RIKKE THOMSEN // ANMELDELSE – Rygterne om den sønderjyske trubadur Rikke Thomsens talent har længe været i omløb i den danske musikbranche. Baseret på en ep og et par singler, hvor det musikalske vingefang er lige så internationalt, som hendes “synnejyske” er lokalt, har der været store forventninger til hendes debutalbum. De bliver indfriet – og mere til, skriver Mads Kornum fra POV’s samarbejdspartner Side33.
Der var engang en artist, der kaldte sig R. Noor. Hun kom vidt omkring, og der blev klappet hjerteligt til de mange live optrædener, hvor det var tydeligt, at hun ud over at være en god sanger og sangskriver, også var en ekstraordinær dygtig guitarist med en frydefuld klang i sit spil.
Hun udsendte et par engelsksprogede singler, blandt andet den fredfyldte julesingle ”I’ll Be Safe For Christmas”, som varmt kan anbefales som en fast juletradition.
R. Noor varmede op for navne som Allan Olsen, Niels Hausgaard, Søren Huss og Tina Dickow – og i krogene begyndte man at tale om, at der da vidst var en ny Tina Dickow på vej.
Ekkoer fra Tracy Chapman, John Mayer og ikke mindst Bruce Springsteen høres tydeligt over de ti velskrevne numre, der er fordelt på 40 minutter
Men det viste sig, at R. Noor hverken ville være R. Noor eller en ny Tina Dickow. Hun ville helst være sig selv – Rikke Thomsen fra Blans i Sønderjylland. Så hun finansierede selv indspilningen af ep’en Om’ven hjemve med seks singer/songwriter-numre på dialekt. Den blev udsendt i første halvdel af 2019 og skabte masser af opmærksomhed, og her på siden kvitterede vi med 5 ud af 6 mulige “side 33 skiver” – blandt andet med denne begrundelse:
“Seks numre – som man nok skal være indfødt sønderjyde for virkelig at forstå – men som alligevel giver en masse, for hun er en fremragende historiefortæller og ikke mindst en fortryllende formidler af stemninger”.
Så meget opmærksomhed fik Rikke Thomsen, at hun samme år blev den yngste modtager af den ærefyldte ”Modersmål-Prisen” – en pris, som også gode folk som Benny Andersen, Per Vers, Steffen Brandt, Niels Hausgaard, Per Højholt, Klaus Rifbjerg, Ib Spang Olsen, Hanne Reintoft, Susse Wold og Hendes Majestæt Dronning Margrethe II tidligere har modtaget.
Rodfæstet og rodløs
Rikke Thomsen havde tydeligvis rykket ved noget, bevæget sin samtid med sit billederige sprog og havde derved sat fokus på at udvide grænserne ved at blive indenfor dem. Vise at man som ungt menneske stadig kan vokse ved at tage sin historie i bagagen og ved at stå ved, at man godt kan være både rodfæstet og rodløs. At der også er masser af liv ind i mellem troen og tvivlen.
Nu er debutalbummet Opland så landet, og igen synger Rikke Thomsen på klingende sønderjysk om sit ophav og opland på godt og ondt. Noget som ligger helt naturligt indenfor f.eks. den amerikanske roots, folk, blues og country tradition, men som overraskende få har givet sig i kast med herhjemme – og slet ikke på modersmålet eller dialekt.
Sangskrivermæssigt er det tydeligt, at Rikke Thomsen har nogle amerikanske inspirationskilder, som er med til at give næring til hendes egen lyd. Ekkoer fra Tracy Chapman, John Mayer og ikke mindst Bruce Springsteen høres tydeligt over de ti velskrevne numre, der er fordelt på 40 minutter.
Men hvor Bruce Springsteen er kendt som kongen af “heartland-rock”, kører Rikke Thomsen den på ”Opland” stilsikkert hjem til Blans og omegn og ud igen – med en omgang iørefaldende og særdeles gennemført “heartland-pop”. Men der er både glød og glans over Blans, når først musikken spiller.
Det er tydeligt, at Rikke Thomsen og hendes primære samarbejdspartner omkring albummet, Søren Andersen, har taget et klart valg omkring lyden. Det betyder, at man som lytter mødes af et album med masser af sammenhængskraft og en høj grad af lyttevenlighed.
Musikalsk leverer Rikke Thomsen tidløst fra en pop-åre, der garanteret er ældre end hendes egen årgang 1990
Søren Andersen, der er medejer af Medley Studierne i København, hvor albummet er optaget, er ellers kendt som et af vort lands bedste rockguitarister og producere (Jesper Binzer, Electric Guitars, Sanne Salomonsen, Glenn Hughes m.fl.), men afslører da her, at han også besidder et bedre popøre end de fleste.
Når Rikke Thomsen serverer ti sange på dialekt, er det naturligvis de færreste, der kan forstå det hele. Jeg kan heller ikke, men det gør mig blot nysgerrig og pirrer min aktive lytning.
Helt ligesom når jeg lytter til en Bob Dylan-tekst, hvor jeg heller ikke forstår eller kender alle ord eller vendinger, eller når jeg lytter til Nena (tysk), Kaleo (islandsk), Zucchero (italiensk), Teitur (færøsk), Ulf Lundell (svensk), Henning Kvitnes (norsk), Amadou & Mariam (fransk) osv.
Sangbart og gangbart sprog
I øvrigt lytter langt de færreste mennesker efter teksterne, men lader sig mere fange af stemninger, melodier, energier og beats. For dem vil der være masser at blive fanget af på Opland. Så stor cadeau for at synge på sønderjysk og præsentere et sprog, der i den grad er både sangbart og gangbart. Det lyder da også bare mere charmerende at synge ”Hva ska vi ha å knau i auten?” end ”hvad skal vi havde at spise i aften”, ikke sandt?
Og Rikke Thomsen er sulten efter at vise, hvad hun kan, hvad hun har på hjerte, og hvad hun er inspireret af. Om det er Bruce Springsteen i ”Hunge hjerte”, eller om det er den norske forfatter Karl Ove Knausgård, som der refereres til i den mesterlige åbningssang ”Var æ Knausgaard”. Teksterne har det til fælles, at de rummer masser af nærvær, eftertænksomhed og refleksion og vel vigtigst af alt har den sammenfattende konklusion, at det dybest set drejer sig om at være sig selv, stå ved sin baggrund og tro på sin fremtid.
Der er masser at sætte pris på ved dette album, og det skulle undre mig, om ikke det afspejler sig ved næste års prisuddelinger
Musikalsk leverer Rikke Thomsen tidløst fra en pop-åre, der garanteret er ældre end hendes egen årgang 1990. 80’er-lyden fylder formfuldendt albummet ud, men ikke som kitsch eller som en forsøg på at være moderne retro. Langt mere af kærlighed til en sound, der beviseligt fungerer og er langtidsholdbar.
Og måske netop derfor kan man også høre to af den slags kærlighedsballader, der sagtens kan matche både Thomas Helmigs ”Nu hvor du har brændt mig af” og Anne Linnets ”Tusind stykker” – i form af numrene ”Vausen” og ”Do æ det beest æ ve”. To nye evergreens kan sagtens være født her.
Ga vie hvem do æ
Nå hvo æ ti den æ gaun
Ga vie om do æ jen det helle ve glem end å haus
Å ga vie hvodan det æ
å bliu gammel uen mæ
Gør det lich så ondt som å bliu vausen uen dæ?
Ja, sådan kan det siges, hvis man har en poetisk åre, der nok udtrykker sig på sønderjysk, men også trykker på nogle af de knapper, der vel sidder i os alle, om vi lever vores liv i Blans, Boderne, Ballerup, eller Bogense.
Ægte popbaskere
På den smukke ”Dæ & Monet” er Rikke Thomsen tilbage i den akustiske stil fra ”Om’ven hjemve”, mens det efterfølgende ”Kun æ Minde Me Hjem” sammen med ”Ballade” er albummets to ægte pop-baskere.
Rikke Thomsen benytter generelt et større persongalleri og mange stednavne i sine sange og trækker den røde tråd til debut-ep’en ved igen at have f.eks. Maria Schöne med i en sang, hvilket igen gør hendes fortællende tekstunivers både ægte og levende.
Og ægte og levende – det er Rikke Thomsen. Ja, det er vel ikke helt til at forstå, hvor god hun er – medmindre du altså er sønderjyde. Men jeg synes nu, at jeg efter at have haft Opland i heftig rotation forstår at konkludere, at ”Ballebrovej 2” i stemning og tekst på alle måder lander på samme høje hylde som f.eks. Springsteens ”Streets of Philadelphia”.
For selvom jeg aldrig har været i hverken Blans eller Philadelphia, så røres og rammes jeg af numre, der bare har den ubeskrivelige horisontale stemning, der også kan være med til at skabe soundtracket til ens egen road movie.
Der er masser at sætte pris på ved dette album, og det skulle undre mig, om ikke det afspejler sig ved næste års prisuddelinger til f.eks. “Carl Prisen” og “Steppeulven”.
Side33.dk
Formidling af musik er i dag totalt domineret af diverse streamingtjenester og store radiostationer.
Som konsekvens heraf er det blevet sværere end umuligt for ny pop- og rockmusik at få ørenlyd i det store billede.
Den musikalske ildsjæl Mads Kornum, der står bag sitet Side33.dk, søger musikken, der falder under den radar.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
