POLITIK // ANALYSE – To vindere og to tabere indtog de fire pladser ved det årlige radikale nytårsstævne i Nyborg denne weekend, skriver Andreas Karker i denne analyse. Vinderne var Lars Løkke Rasmussen (M) og Franciska Rosenkilde (Alternativet). Taberne var Søren Pape Poulsen (K) og De Radikales egen leder Martin Lidegaard.
De Radikale har skiftet leder tre gange på tre år, partiet er i dyb krise, og den nye leder Martin Lidegaard hænger i en tynd tråd.
De Radikale var ifølge flere medier så tæt på at gå ind i regeringen, at ministerposterne var klar, og forhandlerne på De Radikales hjemmeside havde eftersøgt områder, hvor man kunne imødekomme partiet.
Partiet skulle have to ministerposter, herunder klimaministerposten. Og Martin Lidegaard havde angiveligt forladt regeringsforhandlingerne med ordene: “Venner, vi har en aftale.”
Det havde de så alligevel ikke. I sidste øjeblik meldte De Radikale fra, og det kom som et chok for dele af baglandet og for Lidegaards vigtigste medforhandler, Christian Friis Bach:
“Martin Lidegaard har jo selv beskrevet, at efter vi gik ud af forhandlingslokalet, så ændrede han mening og valgte at trække sig fra projektet. Vi forlod Marienborg i enighed. Da jeg forlod Marienborg, havde jeg også en klar fornemmelse af, at det var det, vi skulle – ind i den regering,” har Christian Friis Bach sagt til Politiken.
Der var selvfølgelig forskellige holdninger til det. Pro og kontra. Op og ned og frem og tilbage
Ifølge Martin Lidegaard selv vurderede han i sidste øjeblik – efter samtaler med folketingsgruppen – at den radikale indflydelse ville være for lille. Blandt andet fordi Lars Løkkes Moderaterne havde overtaget en del af hans vælgere.
“Jeg har følt mig som Anders And, der kigger på Fætter Højben. Jeg ville gerne have haft de mandater, Lars har fået. Vi fik et skidt valg. Men hvem får Andersine til sidst?”, sagde Martin Lidegaard på stævnet.
“Ja, tja, bum, bum, bum …”
I folkemunde er De Radikale generelt blevet beskyldt for at mene så det ene og så det andet, fastslået i en kendt udtalelse fra tidligere partileder Niels Helveg Petersen: “Ja, tja, bum, bum, bum …”
Det er uretfærdigt, for det citat kom på et tidspunkt, hvor Helveg ikke kunne besvare spørgsmålet.
Men Martin Lidegaard kom med en tilsvarende melding op til det radikale nytårsstævne: “Der var selvfølgelig forskellige holdninger til det. Pro og kontra. Op og ned og frem og tilbage. På baggrund af det traf jeg en beslutning, som først og fremmest beroede på min egen mavefornemmelse,” sagde Martin Lidegaard.
Manglende klimaambitioner angives som årsag, men det er mere sandsynligt, at uddannelsespolitikken, som er ekstremt vigtig for den radikale gruppe, har været afgørende.
Halvdelen af kandidatuddannelserne skal halveres, så de fremover tager et år at gennemføre frem for de nuværende to år.
Samtidig skal det sjette SU-år afskaffes, så studerende kun har SU nok til den normerede gennemførelsestid.
Mere rød end blå
De Radikale slår sig op på at være et midterparti, men det er en sandhed med modifikationer.
Sidst De Radikale var i regering med blå partier, var i 1988-90, hvor Poul Schlüter var statsminister for KVR-regeringen, og Niels Helveg Petersen var radikal leder. I den mellemliggende tid ansporede Helveg Poul Nyrup (S) til at tage et opgør om formandsposten i Socialdemokratiet, hvorefter Radikale indgik i Nyrups første regering i 1993. Siden har De Radikale kun haft regeringssamarbejde med røde partier.
Da Morten Østergaard overtog lederposten fra Margrethe Vestager, blev De Radikale mere yderligtgående i udlændingepolitikken, og siden er partiet blevet mere woke, og det er sandsynligt, at mange af partiets nuværende vælgere slet ikke er opmærksomme på partiets borgerlige økonomiske politik.
Morten Østergaard måtte gå af som leder, primært fordi han havde taget partifællen Lotte Rod på låret, og efterfølgeren Sofie Carsten Nielsen krævede valg; ellers ville hun vælte Mette Frederiksen.
Men samtidig ville hun gerne deltage i en midterregering med Mette Frederiksen, hvilket resulterede i et dårligt valg for De Radikale og et så dårligt personligt valg for Sofie Carsten Nielsen, at hun valgte at gå af som leder af partiet.
Derefter var Martin Lidegaard meget tæt på at komme i regering med S, V og M.
Har Moderaterne taget de Radikales plads?
At partiet siger nej til at deltage i SVM-regeringen er et endegyldigt farvel til truslen om at samarbejde med de blå partier.
Den rolle kan passende overtages af Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen.
Han fastslog ved det radikale nytårsstævne, at den nye midterregering måske bare er starten på en ny tendens i dansk politik.
“Jeg ved ikke, om præcis disse tre partier kommer til at fortsætte efter næste valg, men jeg tror, at midterregeringer bliver det nye normale i dansk politik,” sagde Lars Løkke til stævnet.
Det ville have været et selvmål for Radikale, hvis de var gået med i den regering. Klima og uddannelse er Radikales kardinalpunkter, og på netop de to punkter fejler det nye regeringsgrundlag eklatant
Martin Lidegaard er fortrøstningsfuld, selv om hans lederrolle er stærkt udfordret. Til Politiken sagde han: “Jeg synes ikke, at det er en eksistentiel krise. Jeg er helt overbevist om, at vi godt kan rejse os op. Jeg synes, at vi har været igennem værre ting i vores historie. Men det er en alvorlig situation.”
En af de politikere, som er glade for, at partiet ikke deltager i regeringen, er tidligere folketingskandidat for De Radikale, Caroline Magdalene Maier: “Jeg ville have overvejet mit medlemskab meget grundigt, hvis Radikale var gået med i en regering, der halverer halvdelen af kandidatuddannelserne og fjerner det sjette SU-år. Læg dertil, at klimaambitionerne i det nye regeringsgrundlag nok er høje, når vi taler måltal og målsætninger. Men når vi taler konkret handling og finansiering, er de alarmerende lave. Det ville have været et selvmål for Radikale, hvis de var gået med i den regering. Klima og uddannelse er Radikales kardinalpunkter, og på netop de to punkter fejler det nye regeringsgrundlag eklatant,” skriver hun i Ræson.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
