FILM // ANMELDELSE – Tyske Christian Petzold rammer med sin serie af film baseret på de fire klassiske elementer noget stærkt fascinerende. De mange ekstra lag i filmen Rød himmel, der behandler elementet “brand”, skaber et fremragende karakterportræt med en usædvanlig dybde.
Jeg har på fornemmelsen, at Christian Petzold stadigvæk ikke er et navn, som alle filmfans kender.
Han er lidt til den smalle side. Rød himmel er ellers hans femte film i streg, der får dansk distribution, efter Barbara (2012), Phoenix (2014), Transit (2018) og Undine (2020). Det plejer at betyde en fanskare, og dermed måske også en læserskare til interviews, artikler og til at lave retrospektiver, og hvad man ellers kan forestille sig. Der har for eksempel været en del larm om Wim Wenders i anledning af dennes nye Perfect Days, der da også er Wenders’ bedste film i mange år. Men Petzold er stadigvæk ret undergrund (om end han var i København i forbindelse med Tyske Filmdage og denne premiere, red.)
Petzold får dog konstant distribution i biograferne, fordi han laver virkelig gode film. Ikke for mærkelige, ikke for smalle, og heller ikke så store og besværlige, at han skal bruge for lang tid på dem. De kommer i en lind strøm, der er godt skuespil, gode fortællinger og nogle mildt eksperimenterende lag. Der er faktisk altid mange lag i en Petzold film, og hans brug af lag er nok noget af det, som gør ham unik.
Der er nogle, der mener, at han hører til blandt de allerbedste instruktører i hele verden, men som nævnt ved de færreste, hvem han er. Jeg ved ikke, om Rød himmel vil ændre hans anonymitet, men det er i mine øjne den bedste film, han har lavet i ualmindeligt lang tid. Og i modsætning til Wenders, der har lavet nogle rigtig forfærdelige film de seneste år, så er Petzolds generelle niveau altså ganske højt. Rød himmel er niveauet over på grund af sin idérigdom, sine følelser og sin humor.
Petzold, spøgelser og historiske lag
En af grundene til, at Petzold er så elsket blandt cineaster, er, at han har lavet næsten alle sine film i serier. Det kan vi godt lide, så hænger de lidt sammen, og man får en ramme, man kan tænke dem ind i. Før han blev en darling i Danmark, lavede han den såkaldte ‘spøgelses’-trilogi, bestående af The State I Am In (2000), Ghosts (2005) og Yella (2007). Her hjemsøgte karaktererne nærmest deres omgivelser, om det så var, fordi de var gamle RAF-terrorister på flugt, eller fordi de rent faktisk var spøgelser.
Petzolds første danske successer var de historiske film: Barbara om DDR-tiden, Phoenix om Holocaust og genopbygningen af Tyskland og Transit om folk på flugt fra nazismen. Igen var der noget hjemsøgt over det, hvor fortiden hjemsøgte nutiden. Det var især i Phoenix, hvor hovedpersonen Nelly vendte tilbage til sit gamle liv fra en kz-lejr, som et mørkt minde fra en periode, hendes gamle venner meget gerne ville glemme. Men det blev også tydeligt i Transit, hvor al scenografi og kostumer var nutidige, så man uundgåeligt drog paralleller mellem flygtningenes trængsler i fyrrerne og de flygtningekriser, vi har i vore dage.
For tiden er han så i gang med, hvad der ligner noget helt andet: Det skal gerne blive fire film baseret på de fire elementer – vand, brand, jord, luft. Undine handlede om vand i fortællingen om en mand, der forelsker sig i en vandnymfe, og Rød himmel får sin titel fra skovbrande, der får himlen til at flamme rødligt i flere scener.
Der var dog stadigvæk meget om det historiske i Undine, eftersom nymfen havde job på et bymuseum i Berlin og fortalte meget om vandforsyning og kloakering. Der var mange lag i filmens gengivelse af Berlin. Det var en by, der havde et moderne byliv, en voldsom forhistorie og et komplekst forhold til naturlige ting som vand og affald – og så ekstra magiske lag af nymfer og mytologi.
Den lille historie i den store
Lag er som nævnt virkelig en ting hos Petzold. I Rød himmel er historien egentlig simpel som et kammerspil, men der foregår så meget mere i periferien. De to kunstnere Leon (Thomas Schubert) og Felix (Langston Uibel) tager op i Felix’ families sommerhus ved den tyske nordkyst for at færdiggøre noget arbejde.
De bliver dog forstyrret, da det viser sig, at Felix’ mor allerede har givet en vens datter lov til også at bo i sommerhuset. Om natten har hun, Nadja (Paula Beer, der er med i tredje Petzold-film i træk), højlydt sex med livredderen Devid (Enno Trebs), og snart udspiller der sig små dramaer mellem de fire karakterer. Felix, Nadja og Devid kommer godt ud af det med hinanden, men Leon bliver mere og mere gnaven.
Problemet er ikke så meget, at Leon er uheldig. Han er så selvoptaget, at han aldrig kan navigere i andres liv
Og samtidig er der de her skovbrande. Og der er den tyske historie. Devid er måske et lidt mærkeligt navn, men som Felix påpeger, så er det meget normalt i Østtyskland med de her mærkværdigt angloficerede navne.
Leon udviser meget lidt respekt for østtyskere, han gør højlydt grin med dem og den måde, de taler på, så snart de er uden for hørevidde – og nogle gange, når de er inden for hørevidde. Han er ikke så god til lige at holde sig i skindet. Han er faktisk umanerligt dårlig til at indgå i nogen som helst sociale relationer.
Der er noget Klovn over Leons forviklinger. Han bliver altid overhørt af den forkerte, han får altid sagt noget til nogen, som viser sig at være ekstra fornærmende. Men problemet er ikke så meget, at han er uheldig. Han er så selvoptaget, at han aldrig kan navigere i andres liv. For eksempel ved lige at spørge, hvad folk laver, så man ikke får sagt noget fornærmende om noget, som viser sig at være deres job.
Elementernes dramaturgi
Leon er måske den perfekte Petzold-karakter, for han spiller så fornemt sammen med instruktørens hang til at skabe de her mange lag. For Leon fatter intet om lag. Han har sit eget projekt og en hel masse fordomme, og så er verden ikke mere kompleks end det. Eftersom Rød himmel i så høj grad fortælles fra Leons synsvinkel, så betyder det, at alle lagene kan introduceres omhyggeligt og overraskende.
Manuskriptet er helt igennem eminent, efterhånden som fortællingen eskalerer og twister sig, og det skyldes i høj grad, at overraskelserne forekommer ganske naturlige i bagklogskabens lys. Men man så verden gennem Leon, og han ser aldrig længere end sin egen næsetip.
Helt uden at koble sig på store historiske emner formår Petzold igen at få et lille kammerspil til at føles enormt
Samtidig er det virkelig fascinerende, hvordan lagene i Rød himmel spiller sammen. Det helt lille spil mellem de fire karakterer. Det lidt større spil om de kunstneriske projekter. Det ret store spil om Tyskland og forholdet mellem øst og vest. Og det gigantiske spil om skovbrandene, om naturens sublime væsen i det hele taget, om hvor små vi alle virker i forhold til. De fire lag bliver foldet ind over hinanden på en dybt fascinerende vis.
Før fungerede det gerne sådan for Petzold, at fortidige lag hjemsøgte nutiden. I element-filmene er det mere komplekst. Her spiller lagene op imod hinanden eller vælter ind over hverandre, og det skaber en enormt stærk dramaturgi. Petzold var førhen en virkelig vigtig kunstner, i den måde han fortolkede europæisk historie, eller fremstillede det moderne senkapitalistiske samfund på nye spøgelsesmæssige måder. For tiden er hans styrker mere, nå ja, “elementale”.
Rød himmel er et fantastisk karakterportræt af et enormt simpelt menneske – Leon mindede mig virkelig om min halvandet-årige derhjemme i hans selvoptagethed – og den komplekse verden, han interagerer i. Helt uden at koble sig på store historiske emner formår Petzold igen at få et lille kammerspil til at føles enormt. Jeg er Petzold-fan, og i mine øjne er Rød himmel det bedste, han har lavet siden Ghosts.
Frederik Bojer Bové har omtalt en af Petzolds forrige film, Transit, i denne reportage fra filmfestivalen i Berlin i 2018.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her