Om kolera

Philip Sampson: Kaptajn Juhl og kolera-epidemien

i Kulturhistorie/Historie af
ESSAY – “Den 2. september 1873 var en af de gange, kaptajn Juhl lagde til i Aarhus, denne gang med en last fuld af træsveller fra Riga. Hvad dampskibet ”Gorm” også havde med til Aarhus fra den lettiske hovedstad, var et tilfælde af den frygtede og dødelige tarmsygdom kolera.” Philip Sampson, som er isoleret i sin lejlighed under corona-krisen, drager sammenligninger til dengang i årene 1863-1874, hvor en kolera-pandemi hærgede verden og kostede anslået 600.000 menneskers livet.

For mange år siden, dengang min mormor levede, fortalte hun mig af og til om sin barndom i København i tiden lige inden Første Verdenskrig.

Min mormor fortalte blandt andet om, hvordan hun sammen med sin mor nu og da besøgte sin egen mormor, Sophie Jacobsen, ude på Christianshavn. En streng gammel dame, der ikke var meget for børn. Og som på væggen i sin lille lejlighed i Overgaden oven Vandet havde et maleri hængende af et stort sejlskib. Skibet havde tilhørt familiens stolthed, en vis kaptajn Juhl.

I sommeren 1873 havde den asiatiske kolera hærget i en række byer rundt om i Europa. Næsten altid havnebyer, og sygdommen var blevet bragt rundt til disse via skibe

Jeg forsøgte siden at finde ud af, hvem denne kaptajn Juhl var. Uden held. Tænkte derfor, at der nok var noget, min mormor havde misforstået som lille pige eller at hun huskede forkert. Men så, for nogle måneder siden, fandt jeg ham. Nærmest ved et tilfælde.

Thomas Andreas Juhl hed han – en morbror til den stramtandede Sophie Jacobsen. Thomas var født i Flensborg i 1826. Indvandrede til København, hvor han blev skibskaptajn og i mange år sejlede på Brasilien med den stolte skonnert ”Gertrude Sarauw”. For at hente kaffe hjem til Danmark. Sidenhen, da dampskibene tog over, slog han sig på trampfart i Østersøen.

I forbindelse med corona-epidemien kom jeg pludselig i dag til igen at tænkte på ”vores” kaptajn Juhl. Og dengang han var årsag til en epidemi-alarm i Aarhus. Det var i 1873.

Dengang sejlede kaptajn Juhl primært på Riga, der var ved at udvikle sig til Ruslands tredjestørste industriby, kun overgået af Moskva og Sankt Petersborg.

Mere end en fjerdedel af Ruslands handel gik gennem landets østersøhavne, først og fremmest Riga og herefter Reval, det senere Tallinn. Gennem disse havne importerede russerne hovedsageligt bomuld, stål, kul, industrimaskiner og gødning fra Europa. Mens de den anden vej eksporterede huder, hør, hvede og tømmer.

Der var derfor her et godt marked for kaptajn Juhl og ”Gorm” – det dampskib, han nu rådede over. ”Gorm” kunne jævnligt ses lægge til i Rigas havn for at hente varer til særligt London. Med stop på vejen i dansk havn. Altid i København, nogle gange også i Aarhus.

Den 2. september 1873 var en af de gange, kaptajn Juhl lagde til i Aarhus, denne gang med en last fuld af træsveller fra Riga. Hvad dampskibet ”Gorm” også havde med til Aarhus fra den lettiske hovedstad, var et tilfælde af den frygtede og dødelige tarmsygdom kolera.

Først om onsdagen blev den syge skibskok bragt i land og ført til det lokale lazaret. Her døde han desværre få timer senere, bare 26 år gammel

I sommeren 1873 havde den asiatiske kolera hærget i en række byer rundt om i Europa. Næsten altid havnebyer, og sygdommen var blevet bragt rundt til disse via skibe. I august havde Ugeskrift for Læger meldt om et enkelt tilfælde af kolera på et norsk skib, der var ankommet til Københavns Rhed. Men ellers var Danmark hidtil gået fri af sygdommen. Lige indtil kaptajn Juhl lagde til med sin damper i Aarhus.

Det var Morten Petersen, den unge skibskok, der bar på den smitsomme sygdom. Da ”Gorm” lagde til i København om mandagen, havde der ikke været noget at mærke på ham. Men om tirsdagen, da skibet kom til Aarhus, blev Morten pludselig syg. Det skete, da han var i gang med at bringe middagsmaden ned i kaptajnens kahyt. Morten faldt om, fik opkastninger og udviste i det hele taget alle symptomer på kolera. Kaptajn Juhl sendte straks bud efter en læge. Først om onsdagen blev den syge skibskok bragt i land og ført til det lokale lazaret. Her døde han desværre få timer senere, bare 26 år gammel.

Koleraen var ellers ikke en sygdom, man sådan bare kunne tage let på. Da den i løbet af sommeren dukkede op i Helsingborg, satte de svenske myndigheder effektivt ind. Gader blev spulet, huse blev renset, svinestier og møddinger blev muget ud. Sygdomsudbruddet i Helsingborg blev tøjlet.

”Gorm” blev discinficeret fra ende til anden, og hele besætningen blev straks undergivet løbende lægetilsyn. Men sagen var alligevel en, der medførte hævede øjenbryn i pressen på grund af den lemfældige måde, den koleraramte kok var blevet bragt i land på. Morten Petersen var blevet båret fra borde af en håndfuld tilfældige havnearbejdere, der bagefter bare gik hver til deres dont med fare for at bringe smitten videre. ”Det bliver altsaa et stort Spørgsmaal, om alle Forsigtighedsregler ere blevne iagttagne”, skrev Jyllands-Posten.

Koleraen var ellers ikke en sygdom, man sådan bare kunne tage let på. Da den i løbet af sommeren dukkede op i Helsingborg, satte de svenske myndigheder effektivt ind. Gader blev spulet, huse blev renset, svinestier og møddinger blev muget ud. Sygdomsudbruddet i Helsingborg blev tøjlet.

Over hele Europa var man på vagt. Denne sommer havde man alene i Østersø-regionen registreret kolera-tilfælde i Danzig, Helsingborg, Kronstadt, København, Königsberg, Lübeck, Memel, Riga, St. Petersborg og Stettin. Og i det øvrige Europa i Genova, Hamborg, Haag, Le Havre, Rouen, Trieste, Venedig og nu altså også Aarhus.

Den 9. september tog Danmark særlige forholdsregler overfor den asiatiske kolera. Justitsministeriet i København meddelte, at koleraen havde udviklet sig til en decideret epidemi i tre østersøbyer: St. Petersborg, Kronstadt og Riga. Og derfor skulle skibe, der kom direkte fra disse tre byer, udvise særlig agtpågivenhed, når de anløb danske havne. Blandt andet skulle de hejse karantæneflag og lade sig inspicere af de danske sundhedsmyndighederne, inden nogle ombord gik i land.

Kolera eller ej, han skulle leve. Og der ventede nye opgaver på ham i Rusland. Den 24. sejlede han fra Riga med en ny last varer, der skulle til England. Tre dage senere ankom han til London

Et par dage forinden havde kaptajn Juhl forladt Aarhus. Og stævnet mod Østersøen. Kolera eller ej, han skulle leve. Og der ventede nye opgaver på ham i Rusland. Den 24. sejlede han fra Riga med en ny last varer, der skulle til England. Tre dage senere ankom han til London.


LÆS FLERE ARTIKLER OG ESSAYS AF PHILIP SAMPSON HER


FOTO: Det er ikke lykkedes mig at finde et billede af kaptajn Juhl, men her er et maleri af skonnerten ”Gertrude Sarauw”, som han sejlede kaffe med. Det var antageligt et maleri som dette, der hang i min tipoldemors lejlighed på Christianshavn. Billedet kan ses her: https://www.pegasus-finearts.dk/lot/9228

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Philip Sampson, født 1959 på Frederiksberg, er uddannet journalist. Han har arbejdet på Politiken, DR og Ritzau. På sidstnævnte virkede han på bureauets udlandsredaktion fra 1988 til 2011. Philip er opvokset i London som søn af en ghanesisk far og en dansk mor. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med racisme og højreekstremisme, bl.a. i samarbejde med antiracistiske organisationer som Expo i Stockholm og Searchlight (i dag Hope not Hate) i London. På baggrund af sin mangeårige tilknytning til den københavnske motorcykelverden, har han gennem årene kunnet levere ganske præcise analyser af konflikterne i bikermiljøerne både i ind- og udland. Philip er i dag selv medlem af Harley-Davidson Club Herlev. Journalistisk set er Philip Sampson graver af natur. Denne interesse bruger han i dag især på historisk research.
Kan du lide Pov.International så bliv abonnent for eksempelvis 25 kr. om måneden. Kan du lide denne artikel, kan du også vælge at donere et beløb efter eget valg til forfatteren. Philip Sampsons MobilePay er: 2083 9096.

Seneste artikler om Kulturhistorie