KORRUPTIONSSAG // BAGGRUND – Den tidligere franske præsident er dømt og anklaget for korruption, misbrug af valgmidler m.v. Online-mediet Mediapart har iværksat en crowdfunding-kampagne for at lave en film om baggrunden for sagen, hvor Gaddafi i 2005-2006 skulle have bestukket Sarkozy med 50 mio. euro.
Franske præsidenter har sjældent den helt store popularitet hos befolkningen. De bliver opfattet og beskrevet som ophøjede personer, der lever et liv i luksus fjernt fra folket – næsten som kongelige majestæter. Frankrig har ikke haft en konge siden 1848, men har til gengæld haft flere glamourøse præsidenter.
En af dem er den tidligere præsident Nicolas Sarkozy, der sad i embedet i fem år fra 2007 til 2012. Nogle vil huske ham som en lille mand, der giftede sig med sangerinden Carla Bruni og dukkede op til celebre begivenheder og var et kendt ansigt i den kulørte presse. Han gik derfor under betegnelsen: bling-bling-præsidenten.
Samme Nicolas Sarkozy er for tiden indblandet i en række opsigtsvækkende retssager, der handler om korruption, ulovlig støtte til hans valgkampagner og flere tilfælde af magtmisbrug. Avisen Le Monde resumerer det således: to domfældelser, en appelsag, en tiltalerejsning og flere sager på vej.
Den absolut mest opsigtsvækkende er sagen om, at Sarkozy skulle have modtaget 50 mio. euro i bestikkelse fra den libyske diktator Muammar Gaddafi forud for præsidentvalget i 2007. Sarkozy selv benægter hårdnakket alle anklager og forsvarer sig med, at ”franskmændene er ude af stand til at sammenfatte, hvad man anklager mig for – ingen forstår noget som helst”.
Derfor har filminstruktøren Yannik Kergoat sammen med online-mediet Mediapart sat sig for at lave en dokumentarfilm, som skal forklare befolkningen, hvad sagen handler om. De har søsat en crowdfunding-kampagne, hvor målet er at indsamle 600.000 euro, og de er meget tæt på at nå det. Kampagnens slogan er: Kan De være mere rundhåndet end Muammar Gaddafi?
Aldrig i Den Femte Republiks historie har man set noget lignende: En tidligere fransk præsident dømt for korruption og nu igen anklaget for korruption i sværvægtsklassen.
Det kan være forvirrende at se ud over denne myriade af retssager, tiltaler og benægtelser, men her er et forsøg på at skaffe et overblik.
Woerth-Bettencourt-affæren
Den stenrige milliardøse, L’Oréal-enken Liliane Bettencourt var efter sin families mening lidt for generøs over for sin fotograf-ven, François-Marie Banier. Bettencourts datter syntes, det var for meget, at moren angiveligt havde foræret ham 993 mio. euro, og mente, at der var tale om udnyttelse af hendes mentale svækkelse. Hushovmesteren var af samme mening og havde organiseret en hemmelig aflytning af forretningssamtaler, der foregik i madame Bettencourts palæ i Neuilly-sur-Seine for at afsløre den bjergsomme Banier.
Sagen kom frem i 2010 i en række af online-mediet Mediaparts afslørende artikler om lydoptagelserne, der også omhandler Nicolas Sarkozy, der i denne periode var præsident og derfor beskyttet af immunitet.
Der sker en række indbrud hos Mediapart og aviserne Le point og Le Monde, hvor de involverede journalisters PC’er og harddiske med lydoptagelserne forsvinder. Indbruddene forbliver uopklarede, men det er klart, at den franske offentlighed tænker sit
Det viser sig, at der er andre artige ting med på lydoptagelserne. Mme Bettencourt har svulmende ulovlige konti i Schweiz (100 mio. euro), hvorfra hun finansierer tilskud til budgetministeren Eric Woerth – der også er kassemester for Sarkozys valgkampagne. Det er hans kone, der holder styr på madames milliarder, og en økonomimedarbejder i huset fortæller politiet, at der regelmæssigt udleveres tykke kuverter med kontanter til blandt andre Nicolas Sarkozy. Der rejses tiltale imod de implicerede, men sagen frafaldes på grund af manglende beviser. Anklagen gik ud på, at Bettencourt og hendes svækkede mand havde deltaget i en illegal finansiering af Sarkozys valgkampagne op til valget i 2007.
Da Sarkozy er præsident på dette tidspunkt, kan han ikke anklages, men inddrages i sagen som ”særligt vidne”. Men fra 2013 rejses der tiltale imod ham for at have udnyttet Liliane Bettencourts mentale svaghed. Sagen henlægges dog på grund af manglende beviser, idet kronvidnet, den tidligere økonomimedarbejder, chikaneres til at trække sit vidneudsagn tilbage – godt hjulpet på vej af en offentlig anklager med nære forbindelser til præsidenten.
Kassemesteren Eric Woerth, som anklages for at have deltaget i bestikkelse og for ulovlig finansiering af valgkampagnen, slipper også af krogen i 2015 efter i første omgang at have indkasseret en dom, som han dog anker og vinder. Retten udtaler om sagen: ”Der eksisterer en stærk mistanke om, at midler fra Bettencourt-parret er stillet til disposition, uden at der dog kan føres endeligt bevis for dette.”
Sagen rummer desuden et andet opsigtsvækkende aspekt: Der sker en række indbrud hos Mediapart og aviserne Le point og Le Monde, hvor de involverede journalisters PC’er og harddiske med lydoptagelserne forsvinder. Indbruddene forbliver uopklarede, men det er klart, at den franske offentlighed tænker sit.
Bygmalion-affæren
Den næste sag er knyttet til Sarkozys valgkamp i 2012, som han i øvrigt tabte til François Hollande. Det er velkendt, at Sarkozy som præsident iværksatte byger af upublicerede meningsmålinger for at kunne manøvrere op til det kommende valg. Sagen starter i 2009, da den franske rigsrevision påpeger ”uregelmæssigheder” i de kontrakter, der er indgået imellem Elysée-palæet og en række opinionsinstitutter.
Det viser sig, at falske fakturaer skal bruges til at skjule en vild overskridelse på 43 mio. euro af de legale valgmidler på max. 22 mio. euro. En af virksomhederne hedder Bygmalion – heraf navnet på affæren – der har skrevet falske fakturaer på i alt 14 mio. euro. Pengene var blevet brugt på afholdelse af gigantiske valgmøder med tusindvis af indforskrevne tilhængere, mens fakturaerne lød på noget helt andet.
Som præsident inddrages han ikke direkte i sagen, men der rejses tiltale imod hans allestedsnærværende kabinetschef og senere indenrigsminister, Claude Guéant, og fem andre centrale medarbejdere. Anklagen lyder på ulovlig favorisering og misbrug af offentlige midler.
I 2014 afsløres det, at det franske politi i forbindelse med efterforskningen af sagerne om den ulovlige støtte til Sarkozys valgkampagner i 2005 og 2012 har etableret aflytning af hans telefoner, efter at han i 2012 ikke længere var præsident
Retssagen starter i 2021, og der afsiges dom i 2022. Claude Guéant idømmes et års fængsel heraf fire måneders betinget, mens de øvrige får betydelige fængsels- og bødestraffe. Guéant anker sin dom, og sagen er endnu ikke afsluttet.
Til gengæld indledes der i 2016 en sag om illegal finansiering af valgkampagnen i 2012, som har Sarkozy direkte på sigtekornet. Efter en langvarig retsbehandling dømmes Nicolas Sarkozy til et års ubetinget fængsel, som han dog kan afsone med elektronisk fodlænke i hjemmet. En historisk dom, da en fransk præsident aldrig tidligere er idømt ubetinget fængsel. Sarkozy har anket dommen, og der er faldet dom i sagen i april 2024. Appelretten har fastholdt Sarkozys skyld, men har nedsat straffen til seks måneders ubetinget fængsel og seks måneders betinget. Han kan dog afsone i hjemmet med elektronisk fodlænke.
Bismuth-affæren
Men Bettencourt-affæren har en interessant udløber, som Sarkozy har meget vanskeligere ved at sno sig ud af. I 2014 afsløres det, at det franske politi i forbindelse med efterforskningen af sagerne om den ulovlige støtte til Sarkozys valgkampagner i 2005 og 2012 har etableret aflytning af hans telefoner, efter at han i 2012 ikke længere var præsident.
Det var han selv og hans advokat Thierry Herzog fuldt bevidste om, og derfor havde advokaten i et forsøg på at undslippe overvågningen etableret et mobiltelefonabonnement med to sim-kort. Et til ham selv og et til Sarkozy under det fiktive navn: Paul Bismuth – deraf navnet på affæren.
Denne telefonlinje aflyttes imidlertid også af politiet, som efter nogen tid kan dokumentere, at Sarkozy og hans advokat har forsøgt at bestikke en af de dommere, Gilbert Azibert, som var involveret i Bettencourt-sagen, til at give dem informationer i det skjulte, imod at han fik et embede i Monacos højesteret.
Aflytningerne fører til, at der i 2014 rejses tiltale imod Sarkozy for korruption, bestikkelse og for at have skjult viden om retsstridige handlinger. Sarkozy forsøger forgæves at undvige anklagerne ved at hævde, at aflytningerne er ulovlige, idet de strider imod den professionelle tavshedspligt og fortroligheden mellem advokat og klient. Denne tolkning afvises dog af retten.
Retssagen startede i november 2020, og det var første gang, at en tidligere fransk præsident direkte blev anklaget for korruption. Anklagemyndigheden krævede fire års fængsel til alle. De idømtes tre år, hvoraf de to år var betinget. Afgørelsen blev anket, men appelretten stadfæstede straffen og frakendte Sarkozy retten til at stille op til valg i tre år. Det er første gang, at en præsident idømmes ubetinget fængsel for korruption.
Sarkozy har indbragt sagen for den franske Cour de Cassation, som ikke er en retsinstans i egentlig forstand, men et domstolsråd. Dets opgave er at kontrollere, at de afsagte domme ved de to første instanser er i overensstemmelse med den franske lovgivning. Rådet kan derfor kun enten tiltræde lovligheden i en afsagt dom eller ”kassere” en dom og henvise sagen til at gå om. I 2022 behandlede rådet over 15.000 sager, hvoraf 23 pct. skulle køres igen. En sådan cassation er derfor Sarkozys sidste chance for at undgå ubetinget frihedsstraf. Det er uvist, hvornår sagen afklares.
Gaddafi-affæren
I 2012 forlød det, at Sarkozy havde modtaget ikke mindre end 50 mio. euro (375 mio. kr.) fra den libyske diktator Muammar Gaddafi bl.a. som tilskud til sin valgkamp i 2007. Online-mediet Mediapart afdækkede, at aftalen med Gaddafi skulle være indgået i 2005-2006 under indenrigsminister Sarkozys besøg hos Gaddafi, hvor der blev lavet en række aftaler om salg af våben.
Detaljerne skulle være blevet aftalt af kampagnechef, senere generalsekretær i Élysée-palæet og indenrigsminister Claude Guéant samt en mellemmand, finansmanden Ziad Takieddine. Fire år senere, da Frankrig deltager i bombardementerne i Libyen i 2011, udtrykker Gaddafi og hans sønner stor forbløffelse over den franske krigsdeltagelse: ”Hvorfor gør han det? Vi har jo lige finansieret hans valg.”
Takieddine, som nu er stukket af til Jordan fra en fængselsdom i Frankrig, optræder i 2016 som hovedvidne i sagen mod Sarkozy om korruptionen og den ulovlige kampagnestøtte og fortæller, at han bl.a. har overbragt tre kufferter fulde af kontanter, ca. 5 mio. euro, til Guéant og Sarkozy.
Der har aldrig (…) været en eneste libysk centime til at finansiere min valgkampagne
Nicolas Sarkozy
I 2020 trækker han sensationelt sin tilståelse tilbage og forsøger hermed at renvaske Sarkozy for korruptionsanklagerne.
Paparazzo-dronningen Mimi Marchand, en nær veninde af Brigitte Macron, har spillet en central rolle i mediepositioneringen af Macron-parret op til valget i 2017. Det viser sig, at hun også er forbundet med Sarkozy, og at hun havde været en tur i Libanon for at udvirke tilbagekaldelse af Takieddines vidneudsagn. Hun bliver dog fængslet og afhørt om sin rolle i sagen. Da Mimi Marchand kommer ud af sin varetægtsfængsling i juni 2021, opdager det franske politi, der aflytter Mimis telefon, at Brigitte Macron har ringet for at opmuntre Mimi og fortalt, at hun sandsynligvis er offer for et justitsmord. En sag, der er yderst pinlig for Emmanuel Macron.
I 2018 indleder den franske antikorruptions-styrelse sagen mod Nicolas Sarkozy for korruption, ulovlig brug af betroede midler og ulovlig finansiering af valgkampagnen. Der rejses også tiltale imod de gamle kendinge fra Sarkozys inderkreds, Claude Guéant og Eric Woerth, for medskyldighed i ulovlighederne – i alt 12 personer er på stegepanden. De franske myndigheder og undersøgelsesdommere har i 10 år arbejdet på sagen, og der foreligger nu et anklageskrift på intet mindre end 557 sider, som rummer mange historier om mystiske pengeoverførsler og hvidvask via diverse skattely.
Sagen vil blive indledt i januar 2025, og der vil falde dom i løbet af foråret. Det bliver interessant at se, om Sarkozy kan føje endnu en ubetinget fængselsdom til de to, han har i forvejen. Han benægter dog ihærdigt, at der er hold anklagerne: ”Der har aldrig (…) været en eneste libysk centime til at finansiere min valgkampagne.”
Viser det sig at være forkert, vil det uden sammenligning være den største politiske skandale i efterkrigstidens Frankrig.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
