes. Han har meget stor tilslutning blandt ældre partimedlemmer.
Den store koalition (GROKO) vil blive alvorligt svækket. Det er som om deltagerne er ved at miste troen på projektet, som blev søsat så sent som 14. marts i år, men det ser ud til, at den vil forsætte for nedsat damp. Nogle mindre justeringer, ingen store projekter og en masse uro på bagsmækken.
Men GROKO er netop så skrøbelig, at et mindre driftsuheld kan udløse et sammenbrud. Det skal der også til. Forbundskansler Angela Merkel har ikke nogen naturlig afløser, og SPD’s medlemmer stemte med et rimeligt flertal for regeringsdeltagelsen. Det er ikke sådan at frigøre sig fra.
At Angela Merkel er svækket er en kedelig sandhed i en tid, hvor der er brug for lederskab og sammenhold i Europa. Der er udfordringer fra Donald Trump, Vladimir Putin og Recep Erdogan. Merkel rejser stadig meget, men har mistet gennemslagskraft på grund af krisen derhjemme.
’Forbundskansleren er svækket’, sagde forbundsdagens præsident, Wolfgang Schäuble (76), for få dage siden, en helt usædvanlig illoyal handling fra den kant. Han var i mange år højre hånd for både forbundskansler Helmut Kohl og senere Angela Merkel. Men han er også den eneste samlende figur for partiets urolige konservative fløj.
Højrefløjens håb er den meget skarpe og kritiske Jens Spahn (38), som selv siger, at han kan tillade sig meget. ’Hvis jeg bliver sat på plads, kan det udlægges som homofobi’, har han sagt. Men Angela Merkel har lukket munden på ham med en besværlig post som sundhedsminister. Skomager bliv ved din læst, minister hold dig til dit resort.
CSU har gjort Bayern til en af de rigeste delstater med de tredjehøjeste gennemsnitslønninger trods en stor landbefolkning. Og partiet er til dels blevet offer for sin egen succes.
I mange år har den driftssikre forsvarsminister Ursula von der Leyen (60) været betragtet som en mulig afløser. Hun vil gerne, men hun har ikke en chance. Hun har talt så meget som kønskvoter og ligestilling, at hun er en rød klud for partiets sydtyske traditionsbundne herrer.
Selv er Angela Merkel ved at køre Saarlands tidligere ministerpræsident, Annegret Kramp-Karrenbauer (56) på plads som sin afløser. Hun er blevet valgt til generalsekretær for CDU, i familie- og trosanliggender er hun til højre for Merkel, men endnu er hun ikke nogen kendt figur i tysk politik.
At gøre hende til spidskandidat ville lidt svare til, hvis Venstre herhjemme valgte Fanøs borgmester som spidskandidat.
Så hvis Merkel bliver træt af det hele eller presset ud, ligner Nordrhein-Westfalens ministerpræsident, Armin Laschet (57), en mulig kandidat. Han kan vinde valg, og det er en kunst i den store delstat, som betragtes som Socialdemokratiets hjertekammer. Meget afhænger af, hvor lang tid Angela Merkel vil eller kan blive i embedet.
For SPD ser det nærmest værre ud. Det nuværende makkerpar, finansminister Olaf Scholz (60) og partiformand Andrea Nahles (48) er nye på posten og synes at mangle forståelse og kontakt med baglandet. Deres styrke er, at der vidt og bredt ikke er nogen naturlige afløsere i sigte. SPD råder ikke over karisma eller stemmeslugere og har tabt valg på stribe.
Bayern har været ’Laptop und Lederhosen’, hightech virksomheder og næsten middelalderlige traditioner – og tro. CSU har forandret til bondesamfund til et moderne samfund, men det har ændret befolkningens levevis og der er kommet mange tilflyttere, som godt kan klare en hverdag uden hele tiden at få kristendommen stukket op i næsen.
I Bayern forestår der nu vanskelige regeringsforhandlinger, som kan afhænge af fintællingen.
Men alt tyder på, at CSU kan få flertal med De frie Vælgere, en borgerlig bevægelse, der er opstået lokal i protest mod CSU’s dominerende stilling. Partiet har tilbudt at gå ind i en koalition. Det er ikke så højrøstet som CSU, ikke så vild efter at hænge krucifikser op i skolerne, ikke så hård i kritikken af udlændinge, meget optaget af nærhed i den offentlige service.
En sådan koalition vil være levedygtig, men for CSU en omgængelse mod naturens orden. Partiet har siden 1950’erne stort set altid haft magtmonopol i Bayern.
Når det er slut nu, skyldes det flere ting.
Bayern har været ’Laptop und Lederhosen’, hightech virksomheder og næsten middelalderlige traditioner – og tro. CSU har forandret fra bondesamfund til et moderne samfund, men det har ændret befolkningens levevis, og der er kommet mange tilflyttere, som godt kan klare en hverdag uden hele tiden at få kristendommen stukket op i næsen.
CSU har gjort Bayern til en af de rigeste delstater med de tredjehøjeste gennemsnitslønninger trods en stor landbefolkning.
Og partiet er til dels blevet offer for sin egen succes.
RESULTATET
– CSU: 37,3 Prozent
– Bündnis 90/Die Grünen: 17,7 Prozent
– Freie Wähler: 11,6 Prozent
– AfD: 10,2 Prozent
– SPD: 9,6 Prozent
– FDP: 5,0 Prozent
– Die Linke: 3,2 Prozent
Nils-Chr. Nilson, årgang 1945, er tidligere Tysklands-korrespondent. Bidrag til farvepatroner kan sendes til 20333031, hvis du synes om artiklen.
Topbillede: På vanlig bayersk vis to SPD de kraftige midler i brug i valgkampen, her med en karikatur af ministerpræsident Markus Söder, men partiet blev halveret. Officiel valgplakat.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
