VEGETARISME & KRISTENDOM // INTERVIEW & PODCAST – Egentlig bør Danmark være totalt domineret af vegetarer, når nu tre ud af fire danskere er medlem af den kristne, danske folkekirke. Det fastslår doktor og professor i teologi, Ulrik Nissen, der ikke finder det ”foreneligt” med det kristne kærlighedsbudskab ”at spise animalske væsener”.
Ulrik Nissen er en venlig mand. Høflig også. Far til fire, højt uddannet som både doktor og professor i teologi i både Danmark og Norge og altid både i skrift og tale omhyggelig med ikke at sige noget som helst for bastant.
Derfor kommer det også som en overraskelse, når han et godt stykke henne i sin netop udgivne også sprogligt afdæmpede bog pludselig bliver meget, meget konkret.
”Det gør jeg”, indrømmer han.
Det er ikke en kærlig måde at møde andre medskabninger på at slå dem ihjel og æde dem
Hans bog, Kærlighedens ansvar, er ellers meget generel. Den handler om, hvordan man skal opføre sig, hvis man er kristen. Den går især i dybden med tankerne om, at kristne mennesker bør være venlige og se på andre mennesker som også værende elsket af Gud.
Det er en afgørende del af kristendommen, men, som alle ved, også noget af det sværeste at efterleve. Desuden kan andre også opføre sig lige så godt og kærligt.
Jovist, skriver han da også, men kristne har en større forpligtelse til at gøre det, fastslår han i bogen.
De mener, de er elsket af Gud og har pligt til at give den kærlighed videre. Både til dem, de kender og dem, der er fremmede, understreger han flere gange.
Men, hvordan gør man det – sådan helt konkret?
Vi skal samtale høfligt
Ulrik Nissen vægrer sig ved at svare. Han er ikke glad for at være ”handlingsanvisende”.
Faktisk er han som regel så lidt direkte, at han bliver ”drillet med” at være ”så høflig og underspillet.”
Men det er med vilje.
Jeg er meget optaget af, at kristen etik ikke er entydig
”Jeg er bevidst om at være stilfærdig i min måde at formulere mig på. Det er for ikke at hindre samtalen. Jeg vil gerne tale med dem, som ikke er enige med mig, og jeg har ikke lyst til at give dem det fripas, der hedder, at Ulrik, han er er simpelthen så kategorisk,” siger han og uddyber:
”De her spørgsmål er vanskelige, og jeg er meget optaget af, at kristen etik ikke er entydig. Man kan komme frem til forskellige konklusioner. Jeg er optaget af, at vi får tænkt det igennem, og at vi får gjort det i lyset af en kristen livsforståelse.”
Selve det at tale ordentligt sammen om, hvordan vi skal leve sammen, er en del af det at leve kristent, anbefaler han i bogen, som altså først til slut kommer med et konkret råd.
Ulrik Nissen, født 1969.
Dr. theol.
Lektor i etik og religionsfilosofi, Aarhus Universitet.
Professor II i teologisk etik ved MF vitenskapelig høyskole, Oslo,
Forfatter til:
“The polity of Christ,”T&T Clark Bloomsbury,
”De ti bud”, Bibelselskabets forlag,
”Ansvar”, Aarhus Universitetsforlag,
”Kærlighedens ansvar – Grundlag og områder for kristen etik”, og bidrag i ”Offentlighedsteologi – En introduktion”, begge Eksistensen.
Ukærligt at spise kød
Han gentager gerne, hvad han skriver, selv om han skal presses lidt (høfligt) til det. Det har kostet ham tid og grundige overvejelser og ikke mindst mod at være så direkte og stå ved det i fuld offentlighed.
”Men jeg står ved det. Det gør jeg. For det handler om jordens fælles liv,” understreger han.
Og så kommer buddet om, at kristne bør blive vegetarer i hans formulering:
”Jeg mener grundlæggende ikke, at det er foreneligt med kærlighedens ansvar at spise andre animalske væsener,” fastslår han.
– Med andre ord: Kalder man sig kristen, skal man blive vegetar?
”Ja. Det er ikke en kærlig måde at møde andre medskabninger på at slå dem ihjel og æde dem, når vi kan få mad på andre måder.”
Ulrik Nissen ved, at han træder direkte ind i løvens gab, når han skriver og siger, at man bør holde op med at spise kød, når man er kristen, som tre ud af fire danskere er ved at være medlem af den danske folkekirke.
Står ikke i Bibelen
Ulrik Nissen har noget at have sit (for mange sikkert meget upopulære) synspunkt i.
Siden han var helt ung, har han beskæftiget sig fagligt med netop kristendommen og de konsekvenser, det at kalde sig kristen bør have for ens daglige liv.
Udover at studere selve religionen har han forsket i selve det at leve kristent og er i dag en af Nordens førende eksperter i kristen etik. Han er dr.theol. ved Aarhus Universitet og tillige ansat som professor ved Menighetsfakultetet i Oslo og forfatter til flere bøger, senest Kærlighedens ansvar.
Selvfølgelig har han nærlæst Bibelen for at finde ud af, hvordan man skal leve som et kristent menneske i dag. Kan han i den kristne grundbog finde argumenter for, at man skal være vegetar for at kalde sig kristen?
”Hvis man læser teksterne direkte, så står der ikke noget om det her spørgsmål,” erkender han.
Man skal tænke sig om
At der ikke står noget om at spise kød eller ej i Bibelen, hindrer ham ikke i at holde fast i sin udlægning.
”En vegetarisk livsstil er et eksempel blandt mange på, at de etiske udfordringer, vi står overfor i dag, er nye. Men grundlaget for at tage stilling til dem har ikke ændret sig,” fastslår han.
Med andre ord, så kan man ikke nøjes med at læse i Bibelen, hvis man vil vide noget om, hvordan man skal leve, hvis man kalder sig kristen i dag.
Samfundet har ændret sig. Der er mange forhold, man ikke for 2000 år siden kunne skrive detaljeret om, mener han. Blandt andet klodens tilstand.
Derfor plæderer han i sin bog for, at man skal tænke sig om og se sig om i sit liv for at vide, hvad der er bedst at gøre.
Og på nuværende tidspunkt i verdenshistorien i dette land er det god, kristen etik at være vegetar, fastslår han.
Kødproduktion er uetisk
På side 219 har han en hel række af argumenter, hvoraf det bærende er, at mennesket har et ansvar, et kærlighedens ansvar over for kloden og ”alle levende arter”.
”Det er nødvendigt, at der hurtigst muligt sker en forandring,” skriver han og opfordrer til, at huske på kristendommens syn på mennesket som ”en gartner, der er sat til at forvalte og passe den jordiske have”.
Desuden er det ”Guds vilje”, at verden er et ”fredens rige”. Det er derfor det ”det yderste mål for en kristen etik at fremme denne vision,” men det er ”ikke foreneligt” med ”at støtte den kødproduktion, som kendetegner en række vestlige lande”.
Ulrik Nissen ved, at hans udlægning vil mødes af, at kristendommen netop i modsætning til blandt andet jødedommen og islam ikke har regler for, hvad man skal spise. Der er frihed til at vælge.
Den kristne tro bør medføre et forandret liv
Men denne frihed må ”afbalanceres med, at skønt alt er tilladt, er ikke alt gavnligt”, pointerer han og afslutter både bog og samtale med at opfordre til i det mindste at tale om for eksempel at blive vegetar eller ej.
Han erkender dog, at det er et ”problem eller en udfordring”, hvis de gode gerninger bliver ”selvretfærdige og en måde at smykke sig på,” som han beskriver det.
”Men der er en sammenhæng mellem tro og liv, tro og gerninger. Den kristne tro bør medføre et forandret liv,” fastslår Ulrik Nissen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
