ANALYSE: Natten til onsdag dansk tid går det løs. Tim Kaine og Mike Pence, de to vicepræsidentkandidater, skal debattere direkte for første, og eneste, gang under valgkampen. De står begge i skyggen af hovedpersonerne, men Pence kan muligvis redde lidt hjem af det, Trump tabte i den første debat mod Clinton i sidste uge. Kaine derimod skal bare holde den positive bølge rullende for den tidligere førstedame.
WASHINGTON DC – Lad os se det i øjnene. Som vicepræsident står man af gode grunde altid i skyggen af sin chef. Kun hvis præsidenten afsættes eller kommer af dage, kan nummer to i rangordenen for alvor indskrive sig i de globale eller blot de amerikanske historiebøger. Men det betyder ikke, at aftenens debat mellem Mike Pence – Indianas guvernør og Donald Trumps vicepræsidentkandidat – og Clintons VP-kandidat, Tim Kaine, der er junior senator fra Virginia (hvilket vil sige, at han er den nyeste af de to senatorer, staten har) er ligegyldig.
Dels kan vicepræsidenterne lægge til og trække fra hovedpersonernes præstationer, dels er debatterne som oftest ganske underholdende; også fordi der ikke er slet så meget på spil som når de ”store drenge og piger i klassen” debatterer, og det faktum gør ofte, at VP-kandidaterne slapper en smule mere af.
Amerikanerne, der elsker at lave hitlister over hvad som helst, har naturligvis også deres vedtagne ”yndlingsøjeblikke” fra tidligere tiders debatter mellem vicepræsidenter.
Og her slår intet den ydmygelse, som den senere vicepræsident Dan Quayle måtte stå model til, da han i 1988 debatterede med demokraten Lloyd Bentsen. Quayle havde – uforsigtigt kan man mene i bagklogskabens klare skær – anført, at hans erfaring som senator kunne måle sig med den, Jack Kennedy havde i bagagen, da denne var opstillet til præsidentvalget. Bentsen slog hårdt i sit svar:
”Jeg har tjent dette land sammen med Jack Kennedy. Jeg kender Jack Kennedy.. Og så den berømte slutning: “you’re no Jack Kennedy”. Nøjagtig som i dag var der forbud mod, at publikum klappede eller ytrede sig under debatten. Det holdt ikke, som man kan se af denne video, der også inkluderer andre berygtede VP-debat øjeblikke fra bl.a. George W.H. Bush vs. Geraldine Ferraro og Joe Biden vs. Sarah Palin:
Som bekendt endte Dan Quayle som vicepræsident alligevel – trods den historiske ydmygelse under debatten – hvilket blot er en af mange eksempler på, at disse debatter ikke afgør resultatet.
Det store spørgsmål i aften er snarere: Vil en af de to VP-kandidater gøre sig så bemærket, at hans optræden enten lægger afgørende til eller trækker afgørende fra i det store regnskab.
Her er det Pence, som har mest at tabe, fordi hans chef, Donald Trump, lige er gået igennem sin nok værste uge i hele valgkampen.
Trumps mareridtsuge
Oveni en historisk ringe performance under selve debatten – se en fremragende analyse fra netmagasinet VOX, der på overskuelig og pædagogisk vis gennemgår striben af fejltagelser fra den republikanske kandidat, her – gjorde Trump fadæsen endnu værre efterfølgende.
Først forlængede han ganske unødigt en debat om sin behandling af en tidligere Miss Universe vinder, som han havde skældt ud for at være overvægtig og kaldt ”Miss Housekeeper” fordi hun var latina, ved at sende en række rasende tweets ud om hende mellem kl. 03 og 05 om morgenen fredag i sidste uge; en handling, der gav nyt liv til et af Clintons pletskud under debatten, hvor hun sagde, at ”en mand, der bliver fornærmet på Twitter over en enkelt bemærkning skal ikke have sine fingre i nærheden af den nukleare aftrækker”.
Derefter kunne New York Times bringe en forsidehistorie i denne uge om, at Trump sandsynligvis ikke har betalt indkomstskat i 18 år, fordi han i 1995 afskrev et tab på investeringer i bl.a. hoteller, fly og kasinoer på 916 millioner dollar (6,1 milliard kroner). Forargelsen blandt vælgerne var betydelig, og CNN kunne mandag i denne uge via en ny meningsmåling meddele, at hele 86 procent af vælgerne synes, at det er en ”borgerpligt” at betale skat og at et stor flertal på lige under 60 procent også mener, at Trump bør offentliggøre sine selvangivelser, hvilket alle præsidentkandidater over de seneste 40 år har gjort (Trump har nægtet med henvisning til, at hans nyeste selvangivelser er ved at blive undersøgt af the IRS, det amerikanske skattevæsen).
Clinton benyttede straks lejligheden til at gentage det overordnede demokratiske budskab om, at Trump så langt fra er den ”blue collar millionaire”, som han påstår, men tværtimod er en egoistisk rigmand, der har gjort alt, hvad han kan for at undgå at bidrage til det amerikanske samfund.
CNN kunne mandag i denne uge via en ny meningsmåling meddele, at hele 86 procent af de amerikanske vælgere synes, at det er en ”borgerpligt” at betale skat.
Trumps svar var karakteristisk for ham – han undskylder aldrig for noget og trækker aldrig noget tilbage. Hans tilhængere elsker den del af ham samtidig med, at det lige præcis er noget af det, der frastøder et flertal af vælgere. Trump svarede: ”Jeg har på helt lovlig vis benyttet mig af dette lands skatteregler. Det har jeg gjort på brillant vis”, lød det ved et vælgermøde i Colorado mandag. Clintons svar: ”Hvilket geni er det, der taber en milliard dollar på et år”? Tirsdag morgen kunne de store amerikanske medier så berette, at Trumps godgørende organisation, The Trump Foundation, har fået besked på at stoppe med sine aktiviteter øjeblikkelig af myndighederne i New York. Fonden er under anklage for at have indsamlet og anvendt sine midler på ulovlig vis.
Foreløbig går det med andre ord usædvanlig skidt for Trump, der først og fremmest skal forsøge at genvinde terræn på søndag, hvor den anden præsidentdebat foregår ved et såkaldt Town Hall møde, hvor vælgerne også kan stille direkte spørgsmål til de to kandidater. Men Mike Pence kan gøre lidt af forarbejdet, hvis han formår at vinde debatten i aften. Også selv om man måske ikke skal regne med, som en britisk kollega sagde til mig i denne uge, ”at to midaldrende hvide mænd fra det midtvestlige USA, der begge vil være iklædt jakkesæt”, vil være et tv-hit.
Lad os se nærmere på nattens debat:
Hvem er den bedste attack dog?
Traditionelt er det sådan, at vicepræsidenter har mere plads og videre rammer I medierne til at gå hårdt efter modstanderens strube. Sjovt nok har Trump imidlertid også indirekte formået at vende den logik på hovedet. Fordi den republikanske kandidat selv er så aggressiv er det muligt, at det faktisk vil være en fordel for Pence at nedtone retorikken og give nervøse vælgere, der egentlig gerne vil stemme republikansk, men er nervøse over Trumps hårde retorik og ustabile opførsel, et alibi for at stemme til højre. Hvis Pence med andre ord optræder statsmandsagtig og fremviser sine bedste konservative akkreditiver, vil det muligvis berolige moderate republikanske vælgere at se Pence som buffer og garant for et mere normalt præsidentskab.
På den anden side har mange analytikere undret sig over, at Trump ikke angreb Clinton mere aggressivt under den første debat og f.eks. ikke nævnte hverken Clintons brug af en privat e-mail server, da hun var udenrigsminister, angrebet på det amerikanske konsulat i Benghazi, hvor fire amerikanere mistede livet, mens hun var udenrigsminister eller Clintons brug af den nedsættende term ”basket of deplorables” om ”halvdelen af Trumps tilhængere”.
Alt dette kunne Pence bruge tid på at tale om og kaste i hovedet på Kaine.
Hvis Pence med andre ord optræder statsmandsagtig og fremviser sine bedste konservative akkreditiver, vil det muligvis berolige moderate republikanske vælgere., der er nervøse ved at stemme på den ustabile og aggressive Trump. Pence kunne agere som buffer for Trump her.
Det eneste, der taler mod dette er, at Pence er en ret høflig, civiliseret og tilbageholdende politiker, der ikke normalt gør sig i attack politics. Kaine er mere direkte, men heller ikke han er en typisk aggressiv type, så det er også muligt, at vi rent faktisk vil se en mere ”gammeldags” eller normal politisk diskussion, hvilket vil glæde de amerikanske analytikere på papiret, men som omvendt ikke vil skabe hverken buzz, altså spænding, eller høje seertal.
Hvem holder den bedste forsvarstale?
Begge kandidater har meget at forsvare. Clinton skal forsvare sin brug af en privat server og den mulige sammenblanding af sin mands godgørende organisation, The Clinton Foundation, med hendes politiske beslutninger som udenrigsminister samt hvorfor hun nu er blevet frihandelsmodstander, når hun tidligere var tilhænger af internationale handelsaftaler.
Men det er dog for vand at regne mod Trumps synderegister. Så man må konkludere, at Pence vil have mest at skulle forsvare uanset, om det er forsvarstaler for Vladimir Putin, manglende offentliggørelse af selvangivelser eller striber af fornærmelser mod kvinder, krigsveteraner, handikappede eller spansktalende immigranter, muslimer og afrikansk-amerikanere.
Begge VP-kandidaterne har noget at forsvare, når det gælder præsidentkandidaterne, men opgaven er noget større for Pence end for Kaine.
Når alt dette er sagt er det næppe hele debatten, der vil handle om Trump vs. Clinton. De to vicepræsidentkandidater er begge erfarne politikere med deres egen track record. De har både successer samt fiaskoer på samvittigheden. For Kaine drejer sidstnævnte sig f.eks. om gaver, som han modtog fra lobbyister, da han var guvernør for staten Virginia samt hans livslange modstand mod brugen af dødsstraf, der bliver set som en politisk svaghed. For Pence gælder det, at han anses som en af de mest radikale modstandere af at give rettigheder til homoseksuelle på et tidspunkt i amerikansk historie, hvor pendulet peger i positiv retning for hele LBGTQ-segmentet, især blandt de yngste vælgere, hvor Trump-Pence duoen i forvejen står svagt. Pence har også kaldt klimaforandringerne for en ”myte” og engang i en radioudsendelse sagt, at ”tobak ikke dræber nogen”.
Alt i alt er det mest sandsynlige fortsat, at de to herrers debat ikke vil rykke afgørende ved meningsmålingerne, der lige nu giver Clinton et solidt forspring på mellem 4-7 procentpoint alt efter hvilken måling, man ser på. Hos RealClearPolitics, der løbende justerer gennemsnittet for alle målinger ser oversigten lige nu sådan ud:
Debatten mellem Tim Kaine og Mike Pence finder sted i Virginia i den lille by, Farmville kl. 21 amerikansk østkysttid, hvilket er kl. 03 i Danmark.
Her er, hvad New York Times mener, man skal holde øje med i aften.
Og her anbefalinger fra netmediet The Hill: FIve Things to Watch for in the Vice-Presidential Debate.
Holder du af det jeg skriver? POV International lønner ikke sine skribenter. Så hvis du har lyst, kan du bidrage til at betale for mit arbejde som chefredaktør og skribent efter endt læsning. Eller lad være, det er ganske frivilligt. Jeg modtager donationer via Mobile Pay: 93 85 05 85
Topfoto: Wikipedia.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
