POV Brevkasse: Min gamle far har fået en ny kæreste

i Liv & Mennesker/Danmark af

Efter at en ny kæreste er flyttet ind hos min far, er der pludselig ikke blevet plads i hans liv til børn og børnebørn. Vi savner alle samværet. Hvad kan jeg gøre?, lyder denne uges spørgsmål.

Siden min mor døde efter et livslangt ægteskab, har min far haft forskellige kærester, hvor han altid har håbet, at det kunne blive en form for erstatning; altså en symbiose hvor de deler alt, er sammen om begges familier og har fælles økonomi (min far er ret velhavende).

Når han ikke har kæreste, er vi (børn og børnebørn) hans et og alt. Jeg bor som den eneste søskende tæt på, og han har ofte børnebørn sovende, laver ting med dem, kommer til middag ugentligt og er en meget tæt del af vores liv. Han rejser med os på alle ferier, og vi nyder det alle. Han er livsklog, humoristisk og børnene elsker deres morfar.

Nu har han en kæreste, der efter få måneder flyttede ind hos ham. Nu er det på ny symbiose, og da kæresten har en kæmpe omgangskreds og mange børn og børnebørn, kniber det med at finde plads til os. For han vil så gerne, at de er fælles om det hele …

Jeg føler, at jeg kommer i 2.-3. række nu. Jeg ved, han frygter at blive gammel alene, og jeg er sikker på, hun giver ham en masse, som børn og børnebørn ikke kan give. Så indtil nu har jeg bare smilet og sagt, at det er dejligt for ham.

Hvis han var min partner, ville jeg sige, at jeg synes, det er tarveligt, at vi kun duer, når han er alene, men jeg vil så nødigt skabe splid. Kæresten, som virker sød nok, skal jo ikke føle, det er forkert på grund af hende.

Datteren

Svar 1:

Du har helt ret: Hold kæresten uden for alt, der kunne tolkes som om, at hun ”er skyld i noget her”, for det er jo ikke hende, det handler om.

Det er ikke altid, vi ved, hvilken betydning vi har for andre. Måske tror vi lidt diffust, at ”vi nok betyder noget”, men hvor betydningsfulde, vi er (og hvordan), har vi ikke altid øje for, især ikke i familierelationer. Kan jeg f.eks. både have brug for hjælp (være til besvær) og samtidig være en gave for den anden? Og det er sjældent, vi får talt om det – det ligger ligesom implicit i relationen og er måske utydeligt begge veje.

Så for det første tænker jeg, at det kunne være godt at beskrive for ham, hvor meget han betyder for jer. Alt det gode han bringer med sig: Hvordan er det godt for dig, hvordan for børnene og hvordan for hele familien? Hvad bliver I bedre til, når han er der, hvad er sjovere, mere livfuldt, trygt, inspirerende, eller hvad det nu er, netop din far bringer frem ved sit nærvær og sin tilstedeværelse? Ikke for at bringe ”skyld eller burde” på banen (”Når du er så vigtig for os, så kan du ikke tillade dig at blive væk”), men så han forstår, hvilken betydning han har.

For det andet: Er der så bestemte former for samvær, der betyder mest for jer? Hvor børnene eller hele familien får allermest ud af det? Hvad kunne være en lille aftale, der kunne gøre den største forskel? Og kunne du starte med at foreslå din far at lave en aftale om det?

Eva Zelander

Svar 2:

Hurra fordi din far har fundet en kæreste, der ovenikøbet har taget springet og er flyttet ind. Hurra fordi du har fået indtryk af, at hun er sød nok. Og hurra fordi du under ham den glæde. Men øv fordi din far glemmer dig, og det I plejer at have sammen som familie.

Det er klart, at han skal have lov at være helt tosset og forelsket i en periode, men det er på høje tid at tage hul på snakken, før det går helt i hårdknude. Du har alle tiders argument, nemlig dine børn. En ting er, at du føler dig forsømt; det må du æde i første omgang. Men det er helt urimeligt over for børnebørnene. Hvordan reagerer de på, at morfar slet ikke mere er i deres liv? Han må tilbage i den rolle, måske lidt mindre end før, måske sammen med hendes børnebørn.

Og så skal du fortælle ham, hvor meget han betyder for jer. Spørge om han skal med på sommerferie i år, for I vil gerne holde fast i den tradition. Forvent ikke, at han kan læse dine tanker. Det gør mænd ikke! Sig det ærligt og kærligt. Måske har han før i tiden troet, at han var på slæb. Han skal vide, at I savner ham, og at han har en vigtig plads i jeres liv, med eller uden sin kæreste.

I din baghjerne lurer måske en helt anden bekymring: Økonomien. Hvad er hendes motiver? Løber hun med din arv og alt det der? Lad ikke de tanker ødelægge hverken hans lykke, jeres forhold eller dit liv. Hvis du har din fars tillid, må du også tage den snak med ham. Senere. Men først skal I genfinde balancen i familielivet.

Monica Krog-Meyer

Har du et problem?

Har DU et problem, du går og tumler om, og som du gerne vil høre Brevkassens syn på? Så skriv til os på brevkasse@pov.international. Alle henvendelser behandles selvfølgelig fortroligt.

Hver uge svarer psykoterapeut Eva Zelander og en af de øvrige medlemmer af POV på et problem eller dilemma.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Eva Zelander er uddannet narrativ psykoterapeut fra DISPUK, mindfulness-instruktør og certificeret stress coach. Hun har arbejdet 5 år som intern stresskonsulent i Gentofte Kommune, men har i dag sit eget firma, hvor hun holder foredrag, har mindfulness-kurser i naturen og individuelle samtaler. Desuden er hun instruktør i mindfulness og stresshåndtering hos Tidtilro Rejser. Endelig har hun individuelle samtaler med mennesker med ADHD, der kæmper for at håndtere deres stress.

Se mere på www.adhdudenstress.dk 

Skriv gerne til mig om dine oplevelser, eller deltag i en af de naturmeditationer, jeg holder en gang om måneden, året rundt. 

Se mere på www.qvercus.dk.

Jeg kan kontaktes på eva@qvercus.dk eller mobil 40 91 37 15