Så vigtigt er det vel heller ikke med All Inclusive !?

i Danmark/Liv & Mennesker/Politik & Samfund af

KOMMENTAR – “Vi andre, dannede, får jo noget ud af at rejse”, skriver Sebastian Dorset i kølvandet på den seneste politikerskuffelse. Han er enig med Alternativet i, at vi skal ændre alt, nu. Men er Alternativet med?

Jeg tror faktisk, at de fleste mennesker, der er engagerede i dansk politik, godt fatter, hvad det er, Alternativet vil.

Det er jo et parti, der fik mange politisk tænkende mennesker til at tænke over, hvad vi egentlig ville, da vi meldte os ind i noget politisk: Håb om forandring! Løsning af reelle problemer. Blokke, der rokkes. Fjender, der krammer. Optøede fastfrysninger. En ny begyndelse for dansk politik.

Og jeg kan godt lide mange af dem fra Alternativet, jeg har mødt: De vil en bedre politisk debat og i de bittesmå sammenhænge, jeg har set dem praktisere debat, skaber de også en meget mere tolerant og positiv en af slagsen.

Jeg skal dog lige understrege, at jeg ikke hoppede ombord, da partiet opstod.

Det er der mange årsager til, men først fordi det for mig virkede som endnu et radikalt knopskud og dermed et liberalistisk parti – og det har på mange måder vist sig at være ultrasandt.

Sådan er kapitalismen

Det ultraliberale tilhørsforhold blev jeg endegyldigt kureret for, da hele verden var ved at gå under i en ”finanskrise”, der egentlig bare handlede om, at folk, som spillede på kasino med vores penge ikke fik vores penge fordoblet hurtigt nok, og derfor digtede alle mulige hasardformer, man kunne berige sig på: “Vil du ikke spille på, at det går dårligt for dem, der har opfundet noget nyt, så de går konkurs om lidt”?

Det virker for mig som den ondeste mobning, men det er en investeringsmulighed.

Men vi har faktisk skabt et samfund, hvor man kan blive rig, hvis man sidder hjemme og hiver sig i pikken, mens andre går fallit. Og aldrig har lavet andet end variationer af samme perverse jinx.

Da finanskrisen ramte, og vi alle var i panik, trådte vores landsfader i karakter: Lars Løkke Rasmussen holdt en nytårstale, hvor han opfordrede til at ”svinge Dankortet”. Han sad helt træt og blussende og havde ingen andre løsninger på verdens problemer end det, der havde skabt dem

Eller man kan være en sidegadevekselerer, der med svindelforsøg på svindelforsøg ruinerer leverandører og håndværkere og så endelig rammer jackpot på et kasino-foretagende – og efter det pludselig er en af landets klogeste mænd.

Jeg sidder her og fløjter ”sådan er kapitalismen”, for det er den jo: Komplet retarderet…

Da finanskrisen ramte, og vi alle var i panik, trådte vores landsfader i karakter: Lars Løkke Rasmussen holdt en nytårstale, hvor han opfordrede til at ”svinge Dankortet”. Han sad helt træt og blussende og havde ingen andre løsninger på verdens problemer end det, der havde skabt dem.

Som om mere af det samme nogensinde har kureret andet end tømmermænd – helt kortvarigt.

Jeg så den tale og forstod godt behovet for noget nyt. Som om vi kunne ignorere klimaforandringer, bare vi ville dem lidt nok. Som om Lille Lars kunne koste rundt med verdensmiljøet på samme måde, som han kan forhindre andre politikere i at få deres vilje.

Behovet for noget nyt

Så jeg er enig med Alternativet i, at vi skal ændre alt, nu.

Men er Alternativet med?

Jeg ved godt, det er nemt at lave lynnedslag på Carolina Maier og sige, at når hun har været på for mange rejser, så er det derfor Alternativet hellere vil tale om noget andet.

Det er bonderøvene, der skal styre sig. Hvorfor skal de sidde ved en pool på Kreta, når der findes vandlande herhjemme?

Det synes jeg ikke, for jeg ved, at man kan finde stort set samme rejsemønster fra de fleste andre topfolk i Alternativet: Men måden, det foregår på, er en gave til Dansk Folkeparti og konsorter, fordi Alternativet gør det samme med miljø, som den kreative klasse altid har gjort:

Det er bonderøvene, der skal styre sig. Hvorfor skal de sidde ved en pool på Kreta, når der findes vandlande herhjemme? Så vigtigt er det vel heller ikke med All Inclusive?!?

Vi andre, dannede, får jo noget ud af at rejse. Vi kan faktisk nærmest ikke leve uden, og vi har jo brug for at ”komme lidt væk” for at kunne passe vores vigtige jobs med at sende projektbeskrivelser frem og tilbage til hinanden.

Det er klart, man ikke kan arrangere en konference på Nyborg Strand uden mindst én dykkerferie. Og der er jo rigeligt råd i klimaregnskabet til, at vi flyver som vi vil, bare de andre lader være: Alle taberne, såvel de hjemlige som dem i ulandene.

Gør, som du prædiker

Som folk, der ved noget om psykologi, og ikke bare gætter som mig, nok kan sige mere om, er det utroligt svært for os mennesker at give afkald på noget, vi allerede har vænnet os til. Så når ens omgivelser taler om, hvor meget de bare elsker Barcelona og skal til New York mindst en gang om året, er det let at se det som noget helt normalt, også når man er medlem af et parti, der prædiker rejseafholdenhed og mentale CO2-kyskhedsbælter.

Og jeg er helt med på, at det er meget lettere at være med i et af egoistpartierne, der ikke rigtig tror på det dér klima-noget – så man kan té sig som man vil, uden nogen løfter et øjenbryn – end at være venstreorienteret og hele tiden blive afkrævet en særlig høj moral. Hvornår har vi måske sidst diskuteret, hvordan en af dem på højrefløjen boede eller transporterede sig omkring?

Men det er et vilkår, der ikke går væk, bare fordi man ønsker sig en ny politisk kultur.

Nogle mennesker bliver bare utroligt provokerede af moralisering, og tror at problemerne går væk, hvis man kan pege på en brist mellem, hvad en venstrefløjspolitiker siger og hvad han eller hun gør. Det kan man kun løse ved at gøre, som man prædiker. Det er den eneste måde, man kan overbevise tvivlerne på.

Tilbage er dem, man ikke kan overbevise. Og dem kan man ikke nå, så den eneste løsning er, at når havene stiger, får de den isflage med isbjørnen på.

Det lyder måske dystert, men tænk på hvor nemt det til den tid bliver at tage på dykkerferie.

Hovedillustration: Pxhere.

Sebastian Dorset (født 29. september 1970 i Aalborg) er standupkomiker, foredragsholder og skribent. Dorset blev student fra Odense Katedralskole i 1990 og debuterede som standupkomiker i 1995 på Britannia i København. Han er uddannet journalist fra DJH i 1997. I 2003 medvirkede han i standuptourneen Fem på flugt med Mikael Wul Mikael Wulff, Omar Marzouk, Lasse Rimmer og Carsten Bang. Har flere gange deltaget i TV2 Zulu programmet Stand-up.dk. Han har medvirket i det årlige standupshow til fordel for Unicef, Talegaver til Børn i 1997 og i årrækken 2003-2008, hvor han var vært sammen med Anders Fjelsted i 2006. Fra 2003 til 2007 var han bagsideskribent på gratisavisen Urban. Fra 2003 til 2009 arbejdede han som redaktør på DRs satireredaktion Tjenesten, der sendte på både P3 og DR2. Sebastian Dorset blev brugt som vært på 6'erens komiske talentshow "Danmarks næste Comedy-stjerne". Han har desuden skrevet materiale til Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen, Jan Gintberg og Tobias Dybvads program Dybvaaaaad! på TV 2 Zulu, ligesom han i 2008 var medskribent på taler for Villy Søvndal (SF).
Hvis man vil honorere Sebastian for hans arbejde på POV kan man donere til ham på hans Mobile Pay: 22 13 11 62

Seneste artikler om Danmark