EU50 // INTERVIEW – Lech Wałęsa spillede en hovedrolle i de omvæltninger, der kulminerede omkring 1990, og som afsluttede det, man nogle gange kalder det korte 20. århundrede (1914-1989/91). POV’s udsendte har talt med Lech Wałęsa om omvæltningerne, som førte Polen ind i det europæiske fællesskab.
GDANSK – ”Jeg er en fredelig revolutionær,” siger Lech Wałęsa. Selvom han gennem hele sit liv har kæmpet for grundlæggende samfundsforandringer, har han altid haft fokus på, at disse ikke skulle føre til blodsudgydelser, hvis det på nogen måde kunne undgås. Wałęsas kamp for fredelige forandringer førte bl.a. til, at han i 1983 blev tildelt Nobels Fredspris.
Gdansk, sommeren 1980
Da de strejker, der skulle bringe ham i verdens søgelys, brød ud i sommeren 1980, var han 36 år og allerede en erfaren fagforeningsaktivist. I begyndelsen af 1970’erne arbejdede han som elektriker på Lenin-Skibsværftet i Gdansk, men i 1976 blev han fyret pga. den faglige og politiske aktivitet, han var involveret i. I slutningen af 1970’erne blev han overvåget af sikkerhedspolitiet og flere gange arresteret.
Da strejkerne brød ud, befandt han sig således uden for Leninværftet, og myndighederne havde ikke tænkt sig at give ham mulighed for at komme ind. ”Mit hus blev overvåget, og rapporter om overvågningen skulle sendes videre til højeste niveau i Indenrigsministeriet. Alligevel var der nogle af sikkerhedsfolkene på lavere niveau, der ikke var så nidkære.
En dag kunne jeg slippe afsted og kravle uset over hegnet til Leninværftet. Mine venner i oppositionen havde udset mig til at lede strejken, men allerede fra starten var jeg klar over, at det var en umulig opgave. Jeg var også klar over, at jeg var nødt til at tage den på mig,” fortæller Wałęsa.
Jeg går ind for pluralisme. Under kommunismen var der ingen pluralisme. Derfor var det nødvendigt at skabe Solidaritet som modvægt. Efter kommunismens sammenbrud måtte bevægelsen splittes op for at skabe pluralisme
De strejkende på Leninværftet fik allerede i midten af august 1980 opfyldt en del af deres krav, men de fortsatte strejken i solidaritet med arbejdere på andre virksomheder i området. Wałęsa blev formand for en fælles strejkekomite for Gdansk-Sopot-Gdynia-området.
”Under tidligere strejker havde arbejderne opstillet flere tusinde krav. Men så kunne regeringen bare opfylde en del af de mindre væsentlige og så sige, at de havde imødekommet arbejderne. Derfor var én af de væsentligste opgaver at reducere antallet af krav og fokusere på det væsentlige,” forklarer Wałęsa.
Strejkekomiteen opstillede en liste på 21 fælles krav. ”Jeg syntes, at 21 lød som et godt antal,” siger Wałęsa. Det første (og mest revolutionære) af de 21 krav handlede om retten til at danne uafhængige fagforeninger, men der var også krav om strejkeret, ytringsfrihed og adgang til medierne, lønforhøjelser og automatisk dyrtidsregulering, bedre vareforsyninger, afskaffelse af privilegier for partimedlemmer og ansatte i sikkerhedspolitiet, bedre børnehaver, barselsorlov og meget mere.
”Det vigtigste var retten til fri fagforeninger, men det var også nødvendigt at adressere behovet for forbedring af arbejdernes umiddelbare levevilkår,” siger Wałęsa. Men var det muligt at have virkeligt uafhængige fagforeninger i en kommunistisk stat? ”Nej, det var det ikke (og det vidste vi godt). Netop derfor var kravet så vigtigt,” fastslår Wałęsa.
Gdansk-aftalen fra 31/8 1980 imødekom de væsentligste af kravene, ikke mindst retten til at danne uafhængige fagforeninger. Dog blev det fastslået, at de uafhængige fagforeninger skulle forsvare arbejdernes sociale og økonomiske interesser, men ikke spille rollen som et politisk parti.
Solidaritet
Den uafhængige fagbevægelse Solidaritet voksede hurtigt til ca. 10 millioner medlemmer med Lech Wałęsa som formand. Dermed startede en fascinerende periode i Polens historie, hvor Solidaritet i realiteten anfægtede kommunistpartiets magtmonopol og placerede landet i en slags dobbeltmagtsituation. Sociale kræfter i alle dele af samfundet blev mobiliseret på en måde, man ikke havde set tidligere.
POV’s udsendte var som ung historiestuderende på studietur i Polen i efteråret 1981. Vi besøgte Solidaritets kontorer forskellige steder i landet og et besat universitet. Overalt var der en intens stemning af at befinde sig i en situation med hidtil usete muligheder, men også en bekymring for om det kunne vare ved. ”Vi vidste godt, at situationen var uholdbar. Jeg arbejdede først og fremmest for at undgå, at det endte i et blodbad af uoverskueligt omfang,” forklarer Wałęsa.
Af de to systemer, kommunisme og kapitalisme, er kommunismen i teorien det bedste. Mange unge mennesker føler sig tiltrukket af kommunismen, men desværre kan den ikke føres ud i praksis. Det har vi erfaret her i Polen og andre steder. Derfor står vi tilbage med det værste system, kapitalismen
13. december 1981 gennemførte kommunistpartiets formand general Jaruzelski et militærkup og indførte krigsretstilstand. Solidaritet blev forbudt, og organisationens ledere med Wałęsa i spidsen arresteret. En periode med hård repression begyndte, ”men en sovjetisk invasion ville have haft endnu mere katastrofale følger,” siger Wałęsa.
Den demokratiske omvæltning i Polen
Solidaritet fortsatte sin eksistens som illegal undergrundsorganisation, og i 1988 begyndte en ny bølge af strejker og social uro. Styret blev igen tvunget til at gå i dialog med de oppositionelle kræfter som Wałęsa repræsenterede. I begyndelsen af 1989 udviklede dialogen sig til formaliserede rundbordssamtaler.
”Jeg var ikke i tvivl om, at vi burde indgå i rundbordssamtalerne, men ikke alle dele af Solidaritetsbevægelsen var enige. Hvis vi skulle opnå en fredelig transition, måtte det være gennem dialog. Det krav, jeg lagde mest vægt på, var igen frie fagforeninger, men rundbordssamtalerne handlede også om politiske reformer, økonomi og sociale spørgsmål. Faktisk opnåede vi mere gennem rundbordssamtalerne, end jeg havde turdet håbe på,” forklarer Wałęsa.
Stolede du på Jaruzelski?
”Nej, men styret befandt sig i en situation, hvor de var nødt til at give reelle indrømmelser,” siger Wałęsa. Sammenlignet med starten af 1980’erne var det sovjetiske lederskab i slutningen af 80’erne et helt andet.
Hvordan så du på Gorbatjov – som en potentiel allieret eller bare som endnu en kommunistisk leder?
”Gorbatjov var en trofast kommunist, der efter bedste evne søgte at få systemet til at fungere og holde sammen på Sovjetunionen. Men i modsætning til sine forgængere havde han indset, at han ikke kunne bevare hele det sovjetiske imperium. Derfor indebar hans lederskab nogle muligheder for forandringer i satellitstaterne,” vurderer Wałęsa.
Rundbordssamtalerne resulterede i, at Solidaritet blev legaliseret ikke bare som fagbevægelse, men også som politisk parti. I juni 1989 blev der afholdt frie valg til 35 % af pladserne i underhuset (Sejmen) og alle pladserne i overhuset (Senatet). Solidaritet vandt alle de pladser, de havde mulighed for i Sejmen, og 99 % af pladserne i Senatet. Selvom kommunistpartiet stadig kontrollerede præsidentposten og flertallet i Sejmen, var deres legitimitet fuldstændigt undergravet, og den første politiske transition i Østeuropa reelt gennemført.
Det gamle system baseret på nationer, stater og politiske blokke er kollapset, og et nyt er ikke bygget op endnu. En ny æra baseret på intellekt, globalisering og information er på vej. Det må blive ungdommens opgave at finde ud af, hvordan denne æra nærmere skal se ud, og hvordan den skal realiseres
Hurtigt derefter opløstes Solidaritetsbevægelsen i en række stridende partier og grupperinger. Var det uundgåeligt? ”Jeg går ind for pluralisme. Under kommunismen var der ingen pluralisme. Derfor var det nødvendigt at skabe Solidaritet som modvægt. Efter kommunismens sammenbrud måtte bevægelsen splittes op for at skabe pluralisme,” siger Wałęsa.
Wałęsa som præsident
I 1990 stillede Wałęsa op til (og vandt) præsidentvalget mod den solidaritetsudpegede premierminister Tadeusz Mazowiecki. ”Jeg ønskede egentlig ikke præsidentposten, men det var nødvendigt at holde det hele sammen.” I 1995 stillede han op igen. Denne gang var hans modkandidat ekskommunisten Aleksander Kwaśniewski, og Wałęsa tabte knebent, ”men det var ikke et fair valg. Kwaśniewskis folk holdt sig ikke til reglerne,” hævder Wałęsa.
I Wałęsas periode som præsident startede Polens økonomiske transition fra plan- til markedsøkonomi. Overalt i Østeuropa og Sovjetunionen diskuterede man, om overgangen skulle ske gradvist eller som chokterapi. Allerede i slutningen af 1989 blev Balcerowicz Planen vedtaget. Planen var opkaldt efter finansminister Leszek Balcerowicz, og den byggede på chokterapikonceptet.
”Jeg var egentlig ikke tilhænger af Balcerowicz Planen,” siger Wałęsa. ”Jeg havde min egen plan, som var bedre. Balcerowicz Planen koncentrerede ejendomsretten til en lille gruppe, mens min plan ville have ført til en større spredning af ejendomsretten. Men udadtil blev jeg nødt til at bakke op om planen for ikke at puste til den sociale uro,” forklarer Wałęsa.
I 1980’erne var der tanker fremme, både i Polen og i Vesteuropa, om, at Solidaritetsbevægelsen kunne bane vej for et system baseret på arbejderkontrol med produktionen, som hverken var centralstyret kommunisme eller rendyrket kapitalisme.
Hvordan så Wałęsa på det? ”Af de to systemer, kommunisme og kapitalisme, er kommunismen i teorien det bedste. Mange unge mennesker føler sig tiltrukket af kommunismen, men desværre kan den ikke føres ud i praksis. Det har vi erfaret her i Polen og andre steder. Derfor står vi tilbage med det værste system, kapitalismen. Kapitalismen bygger på rivalisering mellem nationer og befolkningsgrupper og fører til udstødning og arbejdsløshed for de svageste grupper. Vi skal bevare den fri markedsøkonomi fra kapitalismen, men andre dele af det kapitalistiske system skal forbedres,” mener Wałęsa.
På vej mod en ny æra
Vi står over for en tid med store omvæltninger. ”Indtil slutningen af det 20. århundrede var verden bygget op omkring nationalstater. Men teknologien kan ikke længere udfolde sig inden for nationale rammer, og problemer som pandemien kan ikke løses nationalt. Vi må bygge nye internationale organisationer, som opererer på en global skala. Min generation har ødelagt det foregående system, men en ny generation må bygge en ny verden op,” siger Wałęsa.
”Verden har set forskellige former for sammenslutninger. Imperier bygget på tvang som fx Sovjetunionen og det nuværende Rusland og frivillige sammenslutninger som EU. Når Ukraine kæmper for ikke at underkaste sig Rusland, må vi tilbyde dem al mulighed støtte, herunder medlemskab af vores frivillige organisationer,” mener Wałęsa.
Skal vi tilbyde Ukraine medlemskab af EU og Nato?
”Ukraine er ikke umiddelbart i stand til at opfylde de økonomiske krav til fuldt medlemskab af EU, men hvis de ønsker medlemskab af Nato, så skal vi optage dem,” siger Wałęsa og beviser hermed, at den fredelige revolutionære ikke er pacifist.
Den nuværende polske regering har en række konflikter med EU. Pga. manglende overholdelse af retsstatsprincipperne (om bl.a. uafhængige domstole), så tilbageholder EU midler, som skulle have været udbetalt til Polens genopretningsplan efter covid. Hvordan ser Wałęsa på det? ”Når man er medlem af en forening, må man overholde dens regler. Derfor er det logisk, at EU tilbageholder pengene til Polen”, siger Wałęsa.
Indtil for nyligt afviste Polen at tage imod selv ganske få flygtninge, men nu befinder der sig ca. 1,3 millioner ukrainske flygtninge i Polen. ”Folk er tilbøjelige til kun at acceptere folk, der ligner dem selv. I vores region ligner vi hinanden. Vi er som brødre og søstre. Ser vi længere væk, er forskellene større. Folk er bange for forskelle. Det må vi forstå,” siger Wałęsa.
Wałęsa er meget kritisk over for den nuværende regering, som ledes af det stærkt nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti. Kunne han tænke sig at støtte andre partier eller kandidater?
”Hvis jeg bliver spurgt, kan jeg godt finde på at give min anbefaling til partier eller kandidater, men de skal komme til mig. Jeg engagerer mig ikke selv i politiske partier mere,” siger Wałęsa.
”Et stort problem, vi står over for i dag i Polen og andre steder i verden, er, hvordan vi forholder os til demagogi, populisme og politikernes løgne. Indtil slutningen af det 20. århundrede troede alle nationer på forskellige måder på Gud, hvilket forhindrede de værste fejltagelser. Det har vi nu bevæget os væk fra. I gamle dage var folk også bange for Sovjetunionen og kommunismen. Den frygt er vi kommet over. Nu må vi finde andre måder at kontrollere nationer, der ikke har bremser på deres adfærd,” siger Wałęsa.
”Det gamle system baseret på nationer, stater og politiske blokke er kollapset, og et nyt er ikke bygget op endnu. En ny æra baseret på intellekt, globalisering og information er på vej. Det må blive ungdommens opgave at finde ud af, hvordan denne æra nærmere skal se ud, og hvordan den skal realiseres,” fremhæver Wałęsa.
”Se på Europa: De eksisterende politiske partier passer ikke til udfordringerne. Nogle venstreorienterede partier er mere højreorienterede end højrepartierne og omvendt. De såkaldte kristne partier er ofte uden sande troende,” slutter Wałęsa af.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
