POLITIK // ANALYSE – Hvor de fleste politikere med alderen tager et skridt til højre, synes Mogens Lykketoft at gå i den modsatte retning. Han umodnes måske med alderen, som det blev sagt om den britiske Labour-politiker Tony Benn.
Der var engang, hvor Mogens Lykketoft nærmest var hadet på venstrefløjen i dansk politik.
Det var dengang, i 1990’erne, hvor den daværende socialdemokratiske finansminister hvert år lavede aftaler om næste års finanslov med højrefløjen, forkortede dagpengeperioden fra syv til fire år og lavede den første af, hvad der skulle vise at blive flere i de kommende årtier, forringelse af efterlønnen.
Og hvor Mogens Lykketoft solgte statens aktieposter i Girobank, Københavns Lufthavne, Datacentralen og ikke mindst Tele Danmark.
Dengang Roald Als altid tegnede ham i slask-i-røv-jakke, nålestribede bukser og med en cigar i munden. (“Dengang var Mogens Lykketoft jo den bedste finansminister, Venstre aldrig fik,” har tegneren forklaret. “Og derfor var det sjovt at tegne Mogens Lykketoft, som DKP tegnede kapitalister i 1950’erne, når han jo egentlig skulle være det modsatte.”)
Han blev i Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode fra 2011 og til 15 stadig mere frustreret over hendes økonomiske politik
Så meget desto mere overraskende er det, at netop Mogens Lykketoft, som i perioden tilhørte Socialdemokratiets højrefløj i den økonomiske politik, de senere år har udviklet sig til en slags venstrefløjsdissident i sit eget parti.
Det var således Mogens Lykketoft, som inden dannelsen af SVM-regeringen advarede mod ikke øge uligheden yderligere og i dag mod de stigende forsvarsudgifter og forslaget om at lade danskerne selv spare op til en del af deres egen, kommende ældrepleje.
“Den lille svindler”
Uenigheden startede allerede under Helle Thorning-Schmidts tid som formand og statsminister. Mogens Lykketoft havde hellere set, at Mette Frederiksen efterfulgte ham som formand efter valgnederlaget i 2007.
Og han blev i Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode fra 2011 og til 15 stadig mere frustreret over hendes økonomiske politik og ikke mindst fokus på at øge arbejdsudbuddet: Problemet var ikke manglen på arbejdskraft, men de mange arbejdsløse.
Hvilket Mogens Lykketoft ikke blot lod skinne igennem mere eller mindre halvoffentligt. Som oftest efterfulgt at højlydte protester, når han blev refereret i pressen, om at blive ‘misbrugt’, ‘manipuleret’ og ‘misforstået’.
Ifølge bogen Tre år ni måneder tre dage, om Thorning-regeringens tid, var denne end ikke et år gammel, før Mogens Lykketoft, som på det tidspunkt var blevet formand for Folketinget, endda rejste spørgsmålet bag lukkede døre, om Socialdemokraterne stod sig ved i god tid inden næste folketingsvalg at finde sig en ny partiformand og dermed statsministerkandidat.
Det har Mogens Lykketoft ganske vist afvist alene af den grund, at “jeg er simpelthen ikke dum nok til at tro, at det kunne lade sig gøre at fjerne en siddende statsminister i utide”. Men efterfølgende, i 2016, beskrev Mogens Lykketoft, i en tale ved sin 70-års fødselsdag, Helle Thorning-Schmidts regering som ‘den mest fladpandet populistiske regering, vi har haft i min levetid’.
“Med en dybt utiltalende politik og nogle dybt usympatiske personer på nøgleposter,” forklarede Mogens Lykketoft de inviterede til fødselsdagsreceptionen.
“Det er sørgeligt, at den forrige regering var så talent- og profilløs, at den banede vejen tilbage for den lille svindler, der nu er statsminister.”
Mogens Lykketoft beklagede efterfølgende sit ‘følelsesudbrud’ og understregede, at talen ikke var beregnet på at blive offentliggjort.
De skal sige tak!
En personkarakteristik, Helle Thorning-Schmidt, måske ikke overraskende, gerne havde været foruden, ligesom den tidligere statsminister og formand har efterlyst en større grad af taknemmelighed hos Mogens Lykketoft. Hun var trods alt både med til at sikre ham posten som formand for Folketinget og siden som formand for FN’s Generalforsamling.
“Jeg har sagt til Mogens, at jeg synes, hans udtalelser var ufrugtbare, og at de skadede partiet,” fortalte Helle Thorning-Schmidt i portrætbogen Hvad man ikke dør af.
“Og vi har skændtes om det. Han har jo lov at have sine meninger, men han burde have holdt dem mere for sig selv, hvis han ville partiet det bedste.”
Af samme grund var Mogens Lykketoft selvfølgelig overordentlig tilfreds, da Mette Frederiksen blev formand i 2015, og de efterfølgende fire år i opposition ændrede den økonomiske politik, så Socialdemokratiet – med hans ord – gik “tilbage til rødderne”.
Da Mogens Lykketoft i 2019 udgav sine erindringer efter at være stoppet i Folketinget ved valget samme år, berettede han om at have knebet en glædeståre, da Mette Frederiksens nye regering trådte ud på Amalienborg Slotsplads.
“Det er med stor optimisme, jeg vandrer videre som deltidspensionist og fuldtidsaktivist for klima og bæredygtighed, når jeg ser de vældige nye og positive kræfter i min familie, mit parti og mit land,” kunne Mogens Lykketoft slutte efter 562 sider.
Dét, Mette mener, er …
Socialdemokratiet har hidtil i Mette Frederiksens periode som formand været præget af, at eventuelle interne diskussioner og kritik af partifæller i høj grad er blevet holdt internt i partiet, og deltidspensionisten er også anderledes diplomatisk, når han advarer statsministeren mod at lade forsvarsudgifterne – eller ‘krudt og kugler’ – opsluge det såkaldte økonomiske råderum i de kommende år.
Mogens Lykketoft kalder det “en temmelig kategorisk udmelding”, når Mette Frederiksen har erklæret, at der ikke skal kunne klemmes et A4-papir ind mellem Danmark og USA.
Hvilket sker med henvisning til ‘alle de foruroligende træk i det amerikanske samfund og alle de gigantiske fejltagelser’, som det seneste halve århundrede har resulteret i amerikanske krige fra Vietnam og til Irak. Modsat Mette Frederiksen forsvarer Mogens Lykketoft Socialdemokratiets såkaldte fodnotepolitik i 1980’erne, og ikke bare var han modstander af begge i krige.
Førstnævnte fik ham endda på Socialdemokratiets kongres i 1969 til at foreslå en udmeldelse af Nato, fordi Danmark ikke kunne være allieret med USA, så længe amerikanerne førte krig i Vietnam.
Samme år blev Mogens Lykketoft også anholdt og idømt en bøde for ulovligt at have samlet penge ind på Strøget i København til Vietnam-bevægelsen. I de år gik han under tilnavnet ‘Mogens Ægterødt’.
“Jeg opfatter da også Mette Frederiksens melding mere situationsbestemt – med Joe Biden som præsident i USA og kampen mod den rædselsfulde, russiske aggression som det store, fælles projekt,” forklarer Mogens Lykketoft i et indlæg i Berlingske.
Mogens Lykketoft mener derfor ikke, at regeringen – og Natos – mål om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret er hugget i sten. Det kan nemlig både vise sig at være for lidt og for meget.
Alt afhængig af om Joe Biden bliver genvalgt i 2024, og om Rusland taber krigen, og der hen ad vejen kommer en ny ledelse af landet, som vil forstå ‘den fælles interesse i afspænding og samarbejde’.
Det har altid været udenrigs- og fordelingspolitikken, som optog ham.
Advarslen skyldes, at der bliver brug for penge til den grønne omstilling, og Mogens Lykketoft afviser derfor også enhver snak om yderligere skattelettelser til danskerne ud over de fem milliarder kroner, der allerede er stillet i udsigt i regeringsgrundlaget.
Noget, justitsminister Peter Hummelgaard (S) ellers åbnede op for før sommer, hvor han varslede en langvarig afsked med rød blok som Socialdemokratiets faste makker
Generationsplanerne
Mogens Lykketoft – som i erindringerne beretter om at have delt “en del vrede og undren” med Enhedslisten over, hvordan Thorning-regeringen behandlede sit parlamentariske grundlag – har heller ikke noget tilovers for diskussionen om at bede danskerne om selv at spare op til deres ældrepleje.
En diskussion, der hen over sommeren har udviklet sig til en åben studiekreds mellem regeringspartierne, efter at ovennævnte “lille svindler”, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), havde indviet hr. og fru Jensen i sine overvejelser om de såkaldte generationsplaner.
“Jeg mener, at vi skal diskutere, hvordan man kunne lave en trepartsaftale, som sikrer, at vi får sparet op – alle sammen – til nogle velfærdsrettigheder i vores alderdom, sådan at vi får løftet dem, der har mindst,” lyder det fra Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, som frygter en kommende opdeling i et A- og B-hold mellem dem med og uden sundhedsforsikringer.
Men det mener Mogens Lykketoft ikke.
“Jeg kan ikke se nogen begrundelse for overhovedet at tage den diskussion,” har Mogens Lykketoft forklaret Jyllands-Posten.
“For jeg synes ikke, vi har brug for den idé.”
Tværtimod.
Mogens Lykketoft mener ikke bare, at problemet i fremtiden snarere bliver at finde ledige hænder til at hjælpe de ældre end at lønne disse hænder. Han frygter, at hvis alle selv skal spare op til såkaldte grundlæggende velfærdsydelser, så vil middelklassen – som de fleste tilhører – i længden ikke også betale skat, og dermed smuldrer grundlaget for det moderne velfærdssamfund, som vi kender dette.
Christian Rabjerg Madsen har efterfølgende nu beklaget, at diskussionen er kommet til at fokusere “på løsninger og i mindre grad på analysen” og det problem, han mener, samfundet står over for.
Vejskilt eller vejrhane
Mogens Lykketoft er dog blevet kritiseret for som finansminister dengang netop selv at have foreslået, at de mest velhavende pensionister betalte for deres hjemmehjælp, ligesom der skulle være mulighed for såkaldte tilkøbsydelser i det offentlige.
Hvilket Mogens Lykketoft i dag forsvarer med henvisning til, at forskellen er, at han ikke foreslog, at alle skulle spare op og til lommerne. Men netop kun de velhavende. Og de har som oftest alligevel aldrig været meget for at betale deres skat!
Siden Mogens Lykketoft var finansminister i 1990’erne, har centrum i dansk politik da også indiskutabelt flyttet sig til højre og selvfølgelig ikke mindst i udlændingepolitikken.
Sidstnævnte har nu aldrig haft Mogens Lykketofts store interesse på trods af at have været valgt i Glostrup-kredsen med den tætteste koncentration af flygtninge og indvandrere i landet. Det har altid været udenrigs- og fordelingspolitikken, som optog ham.
Mange politikere tager dog et skridt – eller to – til højre med alderen. Det kaldes Pittelkow-syndromet, opkaldt efter Ralf Pittelkow, der startede i VS, var særlig rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen, og som nu er redaktør på Den Korte Avis. Men i modsætning til dem synes Mogens Lykketoft at gå den modsatte vej.
Som den afdøde britiske premierminister Harold Wilson sagde om partifællen Tony Benn, der havde skiftende ministerposter i Labours regeringer i 1970’erne for siden at ende som venstrefløjens bannerfører og kritiker af New Labour: Han umodnes med alderen.
Selv mente Tony Benn nu, at der er to former for politikere. De kan være ‘et vejskilt’, der udstikker vejen. Eller en ‘vejrhane’, som følger tidsånden.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
