
POLEN // VALGOPTAKT – Igen er der et vigtigt valg i Polen, præsidentvalget den 18. maj, og igen er det et opgør mellem de to meget stridende parter i polsk politik: Højrefløjen og den politiske midte. Højrefløjen har to kandidater, og den politiske midte er repræsenteret ved det ledende parti i regeringskoalitionen, Borgerplatformen.
Det kommende præsidentvalg i Polen har store implikationer, fordi det kan styre landet videre ud af den epoke, hvor det nationalkonservative parti PiS (Lov og Retfærdighed) har været den store magtfaktor. Det første brud på PiS-magten kom efter otte år ved parlamentsvalget i efteråret 2023, og en bred regering med tre politiske valgforbund ledet af Borgerplatformen overtog.
Regeringens handlemuligheder har imidlertid været begrænsede af PiS-præsidenten Andrzej Duda, der skal godkende det meste af lovgivningen. Et valg af Borgerplatformens kandidat vil være en bekræftelse på magtskiftet i Polen og vil muliggøre yderligere politiske reformer i Polen. For hele Europa kan valget vise, at et brud med nationalkonservative og udemokratiske tendenser er muligt, hvilket vil blive bemærket og være opmuntrende for oppositionen i Ungarn, Slovakiet og Serbien.
Kandidaterne og deres holdninger
Den nuværende præsident, Andrzej Duda, har siddet på posten i to perioder, ti år, og kan ikke genvælges. Ved det seneste valg i 2020 vandt han knebent over Borgerplatformens kandidat, Rafal Trzaskowski.
Tre kandidater skiller sig ud i kampen om posten som præsident af Polen med tilsammen ca. 69 % af stemmerne ifølge meningsmålingerne.

Den 53-årige Rafal Trzaskowski fra Borgerplatformen har været en populær borgmester i Warszawa i syv år med et ry for at være dynamisk. Han tabte det seneste præsidentvalg i 2020 til Andrzej Duda med 49 % af stemmerne mod Dudas 51.
Han er venlig over for reformer, EU og LGBT-rettigheder. Hans svaghed er, at han ikke fremstår som en overbevisende politiker. Desuden betragtes han som regeringens mand, hvilket er en ulempe, fordi tilslutningen til regeringen er faldende.

Rafal Trzaskowskis vælgere findes især i de større byer, blandt de højere uddannede og de yngre. Polens første præsident efter kommunismens fald, den store Solidaritets-helt Lech Walesa, er en af Trzaskowskis vælgere.

Karol Nawrocki var ukendt i det politiske liv, indtil han i slutningen af 2024 blev opfordret af PiS til at stille op. Han har været direktør for Institute for National Remembrance i de seneste fire år. Denne stilling viser hans nationale sindelag, for instituttet arbejder med de politisk baserede forbrydelser, som polakkerne var ude for i perioden 1939-1989.
Han er forbeholden over for EU, han ønsker ikke ændringer af den hårde abortlovgivning og er imod ægteskab mellem personer af samme køn. Det er en svaghed for Karol Nawrocki at være ny på den politiske scene, men dette er ændret efter mange TV-debatter, hvoraf den seneste primo maj varede fire timer. I et land med politikerlede kan det dog også være en fordel at have været uden for det politiske system og dermed fremstå mere uafhængig af det etablerede.
De traditionelle PiS-vælgere støtter den 42-årige Karol Nawrocki: Befolkningen i de østlige landdistrikter, kirkegængerne og de ældre.

Slawomir Mentzen er en af to ledere for partiet Konfederacja Wolnosc i Niepodleglosc (Konføderationen for Frihed og Uafhængighed), der er partiet for den yderste højrefløj, og som ved parlamentsvalget i 2023 fik 7,2 % af stemmerne.

Han er stærkt kritisk over for EU, tilhænger af de frie markedskræfter, særdeles forbeholden over for ukrainske flygtninge, og han støtter den fortsatte brug af kulkraft. Han er abortmodstander og imod det etablerede system. Slawomir Mentzens vælgere findes i høj grad blandt tilhængere af de frie markedskræfter og de yngre, som dog nu viger lidt tilbage, fordi hans stærke modstand mod abort er blevet tydelig, og hans forslag om brugerbetaling på universiteter er dukket op.
Disse tre kandidater vil modtage flest stemmer, men i alt 13 stiller op og repræsenterer partier eller egne holdninger.
De store sager i valgkampen er Polens sikkerhed og flygtninge, der frygtes igen at strømme ind over Belarus-grænsen. Abort og andre værdipolitiske emner er også vigtige i valgkampen. PiS forsøger at gøre valget til en stemme for eller imod regeringen. Det nationale element spiller en stor rolle, og det er karakteristisk, at en ørn ses i højrepartiernes logo. Det er ”den hvide ørn” gengivet fra Polens nationalvåben.

Hvem vinder?
I lang tid tydede alle målinger på, at Rafal Trzaskowski ville vinde valget, men Karol Nawrocki vandt frem, og de blev mere lige, mens Slawomir Mentzen faldt tilbage. For nylig kom Karol Nawrocki imidlertid ud i en stor skandale, der har medført et tydeligt fald i opbakningen til ham i en måling fra 7.-8. maj.
Skandalen drejer sig om en lejlighed, han har købt billigt, udnyttelse af en ældre lejer og dertil en tilsyneladende løgn på TV fra Nawrockis side. Sagen er pinefuld og grumset. De PiS-venlige medier hævder, at deres mand er uskyldig.

Den nyeste meningsmåling viser et markant forspring til Rafal Trzaskowski, men tilsammen har højrefløjens kandidater flere stemmer end Trzaskowski. Kandidaten for partiet Nowa Lewica (Nye Venstre), der svarer lidt til SF-Socialdemokraterne, får ifølge målingen 6 % af stemmerne, og formanden for det polske parlament får 7 %. Det politiske spektrum i Polen er således næsten uden tilstedeværelse af en centrum-venstre-fløj. Hvis en kandidat får mere end 50 % af stemmerne den 18. maj, er han vinderen, men hvis ingen opnår støtte fra halvdelen af vælgerne, afholdes et valg mellem de to førende kandidater den 1. juni. Ingen har p.t. en popularitet på over 50 %, hvilket yderst sjældent ses i det splittede Polen.
Det er meget oplagt, at Rafal Trzaskowski går videre til anden runde, men det er mere uklart, hvem han skal møde, hvis Nawrocki fortsat falder. De to højrefløjskandidater kæmper hårdt om andenpladsen. Valgdeltagelsen ventes at blive ca. 65 %.
Favoritten til anden runde for højrefløjen er dog Karol Nawrocki. Hvis hele fløjen, inklusive Slawomir Mentzens vælgere, stemmer på ham, bliver valget igen tæt, men Slawomir Mentzens mange unge tilhængere er mere troløse og bliver måske hjemme på sofaen den 1. juni. Rafal Trzaskowski kan blive styrket, fordi vælgere, der holder med småpartierne på midten, overvejende vil stemme på ham i anden runde.
Efter valget
En sejr til den centrum-liberale Rafal Trzaskowski vil betyde, at regeringen kan gennemføre flere af de planer, som hidtil har været umulige med den PiS-tilknyttede præsident Andrzej Duda.

Et lille eksempel er, at fortrydelsespillen vil kunne købes uden recept, hvilket Andrzej Duda ellers har forhindret. Rafal Trzaskowski vil også give grønt lys til fx at bringe den strenge abortlovgivning på niveau med den europæiske, fjerne LGBT-restriktioner og gøre domstolene uafhængige af den politiske magt. Desuden vil Polen kunne få udnævnt ambassadører, hvilket ikke har været muligt i det seneste halvandet år, fordi de ikke er blevet godkendt af præsident Duda.
Spørgsmålet er imidlertid, om regeringen overhovedet kan nå til enighed om tiltag på værdipolitiske områder, for de tre politiske valgforbund dækker et bredt politisk spektrum, hvor der er forskellige opfattelser af især store vanskelige forhold om abort og de homoseksuelle.
Hvis Rafal Trzaskowski vinder valget uden, at dette følges af liberaliseringer, vil regeringens vælgere, herunder især de yngre, blive endnu mere opgivende og frustrerede. Konsekvensen kan blive, at de bliver hjemme ved det næste parlamentsvalg i 2027. En sejr til højrefløjens kandidat vil bevirke, at regeringen fortsat er lammet, og at valgløfterne fra 2023 ikke kan indfries.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.