
Det er ikke kun danske politikere der kan komme til at dumme sig i forhandlinger.
Siden fredag har der været stor misstemning i Tysklands regeringskoalition. TV-stationen ARD afslørede nemlig pludselig, at politikerne i det nye asylforlig havde afskaffet uledsagede børns ret til hurtig familiesammenføring med forældrene. Det viser sig, at en vigtig sætning var blevet strøget af indenrigsministeriet i et udkast i januar. Ingen havde protesteret. Nå, ARD afslørede det så, eller rettere ARD læste bare hvad der faktisk stod i forligsteksten. Så sagde man: Nå, det er nok noget socialdemokraterne er gået med til som betaling for et eller andet.
Men nej, det var det da i hvert fald ikke. Det har vi overhovedet ikke talt om, sagde SPD-partichef Sigmar Gabriel. Men CDU står fast. Man vil ikke give menneskesmuglerne den kattelem, at de kan sende børnene i forvejen, og så følger forældrene bare med. Socialdemokraterne kunne bare have læst forslagsteksten lidt grundigere, siger man i CDU.
Det er lidt sjovt. Og man skal nok finde en løsning. Men affæren viser hvor tyndslidt de tyske politikeres tålmodighed er – med hinanden, og med migrantkrisen. Og det er ikke så sjovt.
Her er ARDs dækning. Og her er Süddeutsches.
Kunne du lide, hvad du læste? Så er du velkommen til at dele historien. Du er også velkommen til at donere til fortsatte skriverier på Mobilepay +45 29 86 66 52. Det er helt frivilligt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her