KLIMAFORANDRINGER – Kilimanjaro betyder ”det hvide bjerg” på Swahili. Men bjerget er ikke længere så hvidt, fordi det ændrede vejr smelter sneen. Det er ikke bare på toppen af Kilimanjaro, hvor det ændrede vejr sætter sine spor. Det gør det i høj grad også nede på jorden, hvor millionvis af afrikanske bønder og producenter kæmper med konsekvenser af klimaforandringerne. Blandt andet dem, der dyrker roser, som Louise Elver har besøgt for at blive klogere på konsekvenserne af klimaforandringerne.
”Se, Louise. Kilimanjaro!” sagde min kollega Sophie begejstret, mens hun puffede til mig. Jeg halvblundede i flyvemaskinen ved siden af hende, men satte mig brat op og kiggede ud ad vinduet.
Ganske rigtigt var der frit udsyn til et stort bjerg, men det var næsten ikke hvidt på toppen, hvilket jeg bestemt syntes at huske, at Kilimanjaro var. Så jeg sagde til Sophie, at det ikke kunne være Kilimanjaro.
Der gik dog ikke ret lang tid, før kaptajnen bad os om at spænde sikkerhedsselerne, for vi skulle til at lande i Kilimanjaro Lufthavn, og ja, så blev vi enige om, at det jo altså måtte være Kilimanjaro – bare i en temmelig sne-løs udgave.
Et par dage efter faldt vi i snak med Ricky, som i 22 år havde arbejdet som natur-guide i Tanzanias store nationalparker. Han kunne huske, at Kilimanjaro plejede at være toppet med sne og is, men at den var smeltet, og i dag var der ikke ret meget tilbage.
Det skyldes klimaforandringer, var han overbevist om. En hurtig googlesøgning bekræfter, at sneen på Kilimanjaro er smeltet i løbet af de sidste mange år, og at mange forskere er enige med Ricky i, at det skyldes klimaforandringerne.
Roser fra Afrika er mere klimavenlige end roser, der bliver dyrket i opvarmede drivhuse i Europa – på trods af, at de afrikanske roser bliver transporteret til Europa med fly. Hvis vi gik over til at købe Afrikanske roser, ville vi rent faktisk spare CO2
Uanset om det er klimaforandringer eller ej, der er årsag til den smeltede sne, ændrer vejret sig i Tanzania. Ricky fortalte, at regnen er voldsommere og kommer på andre tidspunkter, end den plejer. Det samme gælder for tørken.
Det samme fortalte Emanuel os, som er leder på den rosenplantage, Sophie og jeg var taget til Tanzania for at besøge. Da jeg spurgte ham, hvad det sværeste var ved rosenproduktion, var han ikke i tvivl: ”At kontrollere de nye plantesygdomme”.
Han fortalte, at det ændrede vejr – og især de voldsomme regnskyl – bringer nye sygdomme med sig. Tidligere bekæmpede de plantesygdomme med pesticider, men plantagen er Fairtrade-certificeret, og derfor er der en lang række pesticider, som de ikke må anvende: ”Hvilket er en god ting for arbejdernes sikkerhed og for miljøet,” som han sagde, ”men det gør det svært for os at bekæmpe plantesygdommene.”
Det ændrede vejr fører også ekstrem varme med sig, hvilket ligeledes er kompliceret for dem. Roserne bliver dyrket i uopvarmede drivhuse, hvor de kan styre temperaturen mellem udenfor og indenfor ved at åbne og lukke vinduer i toppen af drivhuset.
Men de kan kun styre temperaturen med plus/minus to grader, så når udendørstemperaturen stiger voldsomt, er det hårdt for roserne, som har brug for, at dagtemperaturen ikke overskrider 32 grader celsius, og nattemperaturen ikke kommer under 13 grader.
De temperaturer er normale her i området, hvilket gør, at roserne trives og kan dyrkes uden opvarmning. Det at dyrke roserne i uopvarmede drivhuse sparer desuden så meget CO2, at roser fra Afrika er mere klimavenlige end roser, der bliver dyrket i opvarmede drivhuse i Europa – på trods af, at de afrikanske roser bliver transporteret til Europa med fly. Fra denne plantage bliver de kørt til enten Dar es Salaam i Tanzania eller Nairobi i Kenya og fløjet til Europa.
Men tørken udfordrer betingelserne for rosernes trivsel.
Selvom vi selvfølgelig kan leve gode liv uden at købe roser, er vi nu engang mange, som er glade for at give dem væk i gaver, eller tage med hjem som selvforkælelse. Men hvis vi nu gik over til at købe Afrikanske roser, ville vi rent faktisk spare CO2.
Og hvis vi er mange nok, der gør det (og samtidig gør en masse andet), er vi et skridt nærmere på at bremse den globale opvarmning, så Kilimanjaro kan beholde det sidste sne, og de afrikanske producenter kan blive ved med at dyrke roser i uopvarmede drivhuse.
Rejsen er støttet med midler fra EU DEAR
Topillustration og fotos: Kennet Islandi Havgaard
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
