Sæsonen for læsning af te-blade er gået ind. Ikke, at nogen er i tvivl om, hvem der er, og i de næste fem år vil være, Kinas præsident og partichef. Vi kender omfanget af hans visioner og ambitioner: Det voksende internationale engagement og de vældige infrastrukturplaner om at forbinde Kina med Afrika og Europa ad søvejen og landjorden. Men hvordan baner Xi Jinping vejen for sine betragtelige ambitioner? Og hvilket eftermæle planlægger han for sig selv? Mette Holm ser på udsigterne forud for Kinas Kommunistpartis 19. kongres, der åbner 18. oktober.
PORTRÆT – Siden Xi Jinping blev udnævnt til generalsekretær for Kinas enevældige Kommunistparti på det nu 96-årige partis 18. kongres i 2012, har han med stor energi styrket sin magt og tilsvarende renset ud blandt mulige konkurrenter.
Der er endog spekulationer om, at han har planer om at blive siddende ikke bare to perioder, men tilmed en tredje. Det får man først for alvor rede på om fem år ved den 20. partikongres. Her holder vi os til den umiddelbart forestående.
De sædvanlige mistænkte…
Og som altid op til en partikongres i Kina ryger også småfiskene i, når nettet strammes: demokrater, aktivister, kritikere og andre mulige ballademagere sættes i husarrest, tilbageholdes uden anklage eller får forbud mod at forlade deres by eller provins.
Den elastiske anklage for at ’yppe kiv og provokere,’ som straffes med op til fem års fængsel – eller 10, hvis der er flere lignende anklager – anvendes flittigt ved lejligheder som netop denne
Andre, der er taget til Beijing, hvor forurettede nu som i kejsertiden kan forelægge deres kvide for Statens Bureau til modtagelse af Klager, har fået besked på at forføje sig fra hovedstaden. Den elastiske anklage for at ’yppe kiv og provokere,’ som straffes med op til fem års fængsel – eller 10, hvis der er flere lignende anklager – anvendes flittigt ved lejligheder som netop denne.
Et kommunistparti i vækst
For Kommunistpartiets 19. kongres skal udspille sig gnidningsløst – uden skyggen af utilfredshed, kritik, udfordring eller andet, der kan antyde disharmoni eller uenighed, det være sig blandt masserne eller de øverste ledere.
Beijing skal være smuk til lejligheden, når årets 2287 delegerede mødes, og det er ganske normalt f.eks. at sprøjtemale græsplæner grønne og sørge for, at facader stråler, mens Den Himmelske Freds Plads udsmykkes med enorme blomsterarrangementer.
De fleste af verdens kommunistpartier er gået i sig selv gennem de seneste godt 25 år; men ikke Kinas, der ligefrem er vokset fra 55 millioner medlemmer i 1989 til 89 millioner i dag.
Det er naturligvis mange medlemmer, men partiet tæller dog kun knap 6,5 procent af Kinas indbyggere. På den led er Kinas Kommunistparti ikke ligefrem massernes parti, omend det råder over alle de næsten 1,4 milliarder kineseres skæbne.
Der findes reelt ingen oppositionspartier i Kina; modsætninger i kinesisk politik, udspiller sig inden for Kommunistpartiet bag hermetisk lukkede døre, og op til partikongressen hvert femte år er det partichefen meget om at gøre at tøjle og undertrykke uenighed og modsætninger.
Efter fem år på posten som partichef er Xi Jinping blevet kaldt ’formanden for det hele,’ fordi han har oprettet et mylder af nye komitéer og styregrupper med sig selv i spidsen, herunder Den centrale ledende gruppe til omfattende uddybelse af Reformer, Den centrale nationale Sikkerhedskommission, Den centrale gruppe for internetsikkerhed og Information samt Styregruppen for finansielle og økonomiske Anliggender.
Med ombrydningen af de gamle systemer og kommandoveje har han sikret sig mod mulige rænkesmede i det gamle system. Og siden Xi Jinping kom til magten er 13.000 officerer blevet straffet for korruption
Derudover har han ganske omkalfatret Kommunistpartiets overordentlige magtfulde Centrale Militærkommission og afsat to topfolk, hvorved der er blevet plads til nogle af hans egne loyale støtter. Kontrollen med Den centrale Militærkommission er afgørende i Kinas magtpyramide, og Xi er naturligvis formand.
I den egenskab har han opløst de fire hidtidige stabsfunktioner og opdelt dem i 15 mindre afdelinger, ligesom han har reduceret de syv militærkommandoer til fem. Med ombrydningen af de gamle systemer og kommandoveje har han sikret sig mod mulige rænkesmede i det gamle system. Og siden Xi Jinping kom til magten er 13.000 officerer blevet straffet for korruption.
Korstog mod korruption – og modstandere
Kort efter sin tiltrædelse i november 2012 blæste Xi Jinping til kamp mod den altædende korruption, bevæbnet med ’Kinas otte-punkts nøjsomhedskodeks’, som han havde udtænkt til formålet.
Nøjsomhedskodekset angriber ’fire typer dekadence: formalisme, bureaukratisme, hedonisme og ekstravagance’ i partiet. Og det virker, skriver det nationale nyhedsbureau Xinhua ikke overraskende – med en opremsning fra Kommunistpartiets Centrale Disciplininspektionskommissions (CCDI) møde i sommer:
Til og med maj i år har ’CCDI i hele landet efterforsket 170.400 overtrædelser af otte-punkts nøjsomhedskodekset, 231.100 mennesker er blevet straffet, herunder 20 partiembedsmænd på ministerniveau.’ Siden er det gået ekstra stærkt, og her kort før partikongressen meddelte CCDI via Xinhua så, at i alt 1,34 mio. ‘fluer’ – partifolk på og under kommuneniveau – samt flere end 70.000 ‘tigre’ – på amtsniveau og derover – er blevet straffet, siden Xi Jinping kom til magten.
Blandt tigrene er 17 medlemmer af Kommunistpartiets Centralkomité og 17 suppleanter, altså absolutte topfolk i partiet.
Og her bliver det interessant, for blandt de udrensede er f.eks. Sun Zhengcai, der blev fyret som partichef i Kinas største by, Chongqing, i juli.
Her blev også for-forgængeren, Bo Xilai, fældet for korruption op til den 18. partikongres i 2012 – og formentlig i lige så høj grad, fordi han udfordrede Xi Jinping og hele det centrale magtapparat (Bos hustru, stjerneadvokaten Gu Kailai, røg med i faldet og blev dømt for et bizart giftmord). Bo Xilai er forsvundet ind i Kommunistpartiets hemmelighedsfulde strafsystem, mens dele af retssagerne mod ham og hustruen blev ført for rullende kameraer på Kinas sociale medier.
Meget tydede på, at Sun Zhengcai ved den 20. partikongres om fem år skulle efterfølge enten Xi Jinping som partichef og præsident eller Li Keqiang som ministerpræsident. Men i sommer klappede fælden. Den 54-rige Sun Zhengcai blev bekvemt udrenset for korruption og ekskluderet af Kinas Kommunistparti. Sun er under efterforskning for ’alvorlige overtrædelser af disciplinen.’
Korruptionen i Kina finder først og fremmest sted inden for Kommunistpartiets rækker; det er her stillinger, entrepriser, magt og indflydelse handles. Regering og parti er ét fedt. Derfor kan det også være svært at skelne mellem faktisk korruptionsbekæmpelse og – især højt i hierarkiet – internt magtopgør.
Ingen har (som Xi) tiltaget sig tilsvarende personlig magt i Kinas Kommunistparti siden medstifteren Mao Zedong, der døde i 1976, og veteranen fra Den lange March Deng Xiaoping
Uanset hvad der er tale om, er det bekvemt for Xi Jinping at komme af med Sun Zhengcai, der blev indsat af hans forgængere. I alle sine omlægninger, udvidelser og oprettelse af nye organer har Xi skaffet sig af med forgængernes kandidater til Kinas højeste poster og skiftet dem ud med sine egne loyale støtter.
F.eks. kan man snildt forestille sig Chongqings nye partichef, Chen Min’er, som en mulig efterfølger til Xi – medmindre han fikser sig en tredje periode ved partikongressen om fem år. Men så kan Chen blive ministerpræsident. Chen er Xis mand og har med stor ildhu ført partichefens forskellige kampagner ud i livet.
Det ventes også, at Xi Jinping ved kongressen udskifter pinger, som hans forgængere placerede, i Kinas mest magtfulde forsamling, Politbureauets stående Komité, og Den centrale Militærkommission.
Ingen har tiltaget sig tilsvarende personlig magt i Kinas Kommunistparti siden medstifteren Mao Zedong, der døde i 1976, og veteranen fra Den lange March Deng Xiaoping, der introducerede Kinas særlige kinesiske socialisme med kapitalistiske kendetegn i 1979.
Derfor bliver det også interessant at se, hvilket fingeraftryk Xi afsætter i Kommunistpartiets forfatning, der rangerer over landets forfatning. Partiforfatningen hviler ud over Marxist-Leninismen bl.a. på Mao Zedongs tankegang og Deng Xiaopings teori.
Hua Guofeng, der kort regerede efter Den store Rorgænger, Mao Zedongs død – og med dennes velsignelse i form af ’med dig ved roret er jeg tryg’ – nåede aldrig at sætte spor i partiforfatningen.
Det afgørende fingeraftryk
Jiang Zemin, der var partichef fra 1989 til 2002 gjorde det muligt for kapitalister så som erhvervsfolk at blive medlemmer af Kommunistpartiet, der hidtil havde været lukket land for den slags klassefjender. Slagordet for den bedrift er cementeret i partiets forfatning som 三个代表, sān gè dài biǎo, der bedst kan oversættes med det lidet mundrette ’tre repræsentativer’ på dansk.
Til gengæld er selve navnet efterhånden det eneste egentligt kommunistiske ved Kinas Kommunistparti; det kunne ligeså godt hedde f.eks. Kinas Karriereparti, eller blot Kinas Parti
Kort fortalt, går det ud på, at Kommunistpartiet tilpassede sig landets udvikling og optog medlemmer fra flere befolkningsgrupper. Deraf det øgede medlemstal. Til gengæld er selve navnet efterhånden det eneste egentligt kommunistiske ved Kinas Kommunistparti; det kunne ligeså godt hedde f.eks. Kinas Karriereparti, eller blot Kinas Parti.
Jiang Zemins efterfølger, Hu Jintao, greb dybt i Kinas historie ved i sine slagord at henvise til tænkeren Kongfuzi (551-479 fvt.), der havde været forbudt i årene fra Folkerepublikkens oprettelse i 1949 til begyndelsen af 1990’erne.
For den galopperende økonomiske udvikling skabte social uro. Hu ønskede at gøre Kina til et harmonisk samfund ligesom i Kongfuzis tusindårige lære om statsførelse. Hu Jintaos aftryk på partiforfatningen er, at det socialistiske harmoniske samfund skal skabes gennem ’videnskabelig tilgang til udvikling.’
Jiang Zemin og Hu Jintao var med andre ord tilfredse med at bidrage med deres principper til partiets forfatning, mens de store ledestjerner, Marx, Lenin, Mao Zedong og Deng Xiaopings bidrag også er med navns nævnelse. Og Mao, Deng, Jiang og Hu har alle adskillige udstillingssale, der hylder deres indsats hver især, i Kinas Nationalmuseum. Xi Jinpings haller var afsat, men endnu dårligt fyldt op, da jeg senest besøgte museet.
Xi Jinpings umiddelbare forgængere, Jiang og Hu, blev aldrig, som Deng Xiaoping og Mao Zedong, hyldet som selve kernen i Kinas ledelse, kun som del af den.
Påbuddet i Xis otte-punkts nøjsomhedskodeks om at politikere skal holde lav profil, og medierne ikke må nævne dem i flæng, gælder helt åbenlyst ikke ham selv.
Men ved forårets samling i Kinas parlament, Den nationale Folkekongres, slog Xi Jinping sig selv fast som ’kernen.’
Selve kernen eller blot del af den
Formanden for Det kinesiske folks politiske rådgivende Konference, der er at sammenligne med et senat af ældre og fremtrædende politikere og borgere, Yu Zhengsheng, nævnte i sin tale i forbindelse med parlamentssamlingen i marts, Xi Jinpings status som ledelsens kerne seks gange.
Optællinger, foretaget af China Media Project i Hongkong, viser, at Xi Jinpings navn er nævnt mere end dobbelt så mange gange som Hu Jintaos og Jiang Zemins i partiavisen Folkets Dagblad. Så påbuddet i Xis otte-punkts nøjsomhedskodeks om, at politikere skal holde lav profil, og medierne ikke må nævne dem i flæng, gælder helt åbenlyst ikke ham selv.
Og nu gættes der livligt om, hvordan Xi Jinping vil have sit bidrag til Kinas udvikling nedfældet i partiets forfatning. Bliver det med eller uden hans navn. Bliver det 中国梦 – Zhōngguó mèng – Xis Kinesiske Drøm om kinesernes velstand, fælles indsats, socialisme og national storhed?
Eller bliver det mere konkret – som de tre repræsentativer? Kan hans regeringsførelse ligefrem forfremmes til hans egen personlige tankegang eller teori, som tilfældet med Mao Zedong og Deng Xiaoping? Eller må han slå sig til tåls med mindre?
Mere om den sag her på Point of View International senere på måneden.
FOTO: © CARSTEN GYRN & PRIVAT
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
