Peter Green

Peter Green, the Black Magic Bluesman, har tjekket ud

i Musik/Mindeord af
MUSIK // MINDEORD – Den engelske guitarist, sanger, sangskriver og medgrundlægger af Fleetwood Mac døde i weekenden. Han blev 73 år. Green, oprindelig døbt Peter Allen Greenbaum, stod bag eviggrønne klassikere som ‘Black Magic Woman’, ‘Albatros’, ‘The Green Manalishi’ og ‘Man of The World’ fortæller Thomas Vilhelm.

B.B. King og Eric Clapton talte blandt Greens største fans især grundet hans særlige tone, vibrato og veldisponerede solospil. Green startede sin professionelle karriere som 15-årig og lærte i midten af 60’erne trommeslageren Mick Fleetwood at kende. Sommeren 1966 blev Green en del af John Mayall’s Bluesbreakers efter Clapton og medvirkede på albummet ‘A Hard Road’ (1967), der indeholder et par af Greens kompositioner.

Det var singlen med ‘Black Magic Woman’ som A-side, der det år skabte særlig opmærksomhed omkring Fleetwood Mac, og nummeret blev et stort hit for Santana på deres anden lp i 1970

Derefter forlod Green Bluesbreakers og blev erstattet af den senere Stones guitarist Mick Taylor. Green etablerede sin egen formation oprindelig navngivet Peter Green’s Fleeetwod Mac med Mick Fleetwood bag trommerne, og senere sluttede Bluesbreakers bassisten John McVie sig til holdet. Navnet forkortedes til Fleetwood Mac, der albumdebuterede februar 1968 med ‘Fleetwood Mac’ bestående af diverse bluesklassikere og egne sange.

Samme formel gentog sig på gruppens andet udspil ‘Mr. Wonderful’ (august 1968). Men det var singlen med ‘Black Magic Woman’ som A-side, der det år skabte særlig opmærksomhed omkring Fleetwood Mac, og nummeret blev et stort hit for Santana på deres anden lp i 1970.

Ligeledes i 1968 ramte Fleetwood Mac skiven rent med instrumentalnummeret ‘Albatros’, der er et godt eksempel på Greens klang og spillemåde. Fleetwood Mac stod for alt indholdet på deres tredje lp ‘Then Play On’ (1969) og ændrede stil i retning af psykedelisk blues-rock. Da gruppen gik i gang med efterfølgeren ‘Kiln House’ (1970), hvor Christine McVie blev en del af Fleetwood Mac, havde Green allerede forladt dem.

Green begyndte at eksperimentere jævnligt med LSD og lod vide, at han ej længere ønskede at tjene penge på musikken, og at Fleetwood Mac burde forære hele omsætningen væk, hvilket kun han selv mente, var et ædelmodigt initiativ

Det blødere folk rock orienterede udtrykt var ikke just hans kop te.

Inden da begyndte Green at eksperimentere jævnligt med LSD og lod vide, at han ej længere ønskede at tjene penge på musikken, og at Fleetwood Mac burde forære hele omsætningen væk, hvilket kun han selv mente, var et ædelmodigt initiativ.

December 1970 udsendte Green sit første og noget udsyrede soloalbum ‘The End of The Game’ med instrumental rock og improviseret jazz-fusion.

Først maj 1979 gav Green atter lyd fra sig som soloartist med blues-rock udgivelsen ‘In The Skies’ akkompagneret af en række habile sessionmusikere. I de mellemliggende år spillede Green på må og få, og i midten af 70’erne blev han indlagt og diagnostiseret som værende alvorlig skizofren og modtog elektrochokbehandling.

Endnu være gik det i 1977, da Green truede sin revisor med en pistol under uoverensstemmelser omkring nogle pengesager. Politiet tog over, og Green slap billigt fra affæren.

Hans trancelignende tilstand tog af, og karrieren fik ekstra luft i 80’erne både solo og som sideman i andre sammenhænge.

I nullerne var der sågar tale om at gendanne det oprindelige Fleetwood Mac, uden dette dog blev en realitet

I slutningen af 90’erne satte Green et nyt orkester sammen, Peter Green Splinter Group, og i nullerne var der sågar tale om at gendanne det oprindelige Fleetwood Mac, uden dette dog blev en realitet.

2009-10 turnerede Green igen med nye folk, hvorefter han stoppede som udøvende musiker. Psyken spillede ham af og til stadig et puds, og den megen medicin forstyrrede koncentrationsevnen i en sådan grad, at han valgte at droppe helt ud af branchen. Green solgte sin  Gibson Les Paul 1959 model til Gary Moore.

Samme guitar landede 2016 i Kirk Hammetts klør købt for en angiveligt svimlende sum.

En del guitarister har ladet sig inspirere af Greens spil herunder Moore, Joe Perry fra Aerosmith, Andy Powell (Wishbone Ash), Noel Gallagher (Oasis) og Rich Robinson (Black Crowes). Mange forskelligartede navne har desuden live og i studiet prøvet kræfter med Greens repertoire. Her kan nævnes Status Quo, Midge Ure, Tom Petty og endda Judas Priest.

Æret være Peter Greens minde, en unik og stilskabende sangskriver og guitarist af sjælden kaliber

Som nævnt gjorde de psykiske sygdomsperioder generelt livet til en omskiftelig og plagsom affære, men han nåede dog at blive gift og få en datter. 25. juli 2020 meddelte familien, at Green var sovet ind i døden på fredfyldt vis.

Æret være Peter Greens minde, en unik og stilskabende sangskriver og guitarist af sjælden kaliber.

THE PETER GREEN STORY from Aspect Film on Vimeo.

LÆS MERE OM MUSIK, LITTERATUR OG FILM FRA THOMAS VILHELM HER


Topbillede: Peter Green (1970). Foto: Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Seneste artikler om Musik