Robin Hood

Robin Hood: Markedsgøgl og metavittigheder

i Kultur/Scenekunst af
TEATER // ANMELDELSE – Det kunne være en omvandrende trup af gøglere, der forsøgte at fange opmærksomhed blandt kunderne på et middelalderligt marked med legenden om Robin Hood. Robin står med løkken om halsen; vil han blive hængt eller reddet af sine venner i sidste øjeblik. Hvad tror I, spørger Broder Tuck, der fungerer som fortæller.

Publikum bliver med andre ord inviteret med fra første færd. Skuespillerne optræder som skuespillere i deres opførelse af legenden om Robin Hood, og indimellem kan vi høre dem hvæse regibemærkninger til hinanden. Og de må selv hive i det lærred, der hænger bag dem og udgør de skiftende kulisser.

”Er det meningen, at de laver fejl,” spørger min ledsager i målgruppen. Ja da, men illusionsbruddet er lige noget, hun skal vænne sig til.

Familieunderholdning med sjov for de voksne

For den voksne ledsager til denne familieforestilling og måske for nogle af de større børn er det svært ikke at le ad de anakronistiske metavittigheder.

Der er både musikken, der ganske vist delvist fremføres på drejelire og andre historiske instrumenter, men som omfatter både Beatles og Eurythmics. Der er den stakkels møller, der falder i hænderne på Guy of Guisborne og Sheriffen af Nottingham. Navnet er Spelt, Graham Spelt.

Lady Marian har måske blomster i håret, men nogen bly blomst er hun bestemt ikke. Hun giver Robin kam til sit hår, og han skal ikke vinde hendes hjerte ved vovemod, men ved at blotte sit eget hjerte. (Christopher Læssø og Emilie Rasmussen)

Og så er der Prins John, der hele tiden kommer til at udtale sig i velkendte Shakespeare-citater. Og det er måske overflødigt at skære ud i pap i sidste scene.

Hvor mange klassiske kårde-kappe-film skal man have set for at kende klicheerne for en duel på blanke våben?

Dertil kommer den politiske korrekthed, der gør Lady Marian til en væsentligt bedre bueskytte end Robin. Desværre er hun normanner og trolovet med Guy of Guisborne, så hun er sikker på, at barndomsvennen Robin har misforstået det hele. Der er gode mænd på begge sider.

Robin Hood som Christmas Pantomime

I anden akt folder Folketeatret Robin Hood ud med mere klassiske teaterkulisser, men bekender til gengæld kulør med klare referencer til den engelske Christmas Pantomime tradition. Broder Tuck holder skilte op, så publikum kan svare med dertil passende tilråb – hurra og boooh.

Det er fjollet på den gode, britiske måde.

Heldigvis bliver børn tidligt præsenteret for den slags illusionsbrud i tegnefilmenes verden, og de kan sagtens gennemskue det fjollede i, at Broder Tuck i den for historien om Robin Hood uundgåelige bueskydningskonkurrence løber tværs over scenen med pilene.

Historien er i al sin politiske korrekthed til at følge for selv mindre børn

Og hvor mange klassiske kårde-kappe-film skal man have set for at kende klicheerne for en duel på blanke våben? De er alle med her. At handlingen kan skrues ned til slow motion, er også et fortælletrick, som det unge publikum er bekendt med. På scenen naturligvis med komisk effekt.

Corona og #metoo i middelalderen

Robin Hood opfylder kontrakten med familiepublikummet. Det er sjovt, actionfyldt og musikalsk. Historien er i al sin politiske korrekthed til at følge for selv mindre børn (Folketeatret anbefaler fra 6 år), der for eksempel sagtens kan se det sjove i, at Lille John ikke kan genkende Robin, når han tager falsk skæg på, og Robin ikke Marian, når hun optræder i mandetøj.

Samtidig kan deres forældre sidde og klukle over metavittighederne og ja, såmænd også referencer til både corona og #metoo (det ligner en trend).

Det ligger i Robin-legenden, at Kong Richard er god. At forestillingens budskab om ligestilling og social retfærdighed (på tværs af race og saksisk/normannisk etnicitet) er fuldstændig ude af historisk kontekst, understreges af, at kongen spilles som en ren deus ex machina, der fixer det hele til sidst.

Det kan vi godt grine ad. Legender er netop det, legender. Eventyr, som vi kan forme, så de passer til vores tid. Og naturligvis til børn, som skal opleve nogle fortryllede timer i teatret. Robin Hood er veloplagt familieteater med ekstra guf til forældrene og til (bue)skudsikre fire stjerner.

Og i parentes bemærket: Endnu engang virker teatrets foranstaltninger for at gennemføre forestillingerne med mindst mulig smitterisiko omsorgsfuld og tryg. The Show Must Go On.


LÆS ALLE STEEN BLENDSTRUPS TEKSTER HER.


Robin Hood spiller på Folketeatret til 2. december. Derefter på turné 13. januar – 18. marts.

Med: Christopher Læssø, Emilie Rasmussen, Jesper Riefensthal, Morten Christensen, Jon Lange, Louis Bodnia Andersen, Josefine Tvermoes, Mathias Sprogøe Fletting

Instruktion: Frede Guldbrandsen

Dramatiker: Ken Ludwig (i opfindsom oversættelse af Henrik Lykkegaard)


Fotos: Gudmund Thai.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Steen Blendstrup er freelancejournalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur