KONCERT // ANMELDELSE – Denis Kozhukhin spillede sig som solist til bunds i koncertflyglets maksimale klangmæssige grænser i Brahms uhyre spændingsladte, men betagende og meget maskuline 2. Klaverkoncert.
April måneds første torsdagskoncert bød på Brahms’ 2. klaverkoncert fra 1888, der med al sin tyngde og vælde var programsat overfor Ravels og Rimskij-Korsakovs legende og raffinerede orkesterspil i deres respektive suiter af spanske dansesatser.
At Brahms med sin 2. klaverkoncert virkelig kommer til bunds i instrumentets klanglige tyngde, fik vi eftertrykkeligt sat på plads af den russisk-fødte pianist Denis Kozhukhin, der med kort varsel havde remplaceret den sygdomsramte franske stjernepianist Alexandre Kantorow. Dette uventede skifte var interessant, når man kender Kantorows pianistiske greb om Brahms, fordi netop disse to pianisters respektive fortolkninger udspiller sig i to væsentligt forskellige klang- og spilletekniske verdener.
Koncerten manifesterede sig gennem denne udførelse som et uophørligt, ja nærmest par force-jagtforløb
Kozhukhin hører til de klaverspillere, hvis gestik ved klaviaturet nok er lidt vel stort anlagt, men hvor hans virtuositet og fortolkningsoverskud til gengæld ikke fejler noget. Og at han redegjorde udtømmende for alt, hvad der kunne redegøres for i dette centrale senromantiske storværk, kan man ikke komme udenom.
Hvor koncertens anden sats er ”Appassionata” af navn, er begge dens to første satser det også af gavn. Brahms’ musik er her mættet af en stor og nærmest improvisatorisk lidenskab fra først til sidst, hvilket solisten fulgte til helt dørs sammen med orkesteret, der her måske mere stod i et konfrontatorisk modspil til klaverstemmen end i egentlig musikalsk samtale med solisten.
Det modsatte var tilfældet i 3. satsens Andante, hvor pianisten kom i langt tættere dialog med orkesterets soloinstrumenter, her primært dets førstecello samt førsteoboen og begge klarinetter.
I slutsatsen slippes tøjlerne dog for alvor løs og står som et legende gennemkomponeret grazioso-finalespil iblandet adskillige af Brahms’ velkendte, karakteristiske og djærve danserytmer.
Gennem hele koncerten spillede solisten sig til bunds i koncertflyglets maksimale klangmæssige grænser, så man i lange stræk sad tilbage med indtrykket, at klaverstemmen i netop denne koncert egentlig udgør et selvstændig fuldtonet orkester nedenunder det store symfoniorkester.
Koncerten manifesterede sig derved gennem denne udførelse som et uophørligt, ja nærmest par force-jagtforløb, hvor man som i længdespring fra tue til tue nærmest sprang fra den ene solistiske klaverkulmination til den næste orkester ditto. Man kan som tilhører således let blive forpustet af denne uhyre spændingsladte, men betagende og meget maskuline klaverkoncert.
Danserytmer og grazioso-satser var der også til overflod af i koncertens to afsluttende numre efter pausen. Først Ravels lille balletsats Alborada del gracioso fra 1918, som han genskabte til en lille ballet for datidens berømmede Ballet Russes under dette ensembles optræden i Paris. Og danset blev der i musikken under Viottis spændstige direktion, hvor de knipsende harper og strygernes pizzicati lod os mere end ane et forførende flamenco-guitarspil til kastagnetakkompagnement.
Viotti kom i denne suite igen op på de allerøverste nagler med sin flyvende og legende lette ledelse
Men værket med dets tre forbundne afsnit kommer dog først og fremmest til sin ret takket være Ravels enestående mesterskab i at instrumentere selv så forholdsvise enkle balletpartiturer som dette.
Rimskij-Korsakovs afsluttende Capriccio espagnol fra 1887 er et ikke mindre virtuost instrumenteret værk. To af dets fem satser skildrer ligesom i Ravels balletpartitur den gryende morgenrøde, så begge disse værker klæder hinanden på forbilledlig vis, som var de konciperet i et direkte musikalsk familiebånd, og det på trods af de to vidt forskellige verdener og perioder, de blev skabt til og i.
Viotti kom i denne suite igen op på de allerøverste nagler med sin flyvende og legende lette ledelse: Orkestret fulgte ham i hvert eneste af de rigtig mange trin, han trådte foran dem med sin fyrige afslutning på en meget veltilrettelagt og dansant afsluttende torsdagskoncert.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
