LOKALVALG // BAGGRUND – På søndag skal spanierne til urnerne. Der er regions- og lokalvalg, og politikerne har stillet et overflødighedshorn af løfter i udsigt. Men det er et af fortidens spøgelser, der har trukket overskrifterne. De baskiske nationalister har opstillet 44 kandidater, som tidligere er dømt for forbrydelser begået på vegne af terrorbevægelsen ETA. Sagen har bragt sindene i kog og stiller de spanske socialister i et dilemma.
PAMPLONA – Det er valgår i Spanien, og inden årets udgang har spanierne været ved urnerne to gange. Første akt løber af stablen på søndag. Den 12. maj lød det officielle startskud til godt to ugers intens kamp om vælgernes gunst på landets 8.131 rådhuse og i 12 af Spaniens 17 regioner samt de to enklaver på den afrikanske nordkyst, Ceuta og Melilla. Den reelle valgkamp har kørt på fuld blus i medierne i flere måneder.
Hvert lokalsamfund har sin dagsorden og sine prioriteter, men som lokalpolitiker med ambitioner om flere kolonihaver, et nyt bibliotek eller en cykelsti har det været svært at trænge igennem. Meget står på spil ved weekendens valg, og det er de nationale politikere, der forsøger at sætte dagsordenen.
Lederne har dagligt lanceret nye tiltag på vælgermøderne, og ligesom økonomien er valgflæsket også mærket af inflationen. Billige biografbilletter til pensionisterne, Interrail til halv pris, statsgaranterede huslån til unge og børnefamilier eller en check til de unge på 20.000 euro til at komme videre på, når de fylder 18, er blandt de rundhåndede løfter, som spanierne er stillet i udsigt, hvis de sætter krydset rigtigt.
Terrordømte baskiske kandidater
Til trods for bestræbelserne på at trænge igennem med deres løfter og budskaber, så har debatten haft et andet og overraskende fokus.
Det baskisk-nationalistiske parti Bildu (Euskal Herria Bildu, ”Et samlet Baskerlandet”) offentliggjorde ved valgkampens start sine kandidatlister, som inkluderede i alt 44 personer med domme for terrorrelaterede forbrydelser udført på vegne af ETA. Deres kandidaturer har vakt et spøgelse til live, som mange spaniere havde håbet hørte en fjern fortid til.
ETA trækker en lang skygge over de seneste 50 års historie i Spanien. Organisationens væbnede kamp for baskisk uafhængighed har siden demokratiets indførelse i midten af 1970’erne været det spanske samfunds akilleshæl. Terrorhandlingerne kostede næsten 900 mennersker livet frem til 2010, hvor den spanske stat bekendtgjorde, at ETA definitivt var tvunget i knæ.
Men selvom bombernes brag er forstummet, så lever ideen om en uafhængig baskisk nation. Bildu, der udgør de politiske rester af ETA, arbejder målrettet for mere selvstændighed og lægger ikke skjul på sine historiske rødder. Partiets leder, Arnaldo Otegi, var selv aktiv i ETA og afsonede således en dom for kidnapning i 1990’erne.
Bildus lister stikker til en stærkt følelsesladet debat. Terrorismen er forsvundet fra gadebilledet, men mange har stadig en klar erindring om en tid med bilbomber, bortførelser, og afpresninger
Bildu er reelt set en sammenlægning af en håndfuld mindre partier, som alle har baskisk nationalisme og et politisk standpunkt til venstre for midten som fællesnævner. I modsætning til flere af partiets forløbere, som gentagne gange blev forbudt og opløst, så har Bildu fulgt spillereglerne og har siden 2012 været en del af det politiske landskab. Partiet har en solid tilslutning i den baskiske befolkning og er idag bredt repræsenteret i politiske organer og institutioner. Ved det seneste regionsvalg i Baskerlandet i 2020 fik partiet næsten 28 % af stemmerne, og Otegis ambitioner om at vinde det næste års valg i Baskerlandet er ikke urealistiske.
Bildus lister stikker til en stærkt følelsesladet debat. Terrorismen er forsvundet fra gadebilledet, men mange har stadig en klar erindring om en tid med bilbomber, bortførelser, og afpresninger.
De 44 terrordømte kandidater har alle udstået deres straffe og er således valgbare. Blandt dem er syv personer, som har afsonet straffe for drab. Listerne har rejst spørgsmålet om, hvorvidt Bildu reelt set er en værdig politisk partner, der har lagt terrorismen bag sig. Flere lokalsamfund står foran scenarier, hvor de kontroversielle kandidater potentielt kan komme til at dele byrådssal med en datter eller en søn til ofrene for deres forbrydelser. Mange betragter listerne som en unødvendig provokation. Bildu har påpeget, at opstillingen af deres kandidater er en naturlig del af en normaliseringsproces.
Situationen har sandsynligvis skabt mere ballade end ventet, og i bestræbelserne på at ligge låg på sagen har de syv morddømte kandidater bekendtgjort, at de i tilfælde af valg vil overdrage deres post til deres suppleant
Situationen har sandsynligvis skabt mere ballade end ventet, og i bestræbelserne på at ligge låg på sagen har de syv morddømte kandidater bekendtgjort, at de i tilfælde af valg vil overdrage deres post til deres suppleant. Det har ikke mindsket kritikken synderligt, for som blandt andet oppositionslederen Javier Ezparza i Navarra har udtalt det, så er der stadig 37 terrorister på Bildus opstillede lister, og hvad enten de har slået deres medborgere ihjel eller ej, så er de stadig terrorister.
Bildus vælgertilslutning er stabil, og opstillingen af de terrordømte kandidater har sandsynligvis ingen nævneværdig indflydelse på partiets valgresultat. Meningsmålingerne indtil i mandags, hvor de sidste før valget blev offentliggjort, har vist, at partiet kan forvente en generel fremgang ved alle lokalvalgene i Baskerlandet og Navarra. Ved regionalvalget i Navarra ligger partiet til ca. 17 % af stemmerne, hvilket er nogenlunde samme resultat som ved det seneste valg for fire år siden.
Mens de kontroversielle lister sandsynligvis ikke bliver udslagsgivende for resultaterne i Baskerlandet og Navarra, kan de få stor betydning i resten af Spanien. Det kan synes paradoksalt, eftersom Bildu kun er opstillet i netop Baskerlandet og Navarra.
Socialisternes dilemma
Reaktionerne på opstillingen af de 44 kandidater er blevet kritiseret bredt fra det yderste højre til nationalistiske baskere samt flere af de partier, som politisk ligger tættest på Bildu. Også flere af fremtrædende personer hos de spanske socialister, Partido Socialista Obrero Español (PSOE), har ytret sig kritisk, selvom socialisternes forhold til Bildu er komplekst.
Historisk set er Bildu stort set altid blevet ignoreret i det nationale parlament i Madrid. De øvrige partier har ikke været åbne over for et samarbejde. Men i et spraglet sammensat parlament har Bildu vist sig at være en nyttig og stabil støtte til en PSOE-ledet mindretalsregering, som har været afhængig af opbakningen fra en lang række af mindre regionale partier.
Trods en vedvarende kritik har den socialistiske regeringsleder, Pedro Sánchez, således i de sidste 3-4 år på opportunistisk vis flittigt benyttet sig af Bildus fem mandater til en lang række af regeringens lovforslag med det forsonende argument, at over ti år efter ETA’s deroute er tiden moden til at rette blikket fremad og acceptere organisationens politiske rester som en ligeværdig partner i det spanske demokrati.
Socialisternes åbenhed i forhold til et samarbejde illustreres klart i Navarra-regionen, hvor den socialistisk-ledede koalitionsregering i de sidste fire år har været afhængig af Bildus mandater for ikke at komme i mindretal.
Den forsonlige tone over for de baskiske nationalister klinger hult hos en stor del af de spanske vælgere, og uanset om Sánchez’ bestræbelser på at legitimere Bildu er opportunistiske eller velmente, så har opstillingen af de terrordømte kandidater gjort weekendens valg til en betydelig større udfordring for hans socialistiske kandidater.
Meningsmålinger spår et dødt løb i flere regioner, og en lang række af socialisternes mest prominente kandidater har bevidst lagt luft til partiets centrale ledelse. Det er således tilfældet i både Aragón, Extremadura og Castilla-La Mancha, hvor socialistiske baroner kæmper hårdt for at fastholde magten.
Oppositionen anført af Partido Popular (PP, Folkepartiet) så hurtigt perspektiverne i at gøre temaet til et centralt tema i valgkampen. Kampen mod terrorisme er et emne, hvor højrefløjen traditionelt står stærkere. Både PP og Vox, på den yderste højrefløj, forsøger at lukrere på den mulighed, som de noget uventet har fået serveret. De taler om en manglende respekt for demokratiet og ser de kontroversielle lister som et bevis på, at ETA stadig ulmer under overfladen. Flere har også foreslået at ulovliggøre Bildu. Det synes dog mest at være vidtløftige valgløfter uden juridisk fundament.
Socialisterne har taget til genmæle og beskylder højrefløjen for altid at spille ”terror-kortet” og iværksætte skræmmekampagner, når de er i problemer
Sánchez er bevidst om den ekstra udfordring, som hans kandidater står over for, og han var tydeligt irriteret over, at pressekonferencen under hans nylige besøg i Det Hvide Hus også kom til at handle om hans syn på Bildus kandidater.
Socialisterne har taget til genmæle og beskylder højrefløjen for altid at spille ”terror-kortet” og iværksætte skræmmekampagner, når de er i problemer. Mange har stadig en klar erindring om en tid præget af blod og tårer, og de fleste spaniere har ikke den store sympati for ETA eller den baskiske kamp for selvstændighed, og det er en argumentation, som ikke vinder vælgere.
I den sidste uges tid har socialisterne justeret retorikken og primært fokuseret på lanceringen af flere valgløfter. Lørdag mindede Sánchez vælgerne om, at man havde afsat 580 millioner euro (ca. 4,3 milliarder kroner) til forbedringer af den primære sundhedssektor i årets finanslov, og søndag blev psykiske og mentale behandlinger tilgodeset med 38,5 millioner euro (ca. 286 millioner kroner).
Med blikket rettet mod parlamentsvalget
Først når vælgerne har stemt på søndag, kan man sætte pris på regeringens samarbejde med Bildu. Det vil samtidig også give Sánchez og hans regering en idé om, hvor vælgerne står i forhold til den evig latente regionalisme, som i over 40 år har kendetegnet spansk politik.
Regeringen har ikke kun strakt en hånd ud til de baskiske nationalister hos Bildu, men også strakt sig langt – og betalt en høj politisk pris – i bestræbelserne på at normalisere de spændte forhold til Catalonien. Sánchez’ regering har været imødekommende i de politiske forhandlinger med de to regioner, men det til trods forbliver deres ambitioner om selvstændighed intakte.
Samarbejdet med de regionale partier er en balancegang, og et dårligt resultat for socialisterne på søndag kan være varsel om, hvad der venter i anden akt, når spanierne igen skal stemme til det nationale parlament engang inden årets udgang.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
