LITTERATURKRITIK // DEBAT – “Ve den forfatter, der vover at sige en anmelder imod. Det gør man bare ikke. I ly af henvisninger til kulturens særlige status har man opretholdt et magtens hierarki, som det var i latinskolens dage, så her hersker Per Degn endnu … Trist og deprimerende er det,” skriver Egon Clausen i en kritik af den autoritære magtudøvelse, som uheldigvis har overlevet i dele af det danske litterære univers.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dagbladet Politiken bringer en del boganmeldelser. Nogle af dem er af en sådan beskaffenhed, at de kalder på en kommentar.
Det gælder således den anmeldelse af Jeppe Brixvolds roman I de levendes verden, der blev bragt i avisen den 13. juni.
Anmeldelsen, der i papiravisen blev bragt med den noget tunge, staccato-prægede overskrift “Endnu et bud på den store Afrikaroman. Som ender tungt”, har en anden overskrift i netudgaven, som vi linker til ovenfor. Her hedder artiklen: “Han var en kæmpe helt. Men hans 900 sider om slavehandel skuffer”.
Den sidstnævnte handler mindre om romanen og mere om forfatteren Jeppe Brixvold, som anmelder Mikkel Krause Frantzen indledningsvis fortæller avisens læsere, at han og hans samtidige beundrer som en “kæmpe helt”.
Med den elektroniske kommunikation er dialog blevet en mulighed, som mange betjener sig af. Det gælder bare ikke hos den danske anmelder
Men uanset de to forskellige overskrifter er anmeldelsen meget kritisk over for romanen, der “lander tungt”.
Anmeldelsen gør mere ondt end godt, og hvad jeg som læser skal bruge den til, står ikke klart, men teksten siger ikke desto mindre noget centralt om den akutte tilstand i dele af det litterære establishment her i landet.
For en ordens skyld må jeg tilføje, at jeg ikke kender Jeppe Brixvold, og jeg har ikke læst den omtalte bog. Jeg kender heller ikke Mikkel Krause Frantzen, og dog er der noget ved ham, som virker bekendt – jeg er stødt på ham før, for han er en figur i det danske kulturlandskab, hvor han har været på færde siden Ludvig Holbergs dage.
Anmelderen som Per Degn i moderne klæder
For at sige det, som det er: Han er Per Degn i nutidsklæder.
Hvad anmeldelsen angår, begynder den med et beundrende tilbageblik på Jeppe Brixvolds modernistiske forfatterskab, der blandt andet har bestået i et banebrydende værk, hvor teksten var sat med en lige højre margen, hvilket gjorde et stort indtryk på Mikkel Krause Frantzen.
Her viser det sig, at anmelder Mikkel Krause Frantzen er langt klogere end forfatteren
Den aktuelle bog, I de levendes verden, er derimod traditionel, forstår man, og det er skuffende. Om den endda er sunket så dybt, at den har lige venstremargener, får vi ikke noget at vide om, men det skulle ikke undre mig.
Anmeldelsen fortsætter derefter med et referat af handlingen i Brixvolds nye bog, mens sidste del af anmeldelsen består af en kritik af fortællemetoden.
Og her viser det sig, at anmelder Mikkel Krause Frantzen er langt klogere end forfatteren. Anmeldelsen rummer nemlig også et – muligvis ubevidst – portræt af anmelderen selv. Vi får at vide, at han besidder en særdeles stor viden om danske og udenlandske forfattere. Han kender Iliaden og Tolstoj og har læst Thorkild Hansens bøger om dansk slavehandel.
Han har også set en film om Guldkysten og ved, at slavehandelen blev forbudt i 1803, så ingen bør være i tvivl om, at her er en mand, der ved bedre, og den position sætter ham også i stand til at gå i rette med Jeppe Brixvold, så han skriver: ”… den neutrale, alvidende fortælleposition er en fejl.”
Her må man spørge: Hvad bilder Mikkel Krause Frantzen sig egentlig ind?
Det fremgår af anmeldelsen, at Jeppe Brixvold har brugt lang tid på at researche i 1700-tallets samfund med slavehandel, liv og levned, og man kan gå ud fra, at værket undervejs har været behandlet af højt begavede redaktører på forlaget Gyldendal. At skrive en sådan bog er kort sagt en proces, der tager flere år.
Når bogen omsider er færdig, bliver den sendt til en anmelder, som bruger nogle timer på at læse den, hvorefter han afsiger sin dom. I Politiken bliver denne dom suppleret med karakteren tre hjerter. Det er en aldeles urimelig proces.
Den gamle degn blev fortjent sat på porten – men han har overlevet i dele af det litterære univers
Hvad karaktergivningen angår, tilhører jeg den generation, der mente, at karakterer er svindel. Vi bekæmpede tidligere tiders autoritære metoder i skole og samfund, og vi vandt.
Den gamle degn, som ikke tålte modsigelse, og som sad på sit kateder og udøvede et skrækkens regimente med skældsord, karakterer og skammekrog, blev fortjent sat på porten. Det gjaldt i skolen, og det gjaldt i samfundet.
Den autoritære magtudøvelse har overlevet i enkelte tidslommer som i dele af det danske litterære univers. Her lever Per Degn i bedste velgående. Han afsiger domme, der ikke kan appelleres, for han tåler ikke kritik
Men den autoritære magtudøvelse har overlevet i enkelte tidslommer som i dele af det danske litterære univers. Her lever Per Degn i bedste velgående. Han afsiger domme, der ikke kan appelleres, for han tåler ikke kritik. Han har et karaktersystem, som ingen kender reglerne for. Han kan fremhæve nogle forfattere og sætte andre i skammekrogen. Han kan også sætte nogle uden for døren ved at dømme dem som udkant og dermed uinteressante.
Alt dette sker, mens det øvrige samfund har bevæget sig, og den offentlige samtale er blevet langt mere fri, end den var før i tiden. Med den elektroniske kommunikation er dialog blevet en mulighed, som mange betjener sig af. Det gælder bare ikke hos den danske anmelder.
Ve den forfatter, der vover at sige en anmelder imod. Det gør man bare ikke. I ly af henvisninger til kulturens særlige status har man opretholdt et magtens hierarki, som det var i latinskolens dage, så her hersker Per Degn endnu.
Anmeldelsen af Jeppe Brixvolds bog er et eksempel herpå. Trist og deprimerende er det, og hvilken gavn avisernes læsere har af det, står hen i det uvisse.
Læs mere om litteratur og litteraturkritik i POV af Egon Clausen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
