ActionArte er en non-profit organisation, der bruger cirkus som et redskab til at skabe social forandring. Gruppen arbejder med udgangspunkt i Hanover Park uden for Cape Town, en township i Sydafrika med meget høj bandekriminalitet. Militæret og politiet har forlængst opgivet at arbejde i området, der har en af de højeste mordrater i verden, fortæller danske Mona Ebdrup, som har rejst og arbejdet med ActionArte i 2016 og 2017.
“Lad os aldrig stoppe med at lege og lære”.
Sådan har det lydt fra Marlin Roos, der har talt til mange tusinde skoleelever, som verden over har overværet det sociale cirkus ActionArte Foundations optrædener på truppens skoleturne i starten af 2017. Roos er en af to grundlæggere af ActionArte – den anden er danske Hanne La Cour – som hører hjemme i Hanover Park, Cape Town.
ActionArte blev grundlagt i 2010 med tre formål:
1: A community outreach program – which aims to inspire and provide an alternative to the youth of Hanover Park and other dis-empowered areas in the Cape Flats.
2: A circus school – where our core group of performers train and create magic. We produce our own events, as well as being available to perform at any function to our clients specifications.
3: Circus classes and workshops – these are open to the public, schools and organizations.
ActionArte bruger cirkus som et redskab til at skabe social forandring i Hanover Park, mere specifikt Cape Flats uden for Cape Town, som er en township i Sydafrika med meget høj bandekriminalitet. Militæret og politiet har forlængst opgivet at arbejde i området og ifølge Al Jazeera, har Hanover Park en af verdens højeste mordrater. Områdets legepladser bliver bogstavelig talt brugt som bandernes battlefields.
Se en udsendelse om Hanover Park her:
Hanover Park er domineret af seks aktive bander. I øjeblikket er alle bander aktive, og der bliver skudt i området stort set hver eneste dag. En femårig blev for nyligt ramt af en kugle, som lammede hende fra halsen og ned.
Bandernes kriminalitet er så meget ude af kontrol, at der bliver skudt hver dag i området, som ikke er meget større end Nørrebro i København
En dag på skoleturneen får cirkusgruppen besked hjemmefra om, at en ven er blevet skudt, helt umotiveret. 20-årige Mash Hood Dollie fra ActionArte fortæller mig, at han ikke længere er i stand til at græde, da den type episoder sker så ofte under bandekrigene, at man ikke kan lade sig følelsesmæssigt rive med af, at venner, familie og bekendte bliver dræbt.
ActionArte bruger cirkusredskaber på mange måder, gruppen arbejder også med workshops og shows alt sammen for at inspirere børn og unge i området til at vælge en anden vej end den, hvor de unge identificerer sig med banderne. Gennem cirkus workshops opretholder gruppens medlemmer også en regelmæssig ugentlig kontakt med børn og unge fra Hanover Park. Workshoppen foregår i Landsport Community Center, der er omhegnet af høje pigtrådshegn.
Den kontakt som gruppen utrætteligt forsøger at opretholde, er ofte netop noget, som de unge ikke oplever i deres egne familier, der ofte kæmper med alkoholisme, stofmisbrug og bandeaktivitet indenfor hjemmets vægge. Ofte bor bandemedlemmer og ikke-bandemedlemmer i samme hjem.
Man kan se en film, der fortæller meget mere om gruppens arbejde, her:
Jeg har besøgt gruppen flere gange i år og sidste år. En søndag aften i efteråret sidder jeg sammen med Khadeejah Abels i Hanover Park i det hjem som hun nu som snart 21-årig er eneansvarlig for. I hjemmet bor hun alene med sine fire yngre søskende, efter at begge deres forældre har tabt kampen mod kræft.
Mere bange for edderkopper end for skuddueller
På vej ud af området finder jeg ud af, at den overvældende stilhed i gaderne, skyldes en af de værste bandekampe i lang tid – blot et par gader væk fra Khadeejahs hjem. Bandekampen udspillede sig midt i akrobatiske sessions og fejring af hendes fætters etårs fødselsdag med kagespisning og fødselsdagssang.
Roligt og køligt konstaterer hun gang på gang: “Jeg har al tålmodighed i verden. Nogen gange handler vi uden at tænke, og nogen gange tænker vi uden at handle”
Khadeejah har fra første dag jeg mødte hende, gjort et stort indtryk på mig. Hun har en ro og et drive, som man ikke ville tro muligt for en 20-årig kvinde, der er vokset op midt i en bandekrig. Roligt og køligt konstaterer hun gang på gang: “Jeg har al tålmodighed i verden. Nogen gange handler vi uden at tænke, og nogen gange tænker vi uden at handle.”
Undervejs på skoleturneen fra Cape Town op langs østkysten til East London tænker jeg over, hvordan denne gruppe har oplevet og overlevet så meget, som er udenfor min forståelsesevne, og alligevel langt det meste af tiden formår at have et smil på læberne; de er i stand til at fortælle jokes og have det sjovt sammen. Men de reagerer også af og til på en måde, der kommer bag på mig.
F.eks. fik vi på vej tilbage til Cape Town et tilbud om at overnatte i et yogarum på et backpacker-hostel i Nature’s Valley til stor glæde for de fleste i gruppen. De syntes af gode grunde ikke, at det var særlig interessant at sove i telt længere.
Glade pakker vi vores cirkus-måtter ud for at lægge os til at sove på dem, indtil en af drengene får øje på tre store edderkopper. Sjældent har jeg set syv mennesker gå så meget i panik. De råber op og sværger på, at de absolut ikke nu eller noge sinde vil sove i yogarummet til trods for receptionistens beroligende besked om, at de edderkopper er ganske ufarlige og faktisk kun er der for at spise myg.
Ikke desto mindre vælger de alle syv at sove i minibussen to nætter i træk med efterfølgende ømme kroppe.
Jeg syntes i situationen, at det var ret fjollet, men episoden lærte mig, at frygt er et relativt og sjældent pokkers rationelt fænomen. Jeg er ret sikker på, at jeg selv ville have utroligt svært ved at sove trygt i Hannover Parks krydsild, mens edderkopper ikke har været noget, jeg har haft de store problemer med.
Frygt er et relativt og sjældent pokkers rationelt fænomen. Jeg er ret sikker på, at jeg selv ville have utroligt svært ved at sove trygt i Hannover Parks krydsild, mens edderkopper ikke har været noget, jeg har haft de store problemer med.
Bag bandekrimimnalitet ligger et edderkoppespind af årsager
Jeg tænkte også videre over bandekriminalitet; at bander overhovedet findes virker så meningsløst, og ofte beskyldes banderne af myndigheder og politikere for at være rendyrket ondskab.
Men sidste efterår læste jeg “Gang Town” af Don Pinnock, som har researchet dybt i bandernes situation i Cape Flats gennem en årrække for at skrive bogen. På side 4 i bogen skriver han:
“Cape Town is two cities. One is beautiful beyond imagining, known since its beginning as the ‘fairest cape’ in the world. Here tourists come to lounge on beaches, scale misty peaks and dine in fine restaurants. The other is one of the most dangerous cities in the world, where police need bullet-proof vests and sometimes army backup. Here gangs of young men rule the night with heavy calibre handguns, dispensing heroin, cocaine, crystal meth and fear. This is a story of the second city… In Gang Town, investigative journalist and criminologist Don Pinnock draws on more than thirty years of research to provide a nuanced and definitive portrait of youngsters caught up in violent crime.”
Det går op for mig, hvor kompliceret situationen er. Den er langt fra så sort og hvid, som man måske forestiller sig – eller kunne ønske sig, så man lettere kan finde rundt i hvem der er de gode og hvem der er de onde.
Der ligger et kompliceret edderkoppespind af årsag og virkning bag den bandekrig, ActionArte befinder sig mid i: Sydafrikas historie og nuværende situation med resterne af apartheid, segregering, racisme, imperialisme, magt, fattigdom, gentrificering, patriarkatet, arbejdsløsheden, infrastruktur, offentlig transportsystemer, moderskabet, overgangsritualer – stikordene hober sig op.
Faktisk blev alkohol, ifølge Pinnock, introduceret på Cape Flats som en kontrolmekanisme, for at undgå oprør..
En ikke så fjerlet dansker lærer at svæve
Udover at ActionArte tydeligvis gør indtryk på børn og unge i området, hvor de kommer løbende efter gruppens bil, hver gang den kører ind til det community center, hvor de mange cirkus-workshops finder sted, har mit ophold sammen med gruppen også gjort et uudsletteligt indtryk på mig.
Og jeg taler ikke bare om mine oplevelser og min opfattelse af bandekonflikter. Helt konkret har min opfattelse af, hvad min krop er i stand til, også flyttet sig.
Min hjerne er eksempelvis overbevist om, at min store krop ikke er i stand til ret meget, da den aldrig har været inden for den såkaldt ‘normale grænse’ på BMI-skalaen. Men cirkusteamet har på rekordtid skabt så meget ny tillid, at jeg lige pludselig kan stå på hovedet, jeg kan også bære flere personer på mine egne skuldre, og endelig fandt jeg mig selv stående på skuldrene af Shameer, som i hvert fald vejer 35 kg mindre end jeg gør – som det ses på billedet ovenfor.
I situationen forsøgte min hjerne desperat at fortælle mig, at det ikke burde være muligt. Faktisk burde den kære Shameer knække sammen under mig. Men det skete ikke – til stor forundring for mig selv men til overbærende grin fra gruppen af cirkusartister, der nok har oplevet mere banebrydende ting end at bære en dansk pige på deres skuldre.
Som nævnt i indledningen er ActionArtes mantra, “Vi må aldrig stoppe med at lege og lære”.
Det er samtidig gruppens måde at holde hovedet koldt og hjertet varmt på, mens kuglerne flyver over legepladserne i Hanover Park. At kunne holde hjertet varmt i så farlig og kompleks en situation som bandekrigen i Hanover Park er, har været svært for mig helt at fatte og ikke mindst at forholde mig til – jeg har selv haft en relativ tryg opvækst i Nordjylland. Men beundringsværdigt er det – og det har fortalt mig en historie om et fællesskab, som et cirkus kan skabe under de mest vanskelige omstændigheder, man kan forestille sig. Og den historie er værd at dele med andre.
Alle fotos: Private samt Mona Ebdrup bortset fra bogforside.
Action Artes historie beskrives således på hjemmesiden:
ActionArte was founded by Marlin Roos and Hanne La Cour. Marlin, a second generation circus performer, followed in his father and mother’s footsteps and began in traditional circus at the age of seven with the Dimitri Slaverse Entertainers and enjoyed a prolific early career in many productions and teaching workshops. Before studying circus formally, Hanne was a teacher and theatre maker and participated in numerous internationally based arts and social development exchanges. After meeting, the pair started ActionArte as an informal collective in 2009, collaborating with the SA National Circus School and providing workshops in Hanover Park. They sourced and trained circus facilitators to run workshops whilst they continued their professional development including ‘trainers training’ with Cirque du Soleil in Cape Town. Marlin and Hanne transferred to Escuela de Circo Carampa in Madrid, Spain to undertake rigorous professional training, returning on a quarterly basis to oversee the continuance of the Hanover Park programmes, over a period of two years.
ActionArte Foundation South Africa was formalized upon their return, as a non-profit company and registered as a non-profit organization at the end of 2013, and they launched their first community performance in Hanover Park. Hanne and Marlin have since trained and developed a core troupe with six young emerging professional performers that meets every day to train and develop a commonality and deeper philosophy that speaks to the daily challenges of historically disadvantaged South Africans – about a person having very little material wealth, but having the ultimate wealth of a healthy and strong body and creative mind.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
