FRILUFTSTEATER // ANMELDELSE – Parken ved Sophienholm er et fremragende ”scenerum” for Det Flydende Teater med Bagsværd Sø som baggrund. I Valkyriens kamp handler det igen om kvindens plads i samfundet og specifikt om Thit Jensen som frontkæmper for kvinders rettigheder. Især retten til ikke at få børn.
Det er skæbnens ironi, at Thit Jensen – forfatter, debattør og kvindesagsforkæmper – aldrig slipper for at blive nævnt som Johannes V. Jensens søster. Han spiller da også en stor rolle i Valkyriens kamp, om end ikke ligefrem flatterende.
Ingen af de to søskende bliver hjemmefra opmuntret til kunstneriske bestræbelser, men da først Johannes beslutter sig for sit kald, åbnes dørene for ham. At give sin søster en hjælpende hånd i hendes bestræbelser ligger ham imidlertid fjernt.
Moralens tidehverv
Og selv om han mildest talt ikke ligger under for tidens moral – vi taler forrige århundredskifte – på det seksuelle område, forventer han, at Thit skal falde til i sin plads som kvinde. Og mor. Thit på sin side forsager helt det seksuelle.
Men Thit holder ikke kæft. Hun er ivrig – og populær – foredragsholder for kvindesagen. Altid stridslysten – men på sin måde også lidt konservativ og moralsk
Først da hun er økonomisk sikret som forfatter, åbner hun sit hjerte – for den 11 år yngre kunstmaler Gustav Fenger. Rollen som mor, ønsker hun dog ikke at påtage sig. Arbejdet går forud for familien.
Gustav svigter hende siden for Thits nærmeste veninde, hvilket hun siden skildrer i romanen Den erotiske hamster. I Valkyriens kamp leder det til en umiddelbart forvirrende scene, hvor figurerne synes at optræde med to navne, indtil det altså afsløres, at virkeligheden her blandes med hendes nøgleroman.
I det hele taget får man indtryk af et kunstnermiljø i første halvdel af 1900-tallet, der lever efter helt andre moralske normer end flertallet. De fleste vælger klogeligt at gå stille med dørene, men Thit holder ikke kæft. Hun er ivrig – og populær – foredragsholder for kvindesagen. Altid stridslysten – men på sin måde også lidt konservativ og moralsk.
Det har sin pris.
Historiske kvindeskikkelser
Det Flydende Teater har med succes trukket kvindeskikkelser fra historien frem i deres forestillinger. De får deres fortjente plads i rampelyset, og hvor de (måske) er navne, vi nikker genkendende til – Grevinde Danner, Anna Ancher og altså Thit Jensen – så får de her lov til at fremstå som mennesker med baggrund, følelser, motiver og ambitioner.
Selvfølgelig er Valkyriens kamp en tolkning. Der skal være en rød tråd fra start til slutning, så vi står tilbage med i hvert fald ét muligt portræt af hovedpersonen. Undervejs bliver vi imidlertid præsenteret for citater fra Thit Jensens bøger, der viser mange facetter af hende.
Heller ikke kvindesagens helte er uden pletter.
Hvor meget vi end kan forstå hendes bitterhed, og hvor beundringsværdig hendes kampgejst end er, bliver Thit aldrig rigtig ”likeable”.
Scenen på Sophineholm er sat med gravsten. Døden synes at være Thit Jensens evige følgesvend. Fra hendes søskendes død (flere af hendes 11 søskende døde som børn) til hendes egen. Og måske som en reference til hendes tro på spiritisme og reinkarnation – og på at inspirationen til hendes bøger kom ”udefra”.
Sørgesang
Men det er også lidt dystert. De sorte farver dominerer, og den i øvrigt udmærkede musikledsagelse fra Christine Worre Kann og Marie Louise von Bülow lyder mest som en sørgesang. Det vil være for meget sagt, at det er et lyst portræt, der tegnes. Mere tegningen af et liv på trods. Båret oppe af ren viljestyrke.
Derfor bliver Valkyriens kamp også valkyriens martyrium. Uden at jeg skal kunne gøre rede for virkelighedens Thit Jensen, bliver figuren i forestillingen til et offer. Hvor meget vi end kan forstå hendes bitterhed, og hvor beundringsværdig hendes kampgejst end er, bliver Thit aldrig rigtig ”likeable”.
Det gør det selvfølgelig sværere at engagere sig i hovedpersonen og i handlingen. Der bliver mindre lejlighed til at trække på smilebåndet og blive følelsesmæssigt rørt.
Gravskrift
Ene Øster Bendtsen er klædt i sort og dundertale og gør sit bedste for at bringe Thit til live, men kommer til at stå i skyggen af Malin Rømer Brolin-Tani og Søren Bang Jensen, der er meget mere levende, som de mennesker, hun spejler sig i.
Som Valkyriens kamp også bemærker: det er skæbnens ironi, at Thit Jensen, som på et tidspunkt var den mest læste danske forfatter, endte med at være kendt som sin brors søster. Hendes kamp kom andre til gode. Måske i forestillingens ånd en gravskrift.
Valkyriens kamp er måske bare ikke så velegnet til den smukke location og den lyse danske sommeraften som tidligere sæsoners kvindeportrætter. Magien bliver ikke rigtig udnyttet, energien bliver ikke løftet. Alligevel fortjener den levende historieformidling (og fortolkning) 4 store stjerner.
LÆS FLERE ANMELDELSER AF STEEN BLENDSTRUP HER
Det Flydende Teaters Valkyriens Kamp spiller i parken ved Sophienholm til 13. august (derefter turné til 10. oktober)
Med: Ene Øster Bendtsen, Malin Rømer Brolin-Tani, Søren Bang Jensen, Christine Worre Kann, Marie Louise von Bülow.
Instruktion: Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker: Julie Petrine Glargaard
Komponist og sangtekstforfatter: Marie Louise von Bülow
Fotos: Per Morten Abrahamsen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
