Jeg ville nødig sidde i en båd med tre mand fra blå blok og en redningsvest for lidt

af i Danmark/Debat/Politik & Samfund

DEBAT // POLITIK – Hvorfor står Lars Løkke Rasmussen og resten af den borgerlige regering ikke på skuldrene af samtlige danske medier for at råbe det ud til hele verden, at i Danmark må du tro, hvad du vil, spørger Sebastian Dorset. Han ærgrer sig over, at ingen af de liberale partier har modet til at holde fast i sine principper om det enkelte individs frihed.

Hvis en politiker sagde, han ville forbyde pollen, ville du så stemme på ham, for din eller dine allergiske venners skyld?

Det håber jeg egentlig ikke, for hvordan skulle det kunne lade sig gøre?

Jeg er ikke biolog eller naturekspert, men jeg gætter på, at det kunne være svært at gennemføre, og at Danmark muligvis har underskrevet nogle konventioner om biodiversitet og økologi, der gør, at vi ikke kan flå alle pollenproducerende planter op og asfaltere i stedet. Det ville nok heller ikke være optimalt for kloden, hvis alle lande bare fjernede alt liv til fordel for fliser.

Den snart sortsvedne blå blok har ladet sig håndføre helt ud til konventionernes grænser

Det er derfor, man har konventioner. De er et forsøg på at forpligte ellers selvstændige lande til at undgå politiske egotrip og almindelig idioti. Altså egotrip i stil med ”hvis andre lande lige gider overholde reglerne, så fortæller vi til gengæld vores vælgere, at det behøver vi ikke herhjemme!”

Højre-politikernes nye spidskompetence

Herhjemme er det ikke pollen, vi er imod. Det er muslimer.

Muslim-bashing er nærmest danske højre-politikeres spidskompetence. Det er meget lidt, der ikke har været muslimernes skyld de sidste tyve år. Fra Socialdemokraterne og ud over den højre kant har der nærmest hersket Harry Potter-lignende tilstande med fredelige kulturmuslimer i rollerne som dødsgardister.

Nogle promiller af de mennesker, der tror på Allah, gør ting forkerte. Nogle af dem er kriminelle, og der er problemer med genopdragelsesrejser og forsøg på at styre sine børn, så de ikke vælger den forkerte kæreste.

Og så er der en flok afstumpede kæmpespader, der praktiserer islam på en måde, der dræber folk, skaber frygt og splittelse og ødelægger menneskers muligheder for at have et godt og fredeligt liv.

Ligesom man ikke kan diskriminere mellem haveredskaber, så kan man ikke forskelsbehandle en religion, der ikke strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Det er ikke bare min påstand, det er Grundlovens

Det er helt reelt, men det samme lort gør hinduer mod muslimer, ateistiske kinesere mod muslimer og sure, fakta-forladte højreorienterede mod muslimer. Alligevel har ingen politikere foreslået et forbud mod kinesere, hinduer eller spader, og det ville dog være et lys i mørket for alle os, der hader havearbejde.

Men ligesom man ikke kan diskriminere mellem haveredskaber, så kan man ikke forskelsbehandle en religion, der ikke strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Det er ikke bare min påstand, det er Grundlovens.

Folk må tro, at deres ”andemad fra Bonbon” er stumper af Gud. De må bare ikke forbyde andre mennesker at spise deres hellige bolcher.

Og folk må godt erklære sig som ”islamofobe” og skrive rasende ting på sociale medier. Det er ikke forbudt, men det er islam heller ikke, og man kan ikke gøre det forbudt at være muslim, med mindre man skider på Grundloven og et par af de konventioner, vi gerne vil have, andre folk overholder.

Det burde være helt banalt: Hvad der er inde i dit hoved, kan der ikke lovgives imod, og dine følelser er kun strafbare, hvis du er mand i et heteroseksuelt parforhold. Og selv da ikke af statsmagten.

Så hvorfor står jura-uddannede Lars Løkke Rasmussen og resten af den borgerlige regering ikke på skuldrene af samtlige danske medier for at råbe det ud til hele verden: I Danmark må du tro, hvad du vil. Naturligvis. Hvis mange med den samme tro laver problemer, så er det politiets opgave at stoppe det, og en sag mellem de skyldige og domstolene.

Men den borgerlige side af dansk politik har været ret dårlig til at holde fast i det faktum, siden Dansk Folkeparti blev nødvendigt for at de kunne danne regering.

Borgerlige politikere kan godt være modige

Venstre er ”Danmarks Liberale Parti”, i Det Konservative Folkeparti tror man på ”Gud, konge og fædreland” og i Liberal Alliance på den maksimale frihed for det enkelte individ. Men hvis det individ helt fredeligt bekender sig til en Gud, han kalder Allah, så har ingen af de tre partier haft styrken til at holde fast i deres principper. For presset af DFs mange mandater har de aldrig sagt fra, når der er blevet antydet, at det i sig selv var galt at være muslim.

Den snart sortsvedne blå blok har ladet sig håndføre helt ud til konventionernes grænser. Jeg ville nødig sidde i en båd med tre mand fra blå blok og en redningsvest for lidt.

De kan ellers godt være modige:

Som da Lars Løkke Rasmussen i nytårstalen 2011 argumenterede for at fjerne efterlønnen. At stille sig på mål for et upopulært politisk standpunkt er i Danmark er nogenlunde lige så hyppigt som Halleys Komet. Respekt, Lars.

Sådan er mit Danmark. Jeg er ikke bange for folk, der tror på noget andet end mig, eller ikke tror på noget overhovedet. Den danske folkekirke brændte folk på bålet, men det bebrejder jeg ikke min præst

Gid, du havde vist samme mod, når det kom til religionsfrihed. Gid, du havde sagt til Inger Støjberg og Marcus Knuth, at hvis de kritiserede en religion, havde de nogenlunde samme demokratiforståelse som et stykke andemad fra Bonbon.

Gid, du havde stillet dig frem og havde sagt, at religionsfriheden, den kan ikke diskuteres. Det er retsstatens kendetegn, at hvad der foregår inde i folks hoveder er fredet. Man må tro på Scientology, islam eller idéen om at universet er skabt af en and ved navn Hubert.

Gid Lars havde haft modet fra sin aflivning af efterlønnen og havde brugt den til at sige ”religioner er religioner. Dem har vi i vores hjerter, og hvis de bliver praktiseret, så de ikke står i vejen for andre, så er de alle sammen velkomne i Danmark”.

Sådan er mit Danmark. Jeg er ikke bange for folk, der tror på noget andet end mig, eller ikke tror på noget overhovedet. Den danske folkekirke brændte folk på bålet, men det bebrejder jeg ikke min præst.

Hvordan kan det ske i et samfund med fri uddannelse?

Nu har vi et parti, som over 20.000 danskere har gjort opstillingsberettiget til Folketinget.

Deres forperson er ud fra sine internet-aktiviteter at dømme homoseksuel, men bruger ”homo” som sit yndlingsskældsord.

Deres forperson har været medlem af Radikal Ungdom, men har senere sagt, at når han får magten, skal medlemmer af De Radikale interneres i lejre. Deres forperson har læst jura, men fornægter Grundloven i en sådan grad, at han vil forbyde muslimer at tale til andre mennesker.

Hvordan kan det ske, at vi i et samfund med fri uddannelse får skabt sådan en person? Kan det være fordi vores siddende regering ikke rigtig har holdt en stram kurs på moralen?

Når for eksempel Søren Pape kræver ”hårdere straffe” og samtidig ikke vil høre på at forskerne mener, det er kontraproduktivt, fordi Pape elsker, hvordan han får det nede i sin mave ved at råbe det.

Eller når Inger Støjberg møder kritik fra faglige organisationer, eksperter eller forskere, men bare erklærer sig ”uenig”. Som om man kunne svæve, ved at erklære sig uenig med tyngdeloven.

Men det må da give høj moral, at I har skaffet lavere bilafgifter og dermed mere forurening, når I nu også har skabt et politisk klima, hvor folk accepterer indkvarteringslejre, deportationer og stop for religionsfrihed?

Når Lars Løkke udlover ”69 milliarder” til velfærd og dagen efter bebrejder SF, at de sammen med DF vil bruge bare én? Hvis politik havde været med respekt for fakta, så havde den offentlige samtale være mindre dum.

Hvis Folketingets formand havde stoppet racisme og ikke folk, der påtalte racisme, havde Ekstra Bladets ”Nationen!” måske kunnet føle en følelse.

Hvis anstændige borgerlige havde sagt fra, så havde vi ikke haft opstillede racister i dag.
I har taget den nemme løsning hele vejen, for magten og for pengene, og ikke haft nogen form for integritet.

Men det må da give høj moral, at I har skaffet lavere bilafgifter og dermed mere forurening, når I nu også har skabt et politisk klima, hvor folk accepterer indkvarteringslejre, deportationer og stop for religionsfrihed?

Det er der over 20.000, der har accepteret nu. Hvor mange flere skal der til, før I siger fra, Lars Løkke-Rasmussen? For de er vel ikke med i din kalkule?


Foto: Wikimedia Commons. 

Sebastian Dorset (født 29. september 1970 i Aalborg) er standupkomiker, foredragsholder og skribent. Dorset blev student fra Odense Katedralskole i 1990 og debuterede som standupkomiker i 1995 på Britannia i København. Han er uddannet journalist fra DJH i 1997. I 2003 medvirkede han i standuptourneen Fem på flugt med Mikael Wul Mikael Wulff, Omar Marzouk, Lasse Rimmer og Carsten Bang. Har flere gange deltaget i TV2 Zulu programmet Stand-up.dk. Han har medvirket i det årlige standupshow til fordel for Unicef, Talegaver til Børn i 1997 og i årrækken 2003-2008, hvor han var vært sammen med Anders Fjelsted i 2006. Fra 2003 til 2007 var han bagsideskribent på gratisavisen Urban. Fra 2003 til 2009 arbejdede han som redaktør på DRs satireredaktion Tjenesten, der sendte på både P3 og DR2. Sebastian Dorset blev brugt som vært på 6'erens komiske talentshow "Danmarks næste Comedy-stjerne". Han har desuden skrevet materiale til Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen, Jan Gintberg og Tobias Dybvads program Dybvaaaaad! på TV 2 Zulu, ligesom han i 2008 var medskribent på taler for Villy Søvndal (SF).
Hvis man vil honorere Sebastian for hans arbejde på POV kan man donere til ham på hans Mobile Pay: 22 13 11 62

Seneste artikler om Danmark