På kanten af klimakatastrofen

af i Internationalt/KLIMAKRISE/SDG - FN's Verdensmål

POV BUSINESS //  INTERVIEW – Mogens Lykketoft takkede i juni 2019 farvel til Folketinget efter 38 år. Som 73-årig kunne han med god samvittighed have smidt sig på sofaen, men bekymringen for børnebørnenes fremtid har sendt ham ud på en mission: At få indfriet FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Især fylder mål 13 om en klimaindsats her og nu, forklarer han Lotte Ladegaard.

Man kan til tider få den tanke, at nogle danskere går mere op i, om den unge, svenske klimaaktivist Greta Thunberg er for ung til at have en mening, end i, at vores verden er ved at ændre sig drastisk.

”Vi lever i en postfaktuel tidsalder,” konstaterer Mogens Lykketoft. ”Men der er ikke længere uenighed i videnskaben om, at klimaændringerne er her”.

Den erfarne politiker er i dag med egne ord ”på vej mod de 74 år,” og ved valget i juni 2019 vinkede han farvel til Folketinget efter 38 socialdemokratiske år med flere ministerposter og som formand for Folketinget. Og så skulle man tro, at den tidligere udenrigsminister var klar til at læne sig tilbage i et velfortjent otium.

I stedet har han smidt alle kræfter ind i at få skruet op for tempoet i at nå FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Hvis vi ikke ændrer adfærd, vil vi komme til at opleve vældige folkevandringer og konflikter med enorme omkostninger, og det vil suge alle midler væk fra de andre Verdensmål

”Målene fastslår, at vi skal bekæmpe ekstrem fattigdom, sætte ind overfor overforbruget af ressourcer og gøre en indsats for klimaet. Vi skal erkende, at der er begrænsede ressourcer, og at det er nødvendigt med en mere retfærdig fordeling af dem,” forklarer den forhenværende partileder.

Han understreger, at ”hvis vi ikke ændrer adfærd, vil vi komme til at opleve vældige folkevandringer og konflikter med enorme omkostninger, og det vil suge alle midler væk fra de andre Verdensmål.

Derfor er klimasagen central og mest hastende. De andre mål har vi tid nok til at indfri. Det har vi ikke på klimaet.”

Han peger videre på, at temperaturen allerede er steget 1,5 grader med dramatiske effekter: ”Med to grader mere vil der komme endnu mere ørkenspredning og udtømning af vandreservoirer. Det vil fjerne levegrundlaget for dyr og andre . Det vil have helt uoverskuelige geopolitiske konsekvenser. Det er frygteligt, at nogle benægter, at det er ved at ske.”

Grebet af Verdensmålene

Da Mogens Lykketoft var formand for FN’s Generalforsamling, blev han grebet af de 17 Verdensmål, som hele verden skal forsøge at indfri senest i 2030.

”Om mindre end ti dage mødes verdens ledere i netop denne sal for at vedtage dagsordenen for bæredygtig udvikling i verden,” sagde han i sin åbningstale, da han tiltrådte som formand for FN’s 70. generalforsamling den 15. september 2015.

”Det var ikke mig, der fandt på målene,” bemærker Lykketoft, der dog har ”arbejdet rigtig meget med Verdensmålene de sidste tre år i Folketinget. Både ude i verden og hjemme i Danmark.”

”Rigtig meget” dækker over deltagelse i 300 arrangementer med i alt 20.000-25.000 deltagere på skoler, gymnasier, i virksomheder og foreninger, og ”det fortsætter med uformindsket styrke.”

Selvom klimadagsordenen breder sig med hast, er hastigheden alligevel ikke stor nok, hvis vi skal indhente de eksistentielle udfordringer, vi mennesker står overfor, understreger Lykketoft.

Mange har endnu ikke hørt om Verdensmålene. En del danskere har formentlig ikke engang hørt om de tidligere 2015 Mål, som førte til, at vi formåede at halvere fattigdommen i verden på bare 15 år.

2030-målene gælder ikke kun verdens fattigste lande, men også den rige, vestlige verden.

En uholdbar udvikling

”En danskers udledning af CO2 og materialeforbrug er 20 gange så stort som en indbygger i Tanzania. Derfor handler det nok så meget om os selv i Danmark, også selvom vi er længere fremme med vedvarende energi end så mange andre steder,” siger Lykketoft.

”Vi er tre gange så mange mennesker i verden i dag, som da jeg blev født, og vi er blevet mere grådige. Vi forbruger syv-ni gange så meget, som man gjorde i 1946. Det er den rigeste milliard mennesker i verden, som kravene er størst til. Derfor vedrører det os.”

Når der diskuteres klimaændringer, spørger folk ofte ’jamen, hvad med Kina og andre store landes forbrug? Er de ikke vigtigere end lille Danmark?’

Ifølge Lykketoft oplever Kina ganske rigtigt en voldsom vækst, som beslaglægger mange ressourcer.

”De er ved at indhente vores velstand på rekordtid. Landet har gennemgået en enestående forandring og har af sig selv formået at løfte mange hundrede millioner mennesker ud af fattigdom. Men de er også selv klar over, at de skal finde andre veje, fordi deres nuværende forbrug er uholdbart.”

Han konstaterer, at ”de ganske enkelt ikke kan få det, vi har, og vi kan ikke beholde det.”

Klimaændringerne har meget direkte konsekvenser på økonomien og på individer. De er irreversible, men de skulle nødigt blive tre gange så store

”Hvad har vi her i Danmark ikke allerede ofret af milliardbeløb som reaktion på monsterregnen i 2011? Vi har udgravet afløb, lavet indsatser mod oversvømmelser ved Roskilde Fjord og ved Vestkysten.

Klimaændringerne har meget direkte konsekvenser på økonomien og på individer. De er irreversible, men de skulle nødigt blive tre gange så store,” forklarer Lykketoft.

Andre steder i verden spreder ørkenen sig, mens tyfoner rammer hårdere og oftere end nogensinde før, for eksempel i Mozambique.

Lake Chad, der er den vigtigste vand- og madforsyning samt arbejdsplads for to millioner mennesker i Vestafrika, er tørret ind til en tiendedel af sin oprindelige størrelse.

”Udtørringen af Lake Chad kan meget vel forklare den militante islamiske gruppe Boko Harams medløb. Folk, der har usle liv, er nemme at lokke med, at ’du kan få betydning, hvis du går med os.’

Derfor er der alle mulige grunde til at gå op mod den her udvikling. Og derfor er det frygteligt, når Trumps ambassadør i Danmark, Carla Sands, siger, at vi godt kan tåle et par graders opvarmning.”

Klimaændringer medfører flere migranter

De mange migranter fra Afrika, der forsøger at komme til Europa nu, er kun en forsmag på, hvad der kommer, mener Lykketoft.

”Vi skal selvfølgelig sørge ordentligt for flygtninge. Men større folkevandringer fra Vestafrika har vi meget svært ved at håndtere.

Udviklingsbistanden kan hjælpe lidt på mistrøstigheden, men klimaforandringerne skal stoppes. Ellers bliver det værre.”

”Vi er på en kant. Debatten, bevidstheden har bredt sig. Resultaterne er mere uklare,” fortsætter den forhenværende partileder.

Han forklarer, at ”FN, som står bag de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, skal ikke implementere, men overvåge, sammenligne og komme med præcise planer for udviklingen.

Kina er allerede i gang med at lave omfattende ændringer: ”De har en ledelse, der kan diktere, hvad folk skal gøre. Store økonomier som Tyskland, Japan og Frankrig bevæger sig så småt i den rigtige retning.

Og det kan vise sig, at USA måske ikke er kommet helt ud af trit med klimadagsordenen takket være en stor klimaindsats i delstater som Californien. Det handler dog ikke kun om ’hjemme’ i USA. Det handler også om, hvad USA kan få andre lande til.

EU og Europa bevæger sig lidt, men EU er amputeret og delvist handicappet af alle de kræfter, EU bruger på Brexit, og af interne brydninger.

Polakkerne vil brænde kul af, og italienerne er uforudsigelige. Det gør det svært at handle kollektivt, og det er meget bekymrende. Ingen problemer kan løses uden internationalt samarbejde,” siger Lykketoft.

Ingen metoder til at måle danske fremskridt

Hvad Danmark selv har gjort, står lidt hen i det uvisse, for vi har endnu ikke udviklet metoder til at måle på fremskridtene i forhold til Verdensmålene. ”Men det kommer. Danmarks Statistik har fået bevillinger og er i fuld gang med at udvikle måleinstrumenter,” siger Lykketoft.

Og så skal der tages beslutninger. Klimaindsatsen kræver holdningsændringer, politiske indgreb, teknologi og forklaringer.

”Vi skal forklare, at det ikke behøver at være ubehageligt, men at det er nødvendigt, og at der økonomiske fordele ved at gå først,” uddyber han.

Han mener, at ”det kan ende med at være en fordel for Danmark, fordi vi nu har en chance for at blive verdensførende på den teknologi og de produkter, der skal til.

Jeg tror for eksempel, at vi om bare ti år vil opleve, at vi kan få rigtig gode plantebaserede produkter i stedet for kød, og produktionen kan formentlig til den tid skaleres i et omfang, så produkterne bliver billigere.”

Han understreger, at det kræver, at vi understøtter vores erhvervsliv, så de kan få økonomi ud af det.

Vi skal samtidig have færre biler kombineret med en social dimension: ”Der skal være politiske rammer med billigere og bedre kollektiv trafik og elektrificering af både den offentlige og private trafik. Hvis man bor langt ude på landet, hvor der ingen kollektiv trafik er, skal man friholdes.”

”Det, vi kan gøre som enkeltpersoner, handler om adfærd. Om hvordan vi forbruger. Om vores mad, tøj, rejser. Om det hele, og om hvem vi stemmer på,” siger han.

”Nogle siger, at klimaændringerne ikke er menneskeskabte, selvom der nu er 97-98 procents sikkerhed for det.

Men det er sådan set også ligegyldigt. Uanset årsagen skal menneskers adfærd drejes den anden vej nu, for det er et faktum, at temperaturen er steget, og at den stadig stiger.

Hvis vi ikke ændrer adfærd nationalt og internationalt, handler det om vores børnebørns fremtid,” konstaterer han.

______________________________________________

Topfoto af Lotte Ladegaard: Mogens Lykketoft hjemme i sin have i august 2019. 

Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget firma. Især fokus på rettigheder, børn og unge samt Asien og Afrika.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og selvstændig konsulent og freelancejournalist siden 1999. Ind i mellem dog med længerevarende kontrakter og enkelte fastansættelser:

- Teknisk rådgiver på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009)
- Teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004)
- Freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005)
- Journalist hos Red Barnet (1995-1999)
- Journalist på Ritzau (1993-1995)

Kontakt mig via www.lotteladegaard.dk og honorer min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.

Foto: Kim Dang Trong.

Seneste artikler om Internationalt