BEDRAGERI // ANALYSE – Lige nu topper Investeringssvindel og opkald fra ’Rigspolitiet’. Og afpresning fx via intimbilleder er i vækst, skriver forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen. Vi kan alle sammen blive svindlet, fordi vi bliver groft manipuleret. Læs om svindlen, hvordan den virker, og hvad du kan gøre for at undgå at blive snydt.
I begyndelsen af januar var jeg i P1 Morgen sammen med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Vi skulle se lidt på året, der lå foran os. Hvad ville 2026 mon bringe?
Liselottes ene bud var, at 2026 bliver året, hvor vi alle sammen bliver svindlet. Jeg er desværre ret sikker på, at hun får ret. Hun var selv blevet snydt, da hun købte flybilletter, og jeg er også allerede blevet snydt i en falsk netbutik, der gerne ville have mine penge, men ikke havde nogen varer på hylderne.
Da jeg kom tilbage på arbejde, tog jeg et møde med mine kolleger i Fraud i AL Sydbank for at høre, hvad der lige nu rører sig på svindelfronten. Svaret var: Investeringssvindel og opkald fra ’banken’ eller ’Rigspolitiet’. Det vender vi tilbage til.
Hvad er svindel egentlig?
Først skal vi nemlig lige se på, hvad svindel egentlig er. Kort sagt kan man sige, at svindel handler om, at du bliver manipuleret til at afgive oplysninger om dig selv eller give adgang til din økonomi – ofte uden at du opdager det.
Desværre bliver svindlen hele tiden mere avanceret og kompleks. Tidligere så bankerne svindel via én kanal, fx på et betalingskort – nu ser de svindel ad flere kanaler, fx på flere betalingskort, via net- og mobilbanken, i wallets og MobilePay.
Tendensen er, at svindlerne, når først de har fat i et offer, forsøger at tage alt af værdi.
Svindlerne skaber oftest kontakt til deres potentielle ofre via mail, sms og telefonopkald eller ved at oprette annoncer eller konkurrencer online, som man kan reagere på.
Når der så er kontakt, bygger svindlerne tillid op ved hjælp af manipulation. De udgiver sig typisk for at være nogle, vi har tillid til:
- Børn eller andre nære relationer
- Professionelle relationer som fx banken, politiet
- Andre kendte virksomheder, fx PostNord, Brobizz etc.
Hvorfor virker svindel?
Svindelnumre fungerer, fordi de spiller på følelser og presser folk til at handle hurtigt uden at tænke sig om. De mest effektive svindelmetoder er frygt og stress – svindlerne forsøger at gøre dig bange, så du ikke stopper op og tænker rationelt. Det kan fx være ’Dit kort er blevet misbrugt! Klik her NU for at stoppe betalingen’ eller ’Din MitID-konto er spærret. Bekræft dine oplysninger nu, ellers mister du adgangen’.
De kriminelles mål er at få dig til at sænke paraderne og det virker ofte
Hastværk og tidspres er også en del af svindlernes værktøjskasse. De skaber en følelse af, at du skal handle lige nu, ellers går du glip af noget – måske gevinster – eller får problemer. Fx ’Kun 5 pladser tilbage! Tilmeld dig nu for at få din gevinst’ eller ’Hvis du ikke betaler indenfor 10 minutter, bliver din konto lukket’.
Andre metoder er autoritet og tillid, når svindlere udgiver sig for at være fra banken, politiet, Skat eller en kendt virksomhed. De fleste af os reagerer automatisk med tillid, når vi tror, vi taler med en officiel person. Svindlerne siger måske: ’Hej, det er din bank. Vi har opdaget mistænkelig aktivitet på din konto. Bekræft dit MitID her’ eller ’Vi er fra politiet. Dit CPR-nummer er blevet brugt til svindel, og vi skal bruge dine oplysninger for at hjælpe dig’.
De kan også give sig ud for at være et familiemedlem eller en ven. Fælles for alle former for svindel er, at det lyder ægte. Svindlerne er dygtige til at få dig til at tro, at henvendelsen er legitim.
Hvad er investeringssvindel?
Investeringssvindel ligger som sagt lige nu nummer 1 over svindelnumre, der vokser. Det dækker over sager, hvor borgere har fået frarøvet deres penge af kriminelle, der har lokket dem i en fælde.
De kriminelle lokker med falske investeringsmuligheder og får på den måde offeret til at overføre penge til dem. Det begynder typisk med et tilbud. Det kan fx være en annonce på Facebook, hvor en kendt person som fx Mads Mikkelsen eller Sofie Linde fortæller om fantastiske afkast på kryptovaluta. Det kan også være et løfte om en ’sikker investering’ med hurtigt afkast eller en troværdig dialog med en ihærdig ’broker’ med adgang til en professionel hjemmeside, hvor investeringen kan følges.
Det virker alt sammen ægte – men tænker man nærmere over det, lyder det alt for godt til at være sandt.
Investeringssvindlen satte en trist rekord i 2024. Ifølge tal fra FinansDanmark stjal de kriminelle samlet 95 mio. kr. fra 1.112 danskere
Også ved investeringssvindel vil svindleren forsøge at sætte sit offer under pres – fx tidsmæssigt, og heller ikke her vil svindleren trække sig, før alle muligheder er udtømt. Er offeret lokket ind på en falsk hjemmeside, hvor investeringen kan følges, vil det selvfølgelig se ud, som om investeringen går godt, og svindlerne vil på den baggrund forsøge at få lokket flere penge ud af offeret.
Det stopper ikke dér. Når investeringen afsluttes, kan svindlerne tilbyde at hjælpe med at få indefrosne midler udbetalt, eller – når offeret har fundet ud af, at vedkommende er blevet snydt – blive kontaktet af en falsk advokat, der kan ’hjælpe’ med at skaffe den tabte investering tilbage.
Sådan spotter du det
Det allerbedste råd er: Vær kritisk. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det som regel.
Og så er der en række advarselslamper, der bør blinke, hvis:
- du bliver lovet hurtige gevinster – stort afkast på kort tid
- du bliver presset til at handle hurtigt
- kendte personer bruges i annoncerne
Et godt råd er også at lade være med at investere via links fra sociale medier eller uopfordrede henvendelser. Tal i stedet med din bank eller en autoriseret rådgiver, før du investerer.
Foretrækker du at investere selv, så sikr dig, at investeringsplatformen er reguleret og har licens. Det gør du ved at tjekke i det land, som investeringsplatformen er registreret i. Se efter licensnummer og navn på tilsynsmyndigheden på platformens hjemmeside.
Rigspolitiet ringer ikke til dig
I toppen på listen over mest brugte svindelmetoder for tiden ligger også, at ’Rigspolitiet ringer, fordi din konto er ved at blive lænset for penge’.
Lad mig slå fast med syvtommersøm: Rigspolitiet ringer aldrig til dig. Rigspolitiet er politiets øverste myndighed. Det er ikke deres opgave at holde øje med, hvem der hæver penge på din bankkonto. Og nej, de tager heller ikke på hjemmebesøg for at hente dit betalingskort, få dine personlige koder eller hente alle dine kontanter.
Som om svindel ikke var slemt nok…
Økonomiske svindelnumre er voldsomme. Desværre er der tegn på, at svindlerne nu er gået et gear op. Afpresning er det seneste, bl.a. via sextortion.
Sextortion er en sammentrækning af ordene ’sex’ og det engelske ord for afpresning, ’extortion’, og det dækker over digital afpresning, hvor en svindler bruger intime billeder, videoer eller information til at true sit offer til at sende penge, flere intime billeder eller udføre grænseoverskridende handlinger for at undgå at materialet offentliggøres.
Det begynder ofte uskyldigt med en flirt online, som udvikler sig til at dele intime billeder, men det kan også ske, selv om offeret ikke har delt noget – her bruger de kriminelle i stedet AI til at fremstille intime billeder med offerets ansigt på.
Begge dele er naturligvis ulovligt, men desværre er det ofte sådan, at offeret føler sig så pinligt berørt, at denne betaler og undlader at melde sagen til politiet. Det kan give ar på krop og sjæl, og der har været dybt ulykkelige tilfælde, hvor sextortion har ført til selvmord. Så det er en stærkt bekymrende udvikling.
Vi skal gøre det svært for svindlerne
Efter sådan et indspark kan det kan være lidt svært at vende tilbage til de gode råd mod den mere rene økonomiske svindel. Men det er den form for svindel, der er den mest udbredte, så det gælder altså om at have antennerne ude.
Så: Pas på dine kort, hold dine koder hemmelige, og udlevér aldrig hverken koder eller kort til andre. De er dybt personlige.
Sender dit (voksne) barn en SMS fra en ny telefon, hvor de skriver, at de har mistet deres telefon, og at du lige skal overføre mange tusind, så slet beskeden. For det er fup. Er du i tvivl, så ring dit barn op på det ’gamle’ nummer og tjek, at alt er ok.
Får du en henvendelse om, at du skal betale penge eller overføre et beløb med det samme, skal alle dine advarselslamper blinke. Ignorér dem og tag evt. kontakt til afsenderen, hvis det er en, du kender, så du kan finde ud fra, hvad der er op og ned.
Vær opmærksom på, at de kriminelle i den grad har taget AI til sig. Det betyder, at de også er begyndt at forfalske stemmer. Det er derfor en god idé, hvis man i familien aftaler et kodeord, som skal siges, hvis der skal overføres penge.
Del aldrig intime billeder eller videoer online, som du ikke ønsker udbredt i det offentlige rum. Du kan risikere at udsætte dig for afpresning, så snart de er delt.
Kontakt banken og/eller nærmeste pårørende, der kan hjælpe dig, hvis du bliver udsat for økonomisk svindel.
Vi kan alle lade os narre
Erhvervskvinden Anna Thygesen skrev bogen Det er Christian fra banken, da hun blev udsat for digital svindel af en, hun troede, var familiens bankmand. Hun blev snydt for mange tusinde kroner, og i bogen beskriver hun, hvordan svindlere arbejder, hvorfor man falder i, og hvordan man får kontrollen tilbage efter at være blevet bedraget.
Det var modigt og vigtigt, at hun fortalte sin historie, så vi andre kan lære af den.
Den viser også, at alle kan lade sig narre. En professor eller en dygtig forretningsmand kan sagtens falde i med begge ben og gå i en investeringsfælde. Det er lidt nedslående, men det er voldsom manipulation, man bliver udsat for.
Selv om jeg tror på Liselotte Lyngsøs forudsigelse af, at 2026 bliver året, hvor vi alle sammen bliver svindlet, så håber jeg ikke, at jeg får ret. Følg de mange gode råd herover, og sørg for, at du ikke bliver det…
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og