SATIRE – En influencer fra København, Kenny G, havde taget imod et tilbud fra Skårød Herreekvipering: Berniesokkerne skulle med på hans Instagram-side. Kenny G havde over hundredetusinde followers og dermed et kæmpe publikum. Især i Filippinerne, Indonesien, Lagos og Bagpulien.
“Followers”, sagde Kenny G, “det er folk, som synes om lige netop min side, og dermed, øh, altså hvis jeg sætter noget på min side, så ser de det og måske køber det, fordi de kan se, at jeg synes, det er fedt”, forklarede Kenny G Bernie midt i virvarret til premieren på KNEP UNDER PALMERNE 2019.
“Det er virkelig flot, at så mange mennesker i Filippinerne, Indonesien, Bagpulien og Lagos kender dig”, sagde Bernie og fortsatte: “Ja, ikke blot kender dig, men osse din smag og hvad du kan li”.
Næhørnuvideos.dk havde fanget Kenny G på løberen ved premieren på den nye tv-serie. Her fik læserne mulighed for at se hans nye kæreste realitybaben med det kunstige ansigt, Pricilla Zity. Hun holdt en flaske frem, pegede på den og sagde direkte henvendt til kameraet:
“Det er Ninos nye fugtighedscreme, som kommer i to varianter: Én til natten, hvor den går ind og bygger trætte og udbrændte hudceller op, og én til dagen, hvor den gir et frisk og naturligt udtryk, som holder hele da….”
Priscilla lavede andemund, sagde OMG, viftede sig med hænderne og skød begge bryster frem
Kenny G afbrød hende og sagde til kameraet
“Vi skal giftes.”
Han faldt på knæ for Priscilla foran en hvid væg, hvor man så Bernie Soks og Ninos Hudprodukters logoer.
“OMG!” sagde Priscilla.
“Jeg havde kraftedemig glemt at spørge hende før udsendelsen”, sagde Kenny G, som netop var blevet skilt fra lingeri-modellen Kardemomme Ametyst Nielsen. Ægteskabet holdt i to og en halv måned.
“Vi har været gennem hårde tider, vi har kæmpet, men så må man osse videre”, havde Kenny sagt.
Han faldt på knæ foran Priscilla: “Vil du gifte dig med mig?” spurgte han.
Priscilla lavede andemund, sagde OMG, viftede sig med hænderne og skød begge bryster frem.
“Jamen-øh, så siger jeg JA!” sagde hun og kyssede Kenny G med de fristende læber.
“Én gang til!” råbte fotografen fra NÆHØRNU og bandede over en periodisk fejl i kameraet. Og så måtte de ta det hele om. Kenny G gik på knæ og friede.
“OMG!” sagde Priscilla igen, viftede sig med hænderne og sådan gentog det sig.
“Er det i kassen?” spurgte Kenny G.
“Kunne man se logoerne for Priscillas kjole?” spurgte han, før han satte ringen fra Vestegnens Guld & Sølv på Priscilas finger.
“Den er fra Vestegnens…Vestegnens Smørrebrød”, sagde hun.
“Vestegnens Guld & Sølv”, rettede Kenny G hende. Priscilla fnisede.
“OMG! Altså mig og navne”, sagde hun og viftede sig igen, for det var blevet smadder varmt.
I løbet af et øjeblik havde Bernie smidt jakken og stod nu i en ærmeløs t-shirt med Hellraisers logo og en masse gedekranier med røde øjne og hugorme.
“Hva er det her?” sagde han til journalisten og holdt et visitkort frem.
“Det kan jeg ikke se herfra”, svarede journalisten.
“Nej, men så kom nærmere”, sagde Bernie.
SKÅRØD TATOO & SOLARIUM telefon: 61 19 28 18 skaeroedtato.dk.
Jeg tror, jeg har nok på blokken nu”
“Ja, lad bare billedet stå, så man kan nå at se det ordentligt”, sagde Bernie og fortsatte:
”Er I klar over, hvad der er for – her – bare på sådan en arm? Lige nu ved jeg, at de kører et specialtilbud…”
“Tak”, sagde journalisten.
“Jeg skal huske at sige til jer drenge fra pressen”, sagde Bernie, “Vi har lagt en periode ud i efteråret, to måneder, hvor Hellraisers rammer alle større byer, og hvor vi ligger og kigger på Skandinavien, Polen, Litauen og Malaga.. Vi har signet med Skårød Entertainment og…”
“Jeg tror, jeg har nok på blokken nu”, sagde journalisten.
Foto: Pexels.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her