Deshima – døren mellem øst og vest

af i Asien/Bøger/Featured/Historie/Internationalt/Kulturhistorie/Liv & Mennesker/Musik

ESSAY – De færreste i Danmark ved at Japan i mere end to hundrede år delte grænse med Nederlandene, nemlig ved den kunstige ø Deshima ved Nagasaki. Øens historie er enestående og har været inspiration for David Mitchells roman “Jacob De Zoets 1000 efterår” – og har endda forbindelser til Puccinis opera “Madame Butterfly”.

Deshimas rolle er helt speciel og har haft enorm betydning for den videnskabelige og kulturelle udveksling mellem Japan og Europa. Schisma, Deshima eller Tsukishima (øen der stikker ud) var anlagt som en vifteformet ø på mindre end halvanden hektar i Nagasakis havn i Japan. Fra 1641 til 1859 var denne ø en hollandsk handelspost og den eneste kontakt mellem den vestlige verden og det helt lukkede Japan.

Påtrængende portugisere

I begyndelsen af 1600-tallet havde portugisiske jesuitter missioneret aggressivt i Japan. I 1634 havde den japanske shōgun Tokugawa Iemitsu fået nok af det påtrængende missionsarbejde, og Japan blev lukket for omverdenen. Det blev forbundet med dødsstraf at rejse ud af Japan eller, for den slags skyld, vende tilbage igen.

Shōgunen beordrede nu også anlæggelse af en kunstig ø, hvor han kunne huse de portugisiske handelsfolk og inddæmme og overvåge deres religiøse praksis.Efter et blodigt oprør i 1637, hvor de kristne blev nedkæmpet, blev portugiserne definitivt smidt ud af landet.

Siden 1609 havde også Det Hollandske Ostindiske Kompagni haft deres virke på øen Hirado, men da samtlige portugisiskbyggede pakhuse opført på Hirado blev jævnet med jorden, blev hollændere af regimet tvunget til at flytte til Deshima.

Portvagter og opsyn

Fra 1641 måtte kun kinesiske og hollandske skibe anløbe Japan, og Deshima i Nagasaki var den eneste havn, hvor de hollandske handelsmænd, som de eneste europæere, fik lov til at komme ind.

Deshima var blot 120 gange 75 meter og var forbundet med fastlandet gennem en enkelt bro. Den var bevogtet i hver sin ende og havde en port på den nederlandske side.

Da hollænderne flyttede ind i 1641, bestod Deshima af syv forladte boliger og otte pakhuse. De blev istandsat og udvidet, så der blev plads til boliger til omkring tyve hollændere, til pakhuse og til opholdsværelser til de japanske embedsmænd. Hollændere levede nemlig under streng, konstant overvågning af otanas (overseere) og metsukes (hemmeligt politi).

Kun ti-femten mand, med et maksimum på tyve, måtte opholde sig på øen. Men én gang om året fik hollændere lov til at forlade øen, nemlig når der skulle aflægges officielt besøg hos shōgun.

I handelssæsonens travleste tid, fra august til november, bestod besætningen af overkøbmanden, den såkaldte opperhoofd, eller på japansk kapitan (efter portugisisk capitão), lægen, lagermesteren og et antal arbejdere. Samtidig havde op til 200 japanere deres daglige gang på øen; oversættere, leverandører af fødevarer, kokke, tjenere, tømrere, brandvagter, portvagter og bærere som alle skulle lønnes af Det Ostindiske Kompagni.

Symboler, bibler eller andre udtryk for den kristne tro var strengt forbudt; ja, selv de døde måtte ikke begraves i japansk jord, men fik en sømandsgrav ude i Nagasaki-bugten. Hvert skib som anløb havnen blev inspiceret af japanerne, våben blev konfiskeret, bibler og anden kristen litteratur blev forseglet i tønder, og skibets sejl blev inddraget og først leveret tilbage, når alle handlens formaliteter var afsluttet og skibet fik lov til at sejle igen.

Dagligliv på Deshima i Edo-perioden. Wikimedia Commons.

Profit

Handelsårets rytme blev bestemt af de skibe, der sejlede fra Batavia (Jakarta i Indonesien) til Deshima. Hollændere kom med træ, skind, kviksølv, tin, bly, sukker og krydderier, mens Japanerne eksporterede silke, sølv, kobber, kamfer, sake og soja.

Handlen var meget profitabel for hollænderne, oprindeligt med en fortjeneste på 50% eller mere, men handelsaktiviteten aftog dog i det 18. århundrede, hvor kun to skibe om året fik lov til at lægge til.

Privilegier, pragt og patienter

Engang om året skulle hollændere tage på ”hofkur” til Edo (Tokyo), hvor de skulle vise shōgun og andre højtstående embedsmænd respekt og medbringe store gaver.

Selvom denne rejse til hoffet i starten var et velkomment afbræk i øens kedelige tilværelse, ændrede den efterhånden karakter fra en privilegeret udflugt til en betragtelig belastning. Den 2000 km lange rejse over land varede tre måneder og var forbundet med store omkostninger. Den hollandske opperhoofd skulle ledsages af en hær af bærere, tolke, tjenestefolk og herolder, og i forvejen havde shōgun afleveret en lang, detaljeret ønskeliste, ”Kejserens Krav”, om f.eks. kostbare videnskabelige instrumenter, teleskoper, astrolabier, glober, bøger, eksotiske dyr og tropiske fugle.

Lægevidenskab

Ifølge lægen Engelbert Kaempfer, der opholdt sig på Deshima fra 1691-1692, skulle den hollandske delegation efter den officielle audiens desuden fremføre nederlandske danse og sange som underholdning for shōgun. Men delegationen benyttede også sit ophold på omkring to til tre uger i hovedstaden til vidensdeling med lærde japanere og til, under eskorte, at besøge byen.

I kontakten med japanerne spillede lægevidenskaben en stor rolle. Nogle gange blev læger fra Deshima, som Kaempfer og Philipp Franz von Siebold, hidkaldt for at tilse højtstående japanske patienter: lægeviden kunne senere udmøntes til særlige privilegier og Von Siebolds indflydelse på mange videnskabelige områder er således enestående. En del af hans samlinger bliver vist i et særligt Von Siebold-museum i Leiden, Holland. Og da importforbuddet på vestlige bøger i det 18. århundrede blev lempet og oversættelsen af vestlige bøger dermed lettere, blev Deshima kendt i hele Japan som et center for medicin, militærvidenskab og astronomi.

Mange samuraier rejste nu dertil for “hollandske studier” (Rangaku). Udover den vestlige medicin var de japanske forskere også interesseret i matematik, naturvidenskab, biologi, farmakologi og geografi. Alt sammen ny viden for det lukkede Japan.

Deshima i Nagasaki-bugten, cirka 1820. På tegningen ses to hollandske handelsskibe og en kinesisk junke. De japanske både ligger til venstre. Wikimedia Commons.

Prostituerede

I næsten 200 år var det i det daglige ikke tilladt for udlændinge at krydse broen fra Deshima til Nagasaki. Og japanere, der ikke havde et ærinde på øen, måtte heller ikke besøge halvøen, eftersom det var ”udland” og dermed forbudt.

De konkubiner eller ægtefæller, hollændere oprindelig havde fået lov til at medbringe til Hirado-øen, var blevet tvangsflyttet til Batavia, men da der ikke måtte være en moralsk anfægtende præst på Deshima, kunne de hollandske øboere købe sig japanske prostituerede. Disse kvinder, keisei, blev håndplukkede fra Maruyama-tehusene, Nagasakis bordelkvarter, og anvist som Oranda-yuki; glædespiger for de rødhårede, langnæsede, ”hæleløse” og uvaskede hollændere.

Normalt fik prostituerede i Japan ikke lov til at forlade deres bydel, men i tilfældet med de indespærrede hollændere blev der gjort en undtagelse. Keisei kom derfor legalt til Deshima, først kun for én nat, men fra slutningen af ​​det 18. århundrede op til fem nætter ad gangen. Og åbenbart gik det efterhånden ikke stille for sig: keisei-kvinderne opførte sig tilsyneladende ikke så tilbageholdende, som det var kutyme på fastlandet; de bar smykker, gav hånd, drak kaffe, kyssede og blandede sig i samtalen!

Men på et tidspunkt blev også restriktionerne på indkvartering på Deshima mere lempelige. Hendrik Doeff, opperhoofd fra 1803 til 1817, fik således i april 1805 tyve damer med på en udflugt til en nærliggende strand for at holde en stor fest.

Inspiration

Børn født af disse forhold blev betragtet som japanske, og de fik derfor ikke lov til at rejse med deres hollandske far.

Den nævnte Philipp Franz von Siebold, som var tysk læge og botaniker i hollandsk tjeneste, havde med en keisei ved navn Sonogi en datter, Kusumoto Ine. Hun blev den første kvindelige læge i Japan. Både Hendrik Doeff og Von Siebold har været inspiration for David Mitchells vidunderlige roman Jacob De Zoets 1000 efterår, hvor den unge, hollandske embedsmand Jacob de Zoet i 1799 ankommer til Deshima og forelsker sig i den lokale jordemoder, Orito Aibagawa.

Det er en medrivende cocktail af historisk fortælling, gyser, thriller og love story fra Japan i begyndelsen af det 19. århundrede – med ingredienser fra Hendrik Doeffs eventyrlige liv, og elementer fra Von Siebolds ligeledes fantastiske skæbne.

Puccini

Madama Butterfly afventer Pinkerton. Wikimedia Commons.

Og hvordan passer den stakkels Butterfly, Cho-Cho-san, Puccinis tragiske operaheltinde, ind i Deshima-historien?Pierre Loti’s berømte roman Madame Chrysanthemème fra 1887, som operaen er baseret på, beretter om en udenlandsk officer, der tog en japansk “kone”, mens han var i havn.

Loti havde været en fransk søofficer, hvis skib lagde til i Nagasaki havn for reparationer. Og Deshima var jo det eneste sted, hvor udlændinge fik lov til at opholde sig. Så mon ikke Cho-Cho-san skuer over vandet mod Deshima for at se om Pinkertons skib endelig er kommet i havn?

Deshimas ende

Den strenge isolation sluttede, da kommandør Matthew Perrys amerikanske krigsskibe trængte ind i bugten ved hovedstaden Edo i 1853, i skydeafstand af shōguns palads.

Japan kunne ikke svare igen, og i 1854 måtte landet underskrive en traktat med USA og derefter en handelsaftale med Nederlandene. Andre europæiske lande fulgte efter, og hermed var det slut med Nederlandenes monopol.

Samtidig blev det også slutningen på Japans næsten totale isolation fra omverdenen. I 217 år var alle kontakter mellem Japan og den vestlige verden gået gennem Deshimas porte. Nu blev øen tilgængelig for alle, og gennem årene forsvandt det oprindelige Deshima næsten fuldstændigt; vandet omkring øen blev fyldt op, og bygningerne blev stort set alle nedrevet.

I 1922 blev Deshima udnævnt til National Historical Site af den japanske regering. Men først i 1982 begyndte en restaurering og omkring tyve bygninger blev rekonstrueret. I 2006 blev Deshima så genåbnet, nu som museum.

Fra profit og peber til information om kultur, naturvidenskab og teknik; Deshima har i mere end 200 år været et enestående historisk, økonomisk, videnskabeligt og kulturelt bindeled, en dør mellem øst og vest.

*Den Nederlandske Stat var netop i den omtalte periode (1600-1850) i en omskiftelig tid med territorium af vekslende omfang, skiftende navne og styreformer; fra en Syv-Provins Republik til et kongedømme under det franske kejserrige til et selvstændigt kongerige. Så vi nøjes her med udtrykkene Nederlandene og hollændere.

Hovedillustration: Wikimedia Commons.

MARIEKE BURGERS
Forfatter, foredragsholder, mag. art. i kunsthistorie. Født 1954, i Holland.
Fast skribent på POV. Når hun ikke skriver satiriske fabler, skriver hun om kultur. En samling af hendes fabler 'Smiling Beasts with Dirty Habits' er udkommet på Olympia Publishers i London og på Amazon.

PETER LUDVIGSEN
Født 1944.
Forhenværende direktør for Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, 1982- 2011. Han har stået for et utal af udstillinger, bøger og artikler. Under hans ledelse blev den fredede museumsbygning i Rømersgade udvidet og renoveret.

Seneste artikler om Asien