
MINIFESTIVAL // INVITATION – POV blev lanceret som et uafhængigt og gratis medie uden betalingsmur søndag den 1. februar 2016 – altså for snart 10 år siden. Mere end noget andet har POV altid været et fællesskab. Derfor fejrer vi POV og dets mange bidragsydere og støtter med en mini-POV-festival.
Mediet POV International kom til verden den 1. februar 2016 i den nok hurtigste skabelsesproces for noget medie nogensinde.
Det tog én skaldet måned fra idé, til vi gik i luften med et budget på 0 kroner og 23 journalister i skribentgruppen, der tog sig af alt: Vi skrev, redigerede, illustrerede og fortalte til alle, der gad lytte, at jo, man kunne godt lave et journalistisk fællesskab – et medie, hvor man både behandlede hinanden ordentligt og gav fri adgang til kvalitetsjournalistik til alle læsere.
Som vi dengang sagde: “Vi vil lave public service på private hænder” – som The Guardian, som det gamle Huffington Post og som amerikanske NPR, der svarer til radiodelen af DR i USA.
I dag lever drømmen fortsat i POV. Vi er nu 136 medlemmer af redaktionen og har gennem årene bragt analyser, interviews, reportager, debatindlæg, anmeldelser og essays af mere end 2.000 mennesker – og har udgivet over 15.000 artikler.
Det fejrer vi på passende vis søndag den 1. februar i Demokrati Garage på Rentemestervej 57 i København NV, med en fest for POV’s kribenter samt et begrænset antal abonnenter. Klik her for at blive abonnent, hvis du ikke allerede er der.
POV er til både festival og fest – kom og vær med til fødselsdagen
Fra kl. 13.00 til 21.00 folder vi fanerne ud med en mini-POV-festival, hvor du kan lytte til tre skarpe paneler om journalistik, udenrigspolitik og dansk politik med nogle af Danmarks bedste journalister og eksperter.
Kl. 13.30 vil Mikael Bertelsen og Uffe Elbæk sige tillykke med den runde dag, og kl. 18.00 skåler vi med Harald Toksværd. Derefter lader vi boblerne danse, mingler, nyder tapas og dessert akkompagneret af loungemusik fra vores egen DJ, Aida Mai Ceesay.
Se hele programmet med navne på talere, oplægsholdere og paneldeltagere her.
Det er gratis at deltage, men du skal være abonnent: Vi håber, at mange af jer har lyst til at være med. Er du allerede abonnent og vil gerne deltage, skal du sende en mail til: arrangement@pov.international
OBS: Der er kun et begrænset antal pladser, som fordeles efter princippet om først til mølle. Du er kun tilmeldt, hvis du modtager en bekræftelse på mail.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og