ARBEJDSMILJØ // ESSAY – Psykologi spiller en central rolle i arbejdet med at fremme trivsel og effektivitet i arbejdsmiljøet. Gennem psykologiske metoder kan medarbejderes mentale sundhed, kommunikative evner og samarbejde styrkes betydeligt, skriver Thomas Milsted.
Psykologi er en videnskabelig disciplin, der søger at forklare menneskelig adfærd og mentale processer gennem empirisk forskning og teoretisk analyse. På trods af sin videnskabelige tilgang er der en tendens til, at visse psykologiske retninger og teorier accepteres som universelle sandheder uden videre spørgsmål.
Dette fænomen kan sammenlignes med religiøse dogmer, hvor bestemte overbevisninger tages for givet og sjældent udfordres. Når psykologiske principper og metoder anses for at være universelle løsninger på komplekse problemer i arbejdsmiljøet, risikerer de at blive til ubevidste ”dogmer”.
Dette sker især, når værktøjer, der oprindeligt er udviklet til at støtte den enkeltes mentale sundhed, anvendes uden kritisk refleksion over deres begrænsninger i forhold til at adressere strukturelle udfordringer.
Der findes endog flere eksempler på, hvordan psykologiske praksisser i moderne arbejdsmiljøer spejler religiøse og spirituelle traditioner
For eksempel kan teorier om stresshåndtering eller positiv tænkning let komme til at overskygge de reelle årsager til stress, som ofte er dybt forankret i organisationens kultur, ledelsesstil eller arbejdsmæssige vilkår.
Når sådanne værktøjer bruges ukritisk, risikerer de at fjerne fokus fra de nødvendige organisatoriske ændringer og i stedet skabe en kultur, hvor individet bærer ansvaret for at håndtere problemer, der egentlig kræver en kollektiv løsning.
Psykologi og religiøse paralleller – en skjult sammenfletning
Moderne psykologi, som anvendt i arbejdsmiljøer, trækker ofte på elementer fra spirituelle og religiøse traditioner. Dette kan skabe en bro mellem videnskab og spiritualitet, hvilket kan være gavnligt for den enkelte medarbejder, men samtidig indebære en fare for, at problemer individualiseres, selv når de kræver kollektive eller strukturelle løsninger.
For eksempel har mindfulness, som har sine rødder i buddhistisk praksis, fundet vej ind i mange arbejdspladser som en metode til stresshåndtering. Mens mindfulness kan være effektivt til at forbedre den enkeltes evne til at håndtere stress, risikerer det samtidig at aflede opmærksomheden fra de strukturelle årsager til stress, såsom uhensigtsmæssige arbejdsvilkår eller en usund organisationskultur.
Der findes endog flere eksempler på, hvordan psykologiske praksisser i moderne arbejdsmiljøer spejler religiøse og spirituelle traditioner:
- Mindfulness og buddhismen: Mindfulness er blevet en central komponent i moderne psykologi, især i terapiformer som Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR) og Mindfulness-Based Cognitive Therapy (MBCT). Denne praksis, som stammer fra buddhistiske traditioner, handler om at være opmærksom på nuet og acceptere det uden dømmekraft.
I arbejdsmiljøet anvendes mindfulness ofte til at hjælpe medarbejdere med at håndtere stress og forblive fokuserede. Men der er en risiko for, at denne praksis bliver brugt som en erstatning for at tage fat på de grundlæggende problemer, der skaber stress, såsom overarbejde, dårligt lederskab eller manglende støtte fra kolleger og ledelse.
- Selvrealisation og hinduisme: Humanistisk psykologi og positiv psykologi har et stærkt fokus på selvrealisering og personlig vækst, hvilket trækker på hinduistiske koncepter som Atman (det sande selv) og Moksha (befrielse). I arbejdsmiljøet kan dette fokus på individets udvikling og selvaktualisering føre til en kultur, hvor medarbejdere forventes at tage ansvar for deres egen trivsel og succes, uden at der nødvendigvis er en tilsvarende opmærksomhed på de strukturelle forhold, der kan hæmme deres potentiale.
For eksempel kan en organisation, der lægger vægt på personlig udvikling, overse behovet for at skabe en understøttende og retfærdig arbejdskultur, som gør det muligt for alle medarbejdere at trives.
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT) og stoicisme: Kognitiv adfærdsterapi (CBT) arbejder med at ændre irrationelle tankemønstre for at opnå emotionel balance, hvilket minder om stoicismens praksis med at identificere og korrigere negative tanker. I arbejdsmiljøet kan CBT-teknikker bruges til at hjælpe medarbejdere med at håndtere stress, angst eller depression ved at ændre deres tankegang.
Men igen er der en fare for, at denne tilgang kan blive brugt som en måde at tilpasse medarbejdere til dårlige arbejdsforhold snarere end at tage fat på de faktorer, der skaber deres stress eller utilfredshed.
Når psykologiens værktøjer anvendes isoleret, kan det føre til en forskydning af ansvar, hvor fokus flyttes fra organisatoriske problemer til individuelle løsninger
- Transpersonlig psykologi og mystik: Transpersonlig psykologi, som fokuserer på de spirituelle og transcendente aspekter af menneskelig oplevelse, har klare rødder i mystiske traditioner inden for både østlige og vestlige religioner. Denne tilgang kan i arbejdsmiljøet anvendes til at fremme en følelse af mening og formål blandt medarbejdere, hvilket kan være gavnligt for deres trivsel og engagement.
Men det kan også føre til en situation, hvor medarbejdere opfordres til at finde mening i arbejdet på trods af, at de strukturelle forhold på arbejdspladsen er suboptimale eller ligefrem skadelige.
Meta-kognition, psykologisk tryghed og psykologiens indtog i arbejdsmiljøarbejdet
Meta-kognition og psykologisk tryghed er to moderne begreber, der har fået stigende opmærksomhed inden for arbejdsmiljøpsykologi. Meta-kognition refererer til evnen til at reflektere over egne tanker og læringsprocesser, hvilket kan være et kraftfuldt værktøj i stresshåndtering og personlig udvikling. Men når meta-kognition anvendes uden at tage højde for de strukturelle forhold, der påvirker individets mentale sundhed, kan det let føre til en individualisering af problemer, der i virkeligheden kræver en kollektiv indsats.
Psykologisk tryghed er en følelse af sikkerhed til at kunne udtrykke sig frit og uden frygt for negative konsekvenser. Dette er afgørende for et sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at tage risici og dele deres tanker. Men psykologisk tryghed kræver, at der er etableret strukturer og kulturer, der understøtter denne form for åbenhed. Hvis ikke disse strukturer er på plads, kan fokus på individets mentale strategier som meta-kognition ende med at forstærke en kultur, hvor medarbejderne føler sig ansvarlige for at håndtere problemer, der egentlig kræver strukturelle løsninger.
Psykologi i arbejdstøjet – at undgå isolering af problemer
Når psykologiens værktøjer anvendes isoleret, kan det føre til en forskydning af ansvar, hvor fokus flyttes fra organisatoriske problemer til individuelle løsninger. Dette er især problematisk i arbejdsmiljøer, hvor strukturelle problemer som dårlig ledelse, uhensigtsmæssige arbejdsforhold eller en toksisk kultur er de egentlige årsager til medarbejdernes stress og mistrivsel.
For eksempel kan en medarbejder, der oplever stress på grund af en usund arbejdskultur, blive opfordret til at deltage i mindfulness-kurser eller stresshåndteringsworkshops. Mens disse tilbud kan give midlertidig lindring, adresserer de ikke de underliggende årsager, såsom dårlig ledelse eller en toksisk arbejdskultur.
I værste fald kan medarbejderen føle sig presset til at tilpasse sig uhensigtsmæssige forhold, hvilket kan føre til en kultur, hvor medarbejderne internaliserer ansvaret for deres egen trivsel, hvilket kan resultere i følelser af skyld og utilstrækkelighed, hvis de ikke formår at ”tænke positivt” eller opretholde en konstant følelse af ”mindfulness”.
Selvom det kan være fristende at individualisere strukturelle problemer – ikke mindst fordi der er gode penge i det – bør etikken vel gå forud for ussel mammon
For at undgå at psykologiens skjulte dogmer leder opmærksomheden væk fra de strukturelle forhold, bør ledere og arbejdsmiljøfolk integrere en bredere forståelse af, hvordan organisatoriske rammer påvirker medarbejdernes trivsel. Dette kræver en balance mellem at støtte individet og samtidig tage fat på de kollektive og strukturelle udfordringer, som en organisation står overfor.
Mens psykologiske værktøjer som mindfulness, CBT og personlig udvikling kan være nyttige, bør de ikke anvendes som substitutter for nødvendige strukturelle ændringer, men som komplementære elementer i en holistisk strategi.
En helhedsorienteret tilgang til arbejdsmiljøet indebærer, at der tages højde for både de individuelle og organisatoriske aspekter af trivsel. Psykologiens styrke ligger i dens evne til at støtte individet, men denne styrke skal kombineres med en kritisk forståelse af de strukturelle og kulturelle faktorer, der skaber arbejdsmiljøet.
For eksempel bør ledelsen være opmærksom på, hvordan arbejdsbyrder, ledelsesstil, kommunikationsstrukturer og arbejdskultur påvirker medarbejdernes trivsel, og de bør være villige til at foretage de nødvendige ændringer for at forbedre disse forhold.
Psykologiens fremtid i arbejdsmiljøet
Den franske sociolog Michel Foucault beskrev psykologi som en teknologi, der former og regulerer individers adfærd på måder, der minder om de mekanismer, vi ser i religiøse systemer. Foucault fremhæver, at psykologi ikke blot er en videnskab, men også en praksis, der kan have normative og disciplinerede effekter. Disse effekter kan i høj grad påvirke, hvordan individer opfatter sig selv og deres rolle i samfundet, herunder i arbejdsmiljøet. Selvom det kan være fristende at individualisere strukturelle problemer – ikke mindst fordi der er gode penge i det – bør etikken vel gå forud for ussel mammon.
Gennem en kritisk og reflekteret tilgang til anvendelsen af psykologiske værktøjer kan vi sikre, at arbejdsmiljøet ikke kun forbedres på individniveau, men også på det strukturelle niveau
Hvis psykologien undlader at reflektere kritisk over sin egen udvikling og indflydelse, risikerer den at smelte sammen med religiøse discipliner og dermed miste sin unikke position som en videnskabelig disciplin. Dette bliver særligt relevant i arbejdsmiljøet, hvor grænsen mellem videnskab og spiritualitet kan blive udvisket. Når psykologiske metoder og principper anvendes ukritisk, kan de let blive til moderne dogmer, der skjuler de strukturelle udfordringer, som egentlig kræver kollektive løsninger.
Psykologien bør blive en katalysator for forandring
For at forblive relevant og effektiv i arbejdsmiljøet må psykologien tage en kritisk tilgang til sine egne metoder og værktøjer. Dette indebærer at anerkende både styrker og begrænsninger ved de psykologiske teknikker, der anvendes i arbejdsmiljøet, og at være villig til at justere disse tilgange for at sikre, at de ikke skjuler, men snarere belyser de strukturelle forhold, der er nødvendige for at skabe en sund og bæredygtig arbejdsplads.
Psykologien skal således ikke blot fungere som et værktøj til individuel tilpasning, men som en kraft, der også understøtter en kollektiv bevægelse mod et sundere og mere retfærdigt arbejdsmiljø.
Dette kræver, at vi kontinuerligt revurderer, hvordan psykologiske metoder anvendes, og at vi forbliver opmærksomme på de strukturelle faktorer, der former arbejdspladsens dynamikker. Kun på den måde kan psykologien bevare sin integritet som en videnskabelig disciplin og samtidig bidrage meningsfuldt til at skabe bedre arbejdsmiljøer for alle.
Gennem en kritisk og reflekteret tilgang til anvendelsen af psykologiske værktøjer kan vi sikre, at arbejdsmiljøet ikke kun forbedres på individniveau, men også på det strukturelle niveau.
Dette vil give medarbejdere ikke blot værktøjerne til at håndtere stress og pres, men også skabe de organisatoriske rammer, der gør det muligt for dem at trives og yde deres bedste i et bæredygtigt arbejdsmiljø. På denne måde kan psykologien fortsætte med at være en kraftfuld allieret i arbejdet med at skabe sunde, produktive og retfærdige arbejdspladser.
Klik dig videre til flere artikler om arbejdsmiljø lige her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
