Franske vælgere har som bekendt nu kun to præsidentkandidater at vælge imellem: Marine Le Pen og Emmanuel Macron. De vragede kandidater fra første valgrunde plejer at anbefale en af de to vindende, der går ud i anden valgrunde. Men det yderste venstre har sagt fra. Og vil vælgerne overhovedet lytte til anbefalingerne? Maiken Skeem analyserer det franske præsidentvalg.
Det blev, ikke overraskende, Marine Le Pen og Emmanuel Macron, som 23. april kvalificerede sig til anden runde af det franske præsidentvalg. Søndag 7. maj skal franskmændene så igen i stemmeboksen. Denne gang for at vælge mellem de to kandidater fra henholdsvis det højrenationale parti Front National og centrum-højre-bevægelsen ’En Marche!’ De to gamle, sædvanlige partier, det republikanske højre og det socialistiske venstre er forsvundet, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.
De to kandidater er på næsten alle områder hinandens modpoler, men har det til fælles, at de begge varsler en revolution eller i hvert fald nye tider og toner i fransk politik. Le Pen vil isolere og Macron globalisere. Le Pen vil ud af EU, Macron vil blive og reformere. Le Pen vil have et Frankrig for de franske. Macron vil have intelligent indvandring og fælleseuropæiske løsninger. Le Pen vil beskytte arbejdstagerne, de franske altså. Macron vil reformere det stive franske arbejdsmarked i retning af noget, der ligner det danske flexicurity.
For mange franskmænd bliver valget mellem de to kandidater et valg mellem pest eller kolera – og derfor er der også en sandsynlighed for, at en del af dem simpelthen vælger at blive siddende hjemme på kanapéen næste søndag.
En betydelig venstreorienteret vælgerskare
En yderligere faktor, der vil få en del til ikke at stemme, er et brud med den franske tradition for, at en præsidentkandidat anbefaler en anden kandidat, hvis ikke vedkommende selv går videre til anden og afgørende runde af valget.
Det har den yderste venstrefløjs vragede kandidat Jen-Luc Mélenchon imidlertid undladt – naturligvis for at signalere, at han og hans vælgere ikke kan stå inde for nogle af de to kandidater. Mélenchon fik 19,58 procent af de franske vælgeres stemmer, hvilket bragte ham ind på en fjerdeplads efter François Fillon, Le Pen og i toppen Macron, og den tidligere trotskist repræsenterer derfor en ganske betydelig vælgerskare.
En del vælgere ser ikke sig selv i stand til at sætte kryds ved hverken Marine Le Pen eller Emmanuel Macron og opfordrer derfor nu andre vælgere til slet ikke at stemme næste søndag
Men Melenchon lader det altså nu være op til sine vælgere alene, om de vil stemme Le Pen eller Macron næste søndag – eller om de overhovedet ikke vil stemme. Og det sidste er der faktisk en overvejende stor sandsynlighed for bliver konsekvensen.
En folkebevægelse på sociale medier
På de sociale medier og især på Twitter har der siden valgresultatet blev officielt, bredt sig noget, der ligner en folkebevægelse: #SansMoiLe7Mai (‘Uden mig den 7. maj’).
En del vælgere, især på venstrefløjen, ser nemlig ikke sig selv i stand til at sætte kryds ved hverken Marine Le Pen eller Emmanuel Macron og opfordrer derfor andre vælgere til slet ikke at stemme næste søndag. Bevægelsen har endda udviklet sit eget taktfaste slogan: ”Ni patrie, ni patron, ni Le Pen, ni Macron.” (Direkte oversat til dansk: ”Hverken fædreland eller chef, hverken Le Pen eller Macron.”)
Den 26. april indkaldte Jean-Luc Mélenchons politiske bevægelse, “La France Insoumise,” til et pressemøde under overskriften: “Ikke en stemme skal gå til Le Pen”. Mélenchons talsmand, Alexis Corbière, fastslog ved mødet, at partiet bestemt ikke er fortaler for, at man ikke stemmer – for alle forandringer og omvæltninger sker netop ved at folk afgiver deres stemme. Men at det i det her helt særlige tilfælde er respekteret som en udvej. “Stem på Macron, stem blankt eller undlad at stemme. Ingen af delene er amoralsk,” var hovedbudskabet på pressemødet.
At Mélenchon ikke klart og utvetydigt anbefaler sine vælgere at støtte Macron ved anden valgrunde, kan vise sig at give Le Pen en fordel, da hun til forskel fra Macron har en stærkt loyal vælgerskare.
Nej tak til Macron
Le Pen kan få yderligere en fordel, fordi den familiepolitiske bevægelse ”La Manif pour Tous” (på dansk direkte oversat til ’demonstration for alle’) den 25. april, udsendte en pressemeddelelse, hvor man under sloganet “Macron, c’est non!” direkte advarer mod og siger ‘nej tak’ til Macron: “Han er i færd med at planlægge en anti-familie-politik. Med tanke på familierne og på børnenes ve og vel, så sig nej til Macron (…) Han vægter nemlig kapitalen højere end mennesket,” skriver de i pressemeddelelsen.
‘La Manif pour Tous’ opstod i 2013, da Frankrig indførte en lov, som sikrede, at også homoseksuelle kan indgå ægteskab. Bevægelsen, som forsvarer de traditionelle familieværdier med næb og klør, var i stærk opposition til den lov.
Godt nok erklærer bevægelsen sig uafhængig af partier og politik i det hele taget – men den beskrives ikke desto mindre i mange franske medier som værende tæt knyttet til den katolske kirke. Og politisk placerer tilhængerne sig formentlig overvejende et sted mellem højre og det yderste højre, som Le Pen repræsenterer.
Om de oprørske stemmer fra venstrefløjen og fra La Manif pour Tous reelt kan få indflydelse på sejrens størrelse – eller endda stikke en kæp i Macrons ellers velsmurte hjul, er svært at spå om.
Tidligere har “La Manif pour Tous” til præsidentvalget mere eller mindre officielt støttet den konservative François Fillon, som ikke længere er i spil til præsidentposten. At de nu opfordrer til ikke at stemme på Macron, lader så blot én mulighed tilbage: Le Pen. Og det kan betyde, at endnu flere vil undlade at stemme til anden runde af præsidentvalget.
Intet er ganske vist
Støtte eller ej – kometen Emmanuel Macron er siden udfaldet af valgets første runde den 23. april i samtlige franske meningsmålinger blevet spået til at kunne høste en overlegen sejr søndag 7. maj. Og det er da også mest sandsynligt, at han bliver Frankrigs næste og i øvrigt hidtil yngste præsident. Om de oprørske stemmer fra venstrefløjen og fra La Manif pour Tous reelt kan få indflydelse på sejrens størrelse – eller endda stikke en kæp i Macrons ellers velsmurte hjul, er svært at spå om. Men belært af erfaringerne fra såvel den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet som amerikanernes valg af Trump vil det være klogt ikke at være skråsikker i forudsigleserne.
Og i hvert fald er intet ganske vist, før den sidste stemme er talt op.
Foto: Wikimedia Commons – Emmanuel Macron et Marine Le Pen.
Hvis du holder af Maikens artikler, kan du betale hende direkte ved at donere et beløb, som du selv finder rimeligt. Maikens MobilePay-nummer er: 2222 2636.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
