KULTUR // KOMMENTAR – Det var PH, der spurgte: ”Hvad med kulturen…?” Spørgsmålet er stadig aktuelt, måske endda mere i dag end dengang. Ganske få politikere har kulturen på deres dagsorden, for der er ikke stemmer i musik, kunst eller teater. De offentlige tilskud til kultur forringes igen og igen, kulturinstitutioner lukker, og også medierne er begyndt at slække voldsomt på deres kulturelle dækning: DR-K er under afvikling, Berlingske, som kalder sig selv for en landsdækkende avis, har nedjusteret deres daglige kulturtillæg til et tillæg med titlen AOK – Alt om København”, og kulturelle programmer på P1 får sparekniven.
De eneste, der vil kulturen, er danskerne. For nylig offentliggjorde Tænketanken Mandag Morgen i samarbejde med Altingets kulturpolitiske netværk en stor undersøgelse om kulturlivet i Danmark med titlen Mellem Ballet og biografer – kultur ifølge danskerne.
2000 danskere – et bredt udsnit af den danske befolkning i alderen 18-75 år, deltog i undersøgelsen, der viste, at danskerne vil kulturen. 74 % vil bruge kulturen til at lære noget nyt om verdenen, og 63 % mener, at lokale kulturoplevelser styrker deres tilknytning til lokalsamfundet.
Danskerne vil i den grad kulturen, derfor kan det undre. at magthaverne og mange medier stadig sidder med forældede opfattelser og grålige regneark og gang på gang skærer ned
Samtidig viste undersøgelsen, at danskerne har en klassisk kulturopfattelse – museer, skuespil og ballet kom ind som nr. 1, 2 & 3 på undersøgelsens top10 over, hvad man tænker på, når man hører ordet kultur. Museer, skuespil og ballet kom før film, opera, klassiske koncerter, musical og litteratur. Men altså vigtigst af alt: danskerne vil kulturen.
Finkultur – også i lokalsamfundene
Det er absolut vand på vores mølle hos Verdensballetten. Vi vil med kulturen åbne døren op ud til verdenen, men vi vil også bringe kulturen ud i lokalområdet, dér hvor borgerne er. Gode kulturoplevelser er ikke forbeholdt storbyerne, det er for mennesker, dér hvor de er både fysisk og i deres liv.
Jeg glemmer ikke sidste år, da Wendy efter forestillingen i Agger kom med store våde øjne og takkede hjerteligt for forestillingen. Hele sit liv har hun boet i Agger, og siden sin barndom har hun haft en stor drøm om at se Svanesøen på scenen. Hun havde set den på TV som barn. Drømmen var aldrig gået i opfyldelse – ikke før Verdensballetten kom til Agger med både sort og hvid svane pas de deux. Som Wendy sagde, ”jeg har drømt om dette øjeblik i hele mit liv, og tænk nu går drømmen i opfyldelse og endda i min egen by”. Det er sådanne vidunderlige historier, vi hører igen og igen. Stærke historier, der vidner om et dedikeret publikum, for hvem kulturen er det naturlige fundament i deres liv.
Der er stor efterspørgsel på kultur ude i lokalsamfundet. Oplevelser, kulturelle fællesskaber, debatter, events og meget andet. Det giver indhold i hverdagen, det giver livskvalitet lige dér, hvor du bor. Det er så vigtigt, at de store kulturoplevelser spredes ud over hele landet.
I Tyskland betegner man kultur Landessache– det betyder, at kulturmidlerne administreres lokalt i de 16 Bundesländern (delstater). Der findes ikke et statsligt kulturministerium, men der findes 16 kulturministerier – et for hver delstat. Det betyder, midlerne forvaltes ude, hvor det hele sker, hvor man er i berøring med mennesker. Det giver også en frihed til at agere forskelligt fra delstat til delstat.
Kulturen prioriteres højt i Tyskland, og selvom man ikke har et egentligt statsligt kulturministerium, så har kansleren udnævnt en minister, som har ansvar for kulturen. At hendes kontor er på samme etage som Angela Merkels vidner om kulturens vigtighed.
Hvor mange andre lande, herunder Danmark, år efter år skærer ned på kulturbudgetterne, så forhøjer Tyskland budgetterne og sørger for, kultur også er en vigtig del af undervisningen i landets skoler. Således forhøjede Tyskland kulturbudgettet med 800 millioner euro (6 milliarder kr.) i 2017.
Kontraster der matcher
Når Verdensballettens dansere kommer til Danmark, har de aldrig hørt om Gudme, Agger, Vemb, Ribe, Rønde eller Skagen. Til daglig optræder de på de store scener i New York, London, Paris, Milano, Tokyo osv. Hvorfor gider de overhovedet bruge deres ferie på at turnere i den danske provins, i det som de københavnersmarte kalder udkantsdanmark?
Det gør de, fordi de elsker deres metier så højt, og føler en mission i at komme ud til alle, gøre finkultur til folkekultur, vise at ballet er et sprog, alle forstår på tværs af kulturelle og sproglige barrierer. Som en af de store stjerner fra sidste års forestilling sagde: ”Det går dybere i mit hjerte, når jeg hører om Wendy fra Agger, end når jeg skiver 50 autografer ved stage door i London”. Det er Verdensballettens DNA – at bringe ballet på højeste internationale niveau ud til danskerne, dér hvor de bor. Finde de bedst egnede rammer – en slotspark, en strand, en fængselsmur eller en museumshave, det er kontraster, der matcher, giver det skrøbelige styrke, og det storladne ydmyghed.
Tænk, hvis man kom så langt i Danmark, at man opjusterede kulturbudgetterne og samtidig lagde dem ud lokalt, dér hvor kulturen lever, dér hvor livet leves
Når vi kører videre til næste by, er der altid historier, der skal fortælles i bussen. Oplevelser med mennesker, vi mødte, inspirerende tanker, der bare kom, fordi rammerne indbød til det. Altid fra hjerte til hjerte, sådan som det er, når man møder mennesker i øjenhøjde – taler menneske til menneske.
Vi oplever et publikum, der tager ejerskab af vores forestilling, som ofte har en kommentar – noget de begejstres over, eller noget der kunne være bedre. En enorm interesse om vores kunstnere, om vores program, om vores rammer og meget andet. Det hele cementerer resultaterne af Mandag Morgens kulturundersøgelse: At danskerne vil kulturen – ikke bare i storbyen men også ude i lokalområdet. Danskerne vil i den grad kulturen, derfor kan det undre. at magthaverne og mange medier stadig sidder med forældede opfattelser og grålige regneark og gang på gang skærer ned.
Tænk, hvis man kom så langt i Danmark, at man opjusterede kulturbudgetterne og samtidig lagde dem ud lokalt, dér hvor kulturen lever, dér hvor livet leves. Man har jo lov at drømme, det gjorde Wendy fra Agger, hendes drøm endte med at gå i opfyldelse. Man skal aldrig sige aldrig…
Fotos: Esben Zøllner Olesen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
