Power of Women Festival Copenhagen: Fire dage med kvinder i hovedrollen

af i Kultur/LIGESTILLING

KOMMENTAR // KØN – Torsdag åbnede kvindekunstfestivalen POW, Power of Women Festival Copenhagen. Festivalen foregår i København på tredje år og præsenter et program udelukkende med værker af kvindelige kunstnere indenfor film, teater, billedkunst, musik og litteratur. Festivalen udspringer af den kønsskævhed, der eksisterer inden for kulturområdet og har som sin ambition at gøre sit til at udligne skævheden.

Af festivaldirektør Füsun Eriksen og programlægger Katrina Schelin

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde, åbnede POW med en brandtale for kulturen og for ligestilling. For første gang i danmarkshistorien har vi en borgmester i embedet, som ikke bare brænder for kulturen, men også for at gøre op med overrepræsentationen af mandlige kunstnere – og ikke bare gør det med ord, men også med handling.

Kulturborgmesteren vil gerne stille krav til teatre, spillesteder og museer om, at de skal redegøre for, hvordan de vil sikre mere ligestilling og diversitet, hvis de ønsker tilskud fra Københavns Kommune. ’Follow the money’, som Deep Throat sagde (og som tv-serien Bedrag hedder på engelsk). Det mest effektive redskab mod ligestilling er, hvis producenterne ved, at det er sådan, de kan få del af støttekronerne. Så vi starter årets festival med at give en stor hånd til Franciska Rosenkilde for at indtage scenen på så kraftfuld en måde.

Kvalitet og ligestilling er ikke modsætninger

Der er flere gode grunde til, at vi afholder POW Festival. En af dem er, at vi ønsker at synliggøre kunst af kvinder og løfte de kvindelige kunstnere på samme måde, som vi til hverdag er så dygtige til at gøre med mandlige kunstnere.

Vi er alle – også os, der arbejder med ligestilling – fanget i strukturer, der gør, at vi tager for givet, at de største talenter er mænd. Det ligger så indgroet i os – og det ser vi tydeligst på den automatreaktion, ligestillingsarbejde bliver mødt med: At det vil gå ud over kvaliteten, hvis vi sætter ind over for den skæve kønsfordeling. Vi tror, at mændene er bedst, og at det derfor er ”naturligt”, at det er dem, der oftest får støtte til deres film, får flest priser og bliver udråbt til genier.

Vi koger ingredienserne ‘kvinder, kunst og klima’ sammen til en cocktail, som sætter nogle – forhåbentlig ikke bare ringe i vandet, men – bølger i havet, der vil sætte skub i nogle flere klimatiltag i kulturbranchen

Vi er rigtig gode til at fremhæve mænd og kanonisere dem og mindre gode til at gøre det samme med kvinder. Hvis du lige har stået til en reception og hørt alle tale om en kunstner, lige har hørt ham omtalt i radioen, set vedkommendes navn i et festivalprogram osv. osv., så er det hans navn, der er top of mind og ham, du er tilbøjelig til at tænke er den bedste og den person, du skal støtte – eller den hvis værk, du skal købe eller skynde dig ind og se.

Men kvalitet og ligestilling er ikke modsætninger. Det prøver vi at vise med POW. For at slå pointen fast har vi blandt andet lavet en serie, vi kalder Årets bedste film med tre film, som alle tre – ikke bare af os, men også af anmelderne – er udråbt til at høre til i kategorien årets bedste film, og alle tre film har et markant kvindeligt point of view. Vi må øve os i at udvikle en umiddelbar forståelse for, at den bedste også kan være en kvinde og at det bedste værk kan have en kvindelig hovedperson. Med POW bruger vi den platform, festivalen er, til at synliggøre kvindelige kunstnere og deres kunst.

Ligestillingsdebatten

Der er gang i ligestillingsdebatten på museumsområdet lige nu. En stor international undersøgelse viste for nyligt, at kun to procent af den kunst, der sælges gennem auktionshuse i verden, er skabt af kvindelige kunstnere. Det fik direktør på Kunsthal Charlottenborg, Michael Thouber, til at foreslå at indføre kvoter på den kunst, der bliver indkøbt til de offentligt støttede museer.

Dette fik tilsvarende DR Debatten til at invitere ligestillingsfornægteren Ole Bjerg i studiet for at tågehorne noget snak om, at fordi kvinder kan føde børn, så skaber de allerede det ultimative og behøver ikke også at stræbe efter at komme til at hænge på museumsvæggene. Han fik samtidig også sagt, at han simpelthen ikke kan ser noget problem i, at det primært er mænds værker, vi bliver præsenteret for.

Som Anna Serner udtrykker det: ”Kvinder bliver hyret på deres erfaring og mænd på deres potentiale”. Med POW gør vi vores lille del for at synliggøre kvindelige kunstnere og deres kunst

Vi satser med POW på, at Ole Bjerg er en repræsentant for et mindretal i Danmark, og at flertallet er nået så langt som til at være enige i, at en mere ligelig kønsfordeling er vigtig. At det betyder noget, at du ser dig selv som hovedperson på scenen, lærredet og skærmen. Skulle der være tvivlere blandt læserne af dette indlæg, kan det måske hjælpe at vide, at når der har været kvindefodbold i tv, stiger antallet af piger, der melder sig ind i den lokale fodboldklub markant. (Kunne man forestille sig, at en af grundene til, at der er så mange drenge, der går til fodbold er, at der er mandefodbold på tv hver eneste dag?)

I 2013 meldte 40 % flere piger sig til bueskydning end nogen tidligere år. Hvad skete der i 2013? Det var det år, filmen Hunger Games ramte biograferne. Hvis vi kan nå dertil, hvor vi godt ved, at alle skal have lige store chancer for at fortælle deres historier, og at alle skal have film, teaterstykker, bøger og musik at opleve sig selv spejlet i, så er det næste spørgsmål: Hvad og hvordan gør vi?

Det startede vi festivalen med at spørge superstjernen inden for filmligestillingsarbejde, direktøren for Det Svenske Filminstitut, Anna Serner, om. Hun har, siden hun blev ansat i 2011, med danske øjne skabt en mindre revolution af den svenske filmbranche. På ganske få år fik hun rettet op på kønsskævheden og gik fra 25 % film instrueret af kvinder til 44 %. Ligestilling er blevet et kvalitetskriterium og Det Svenske Filminstitut arbejder fortsat målrettet mod at nå en 50/50 fordeling.

Hvad der nok vil overraske mange har Anna Serner aldrig taget de forkætrede kvoter i brug som redskab. Men hun har truet med det, og truslen har været nok til at få branchen til at rette ind. Igen: Follow the Money. Filmbranchen havde ellers argumenteret med, at årsagen til den skæve kønsfordeling var, at de kvindelige talenter simpelthen ikke fandtes. Men da Serner meldte ud, at hvis branchen ikke selv fandt ud af at rette op, så ville der komme kvoter, så lykkedes det alligevel for producenterne at finde det kvindelige talent.

Som Anna Serner udtrykker det: ”Kvinder bliver hyret på deres erfaring og mænd på deres potentiale”. Med POW gør vi vores lille del for at synliggøre kvindelige kunstnere og deres kunst.

Kvinder, kunst og klima

I år har vi udover festivalens ligestillingsfokus også et fokus på klima, som gennemsyrer festivalprogrammet. Til åbningen lancerede vi en kampagne #kulturenerklærerklimakrise, som både er et hashtag og en underskriftserklæring, hvor kulturmedarbejdere kan opfordre producenterne i kulturbranchen til at producere mere bæredygtigt.

Kunst kan alt muligt vidunderligt. Kunst giver os nye perspektiver at se og mærke verden med. Kunst kan forandre, hvordan vi tænker hinanden og det samfund, vi lever i

Vi koger ingredienserne kvinder, kunst og klima sammen til en cocktail, som sætter nogle – forhåbentlig ikke bare ringe i vandet, men – bølger i havet, der vil sætte skub i nogle flere klimatiltag i kulturbranchen. Hvis I vil være med til det, vil jeg anbefale at deltage i klima-work shop’en søndag i Cinemateket, hvor Jordnær Creative og en masse andre seje kvinder fortæller, hvordan de arbejder for at beskytte vores jord med kunsten som redskab.

Kunst kan alt mulig vidunderligt. Kunst giver os nye perspektiver at se og mærke verden med. Kunst kan forandre, hvordan vi tænker hinanden og det samfund, vi lever i. Kunst kan give nye kundskaber og lære os nyt om os selv. Kunst skaber refleksion og fordybelse. Og så kan kunst altså også få os til at melde os til bueskydning. Med POW festival sikrer vi – om ikke andet for disse fire dage – at kvinden har hovedrollen.

Vi ønsker alle en god festivalfornøjelse!


POW Festival 7. – 10. november 2019 – se programmet på www.cphpow.dk


Foto: Anna Serner, Pınar Lauridsen

Katrina Schelin er programlægger på POW Festival og kommunikationschef på teaterfestivalen CPH STAGE. Hun har arbejdet med kommunikation, kultur og ledelse siden '93. Har skrevet artikler, kronikker, anmeldelser, været redaktør på et blad m.m. Har været social media manager, siden Facebook blev født. Har produceret kampagnefilm.
Hun har skrevet indlæg til bøger og været redaktør på en (Nu er det nok. Så er det sagt). Har tilrettelagt dokumentarprogrammer og været TV-vært. Har undervist, holdt foredrag, været konferencier og moderator.

Hun har eventkoordineret og fundraiset alt fra prisuddelinger til seminarer. Alt sammen som en del af hendes arbejde for DOXBIO, Herlev Teaterbio, Empire Bio, Distributionsselskabet i Filmbyen, DR TV, Mungo Park og som bestyrelsesmedlem af Kvindeligt Selskab og WIFT/DK (Women in Film & TV).

Katrina Schelin har løbende uddannet sig, senest har hun taget en Master i Oplevelsesledelse.

Seneste artikler om Kultur

Mit Berlin i 30 billeder

REJSEBREV // BILLEDRPORTAGE – “Berlin er et kulturelt tagselvbord, hvor undergrund, etableret

Det blæser op

Det blæser op. Nu knager alle stammer og der er intet sted