KRIG I MELLEMØSTEN // REPORTAGE – I Israel oplever hver tredje kristne, at de ikke at føler sig accepteret som en del af samfundet. Hver anden under 30 år overvejer at forlade landet, og antallet af dokumenterede chikane-tilfælde mod kristne er stødt stigende, skriver Viktor Gaïni fra Jerusalem. Det er en udvikling som gennem de seneste fire år blot er gået stærkere og stærkere. Den nuværende israelske regering, som senest til efteråret skal til valg, repræsenterer en ekstrem højredrejning i israelsk politik, hvor fremmedhadske udtalelser er blevet hverdag i det politiske Israel.
JERUSALEM – I telt på kanten af Jerusalems armenske kvarter sidder en lille gruppe mænd og venter. Her har de siddet på skift døgnet rundt i snart tre år og holdt øje med overfald, vandalisme og spytterier mod de 2.000 armensk-kristne borgere som bor i bydelen.
Nu ser de ind i en fremtid, hvor armeniernes 1700 år kontinuerlige tilstedeværelse i den hellige by kan vise sig at være fortid.
”Det her er en destruktion af en kristen kultur. Når bosætterne går gennem vores kvarter på vej til Grædemuren råber de, ‘må jeres bydel brænde!’ De har haft våben med, de spytter på os, og det er blevet værre de sidste par år. De spytter på kors, på præsterne og på helt almindelige armeniere.”
Tonelejet i den 36-årige armenske aktivist Kegham Balians talestrøm stiger en oktav eller to, når snakken falder på den kristne bydels mange udfordringer.
Sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir har udtalt, at ”det er en gammel jødisk tradition at spytte på kristne.”
Han er selv født og opvokset i kvarterets snævre gader, og spørger man ham om, hvorfor bydelens kristne er så udsatte, er der ikke plads til mange pauser i svaret.
”De ultraortodokse går igennem vores kvarter, når de skal ned til Grædemuren. 50 procent af hadforbrydelser, der dokumenteres i Jerusalem, rammer os,” fortæller han.
Det er udfordringer, som ikke udelukkende rammer Jerusalems kristne, og som i lyset af regionens mange, og især seneste, konflikter ofte henfalder til nyhedsspalternes sidebemærkninger.
For i Israel oplever hver tredje kristne, at de ikke at føle sig accepteret som en del af samfundet. Hver anden under 30 år overvejer at forlade landet, og antallet af dokumenterede chikane-tilfælde mod kristne er stødt stigende.
Og det er en udvikling som gennem de seneste fire år blot er gået stærkere og stærkere. Den nuværende israelske regering, som senest til efteråret skal til valg, repræsenterer en ekstrem højredrejning i israelsk politik, hvor fremmedhadske udtalelser er blevet hverdag i det politiske Israel.
En højredrejning, hvor ultraortodokse holdninger om et Israel kun for den jødiske befolkningsgruppe ses som et bestræbelsesværdigt mål, og hvor sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir er citeret for at sige, at ”det er en gammel jødisk tradition at spytte på kristne.”
Noget som ikke ligefrem begrænser denne udvikling.
Et symptom på en større udvikling
Yisca Harani har en pointe, hun gerne vil slå fast inden interviewet for alvor går i gang. I sin sofa i det nordlige Tel Aviv gør hun det klart, at kristne i Israel ikke bliver voldsomt forfulgt og kontinuerligt må frygte for livet. Vi er ikke i Nigeria, som hun siger.
”Det, vi taler om her, handler i høj grad om ydmygelser og manglende accept. Det er en trend, at det israelske samfund udviser antagonisme mod sin kristne befolkning,” fortæller forskeren.
Hun er ansat på Tel Aviv Universitet med speciale i kristendom og de kristnes historie, men har også grundlagt organisationen Religious Freedom Data Center (RFDC), hvis vigtigste formål er at dokumentere chikane og hadforbrydelser mod kristne. Med andre ord, en kvinde med et gennemgribende indblik i hvordan det israelske samfund i stigende grad, skubber dets minoriteter fra sig.
Den her politiske højredrejning er efter min mening en del af en drøm om at gøre Jerusalem til en eksklusiv jødisk by
For hende er det tydeligt, at det politiske Israels mangeårige højredrejning efterhånden har overskredet en grænse. Og her er Kegham Balians hjemby, Jerusalem, et ekstremt, men godt eksempel.
”Den her politiske højredrejning, som Itamar Ben Gvir og finansminister Bezalel Smotrich repræsenterer, er efter min mening en del af en drøm om at gøre Jerusalem til en eksklusiv jødisk by. Man knuser retssystemet og borgmesteren, der er værre end det tæppe, vi sidder på, gør intet ved det,” fortæller hun.
De to ministre, der begge er bosættere, har lagt mandater til Benyamin Netanyahus ekstremt højreorienterede regering gennem de seneste fire år. Og de har ikke ligget på den lade side. I 2025 blev mere end 3.000 bosættelser uden for Jerusalem godkendt, hvilket i praksis afskærer byen fra resten af Vestbredden og kan ende med at være dødsstødet for tanken om en selvstændig palæstinensisk stat. Og i begyndelsen af 2026 droppede man regler, som forhindrede civile israelere at købe jord på Vestbredden, noget som kan vise sig at blive en katalysator for endnu flere bosættelser.
Og ifølge Yisca Harani har denne politiske drejning heller ikke været uden betydning for landets forhold til sine kristne borgere.
”Jeg antager, at attituden over for kristne forværres for øjeblikket på grund af en komplet mangel på undervisning om, hvem de kristne er. Der er selvfølgelig forskel på de sekulære og religiøse skoler. De religiøse lærer absolut intet om kristne, men når pensum på de sekulære skoler udelader humaniorafag, så bliver kristendommen måske det første der ryger ud,” fortæller hun.
”Og det er jo her, at det virkelige problem opstår. For når skolerne tager på studietur til Jerusalem, rejser de jo blinde ind i byen. Kommer der så alligevel en armensk-kristen præst, bliver de jo forfærdede. Og den her frygt for terrorisme, især efter 7. oktober 2023, sammensat med den manglende viden om, hvem de kristne er, gør, at enhver fremmed bliver til et menneske, som vil tilintetgøre dig.”
Jobs bog
Tilbage i Jerusalem stirrer Kegham Balian efter fremtiden i hullet af den barrikade, han selv har været med til at sætte op. Pigtrådshegnet står som en sølle beskyttelsesvæg mod de bosættere, han er sikker på, kommer igen.
”Med alt hvad der sker i landet og regionen lige nu, tror jeg, vi bliver glemt. Jeg tror heller ikke, at en ny regering ville ændre noget,” fortæller han ude foran teltet.
Der findes intet internationalt fællesskab. Der er ingen, som lytter til vores stemmer
Mændene som siden 2023 har siddet her på grænsevæggen af deres nabolag, ser øjensynligt ikke lyst på situationen. Med en lokal fodboldkamp kørende på TV’et ved siden af kvarterets overvågning passerer minutterne, og de bliver hurtigt mange, mens regionen de bor i går sin gang. Og lige nu går den stærkt.
Jobs bog, fortæller Kegham Balian til POV International. Det er kampen for den armenske befolkningsgruppe. Et mirakel hånd i hånd i hånd med aktivismen. For hvis forandringen udelukkende skal komme fra omverdenen – det kan ikke alene ændre situationen.
”Hver gang jeg hører ‘det internationale fællesskab’ blive nævnt, bliver jeg vred. For der findes intet internationalt fællesskab. Der er ingen, som lytter til vores stemmer.”
Situationen er tveægget. For lige så vel som den først og fremmest skader den kristne israelske befolkning i Israel, taber landet selv ansigt på langt sigt. Det mener i hvert fald Yisca Harani.
”Det her et bål, der bliver fodret af ultraortodokse jøder, der spytter på kristne. Sammen med billeder af et ødelagt Gaza bliver billedet udadtil slemt. Især for staten Israel,” fortæller forskeren.
Ifølge hende ligger løsningen ét sted, og det er i skolernes pensum. Det skal starte med uddannelse, som hun siger. Altid.
Landets kristne befinder sig i en svær situation, og som den aktuelle krig spreder sig fra Beirut og Abu Dhabi til Aserbajdsjan og Cypern, bliver det sværere at høre denne minoritet råbe op. Så mens bomberne lyder over hele Mellemøsten, går Kegham Balian i Jerusalem og venter. Som Job, siger han. På et mirakel.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og