TYRKIET EFTER JORDSKÆLVET // REPORTAGE – Efter jordskælvene, der har ramt Tyrkiet og Syrien siden 6. februar, er en madras på gulvet i et legeland i Tyrkiet blevet et midlertidigt hjem for 400 jordskælvsofre. Alle kæmper de en kamp om at vænne sig til deres nye virkelighed.
På et gulv i en bidende kold hal uden for byen Antakya i det sydlige Tyrkiet ligger hundredvis af madrasser spredt. Et gammelt legeland er omdannet til et hjælpecenter, hvor frivillige tilbyder husly, mad, et bad og sundhedsfaglig hjælp til de jordskælvsramte. En kølig brise ulmer i hallen trods enkelte varmelamper stedvist i rummet. Men for de jordskælvsramte er der intet alternativ. De voksnes røde øjne bevidner magtesløsheden.
I kontrast hænger paraplyer som regnbuefarvede dråber fra et højloftet farvemekka. I hjørnet er der klatreområder, rutsjebaner og legetøj til børnene. Grådkvalte voksenstemmer afløses skiftevis af leende børn.
”De kan glemme virkeligheden for en stund, når de får lov til at lege. Når de får lov til at være børn,” siger Rana Akkurt fra Istanbul, der, som mange andre tyrkere, har taget fri fra arbejde for at hjælpe til i Antakya. Hun er uddannet sygeplejerske og hjælper med distribuering af medicin til jordskælvsofrene.
Og så taler hun med børnene og leger med dem i morgentimerne for at forstå deres følelser omkring jordskælvet:
”Jeg bad børnene om at bygge deres huse i Lego. De bygger et vældig stort hus, fordi de ofte boede i store bygninger. Når de er færdige med at bygge, smadrer de Lego-husene. For det er sådan, de husker deres eget hus.”
Jorden ryster under Tyrkiet
Natten til mandag den 6. februar vækkede to kraftige jordskælv et sovende Tyrkiet. En chokbølge sendtes gennem befolkningen. Siden har de samme områder været ramt af flere voldsomme jordskælv. Ikke langt fra epicentrene i det sydlige Tyrkiet ligger Antakya. I begyndelsen ledte volontører efter overlevende mennesker i Antakyas ruiner, men efterhånden blev håbet småt.
Antakyas gader er støvede. Lokale sidder i ventepositioner omkring bål for at holde vinterkulden på afstand. De venter alle på, at deres forældre, deres børn eller søskende graves fri fra murbrokkerne. Optimismen er efterhånden svundet ind hos de lokale.
En kamerarulle i en rystende hånd
Med gråd i stemmen og en urolig hånd viser Taha Coşkun billeder fra sin telefon. Det er billeder af hans kone og søn. Han mistede dem begge i det kraftige jordskælv mandag d. 6. februar. Telefonen, han står med i hånden, var hans kones. Nu er kamerarullen hans.
Det er det eneste minde, han har tilbage om sin afdøde kone og søn. Taha Coşkun tyr til billederne for at holde sin familie frisk i erindringen, men han forsøger også at distancere sig fra sin sorg ved at holde sig beskæftiget og hjælpe andre jordskælvsofre i legehallen.
Papkasser til dagligt brød
Uden for bygningen står en brummende lastbil i tomgang. Ladet er fyldt med donationer. Alt fra honning og medicin til tøj og bleer. Projektet er sponsoreret af blandt andre det tyrkiske fodboldhold Galatasaray, men det har også fået donationer fra private borgere og firmaer.
Allerede ved middagstid har sygeplejersken Rana Akkurt og de øvrige frivillige haft rigeligt at se til. Jordskælvsofrene står i lange køer uden for hallen, hvor de venter på, at det bliver deres tur til at fylde en papkasse med mad, medicin og tøj.
90-årig sprang ud fra 2. sal
90-årige Süleyman Bozkurt lå trygt i sin seng og sov, da jordskælvet ramte hans hjemby Antakya og vækkede ham. Alt rokkede. Første sal i bygningen braste sammen, og mens resten af lejlighedskomplekset langsomt tippede, hoppede 90-årige Süleyman Bozkurt ud fra sin altan på anden sal.
Hans og resten af familiens hus er totalsmadret efter jordskælvet. De har mistet alle deres personlige ejendele. Heldigvis har Süleyman Bozkurt sin datter og sine børnebørn ved sin side, som nåede at forlade bygningen, inden hjemmet braste sammen for øjnene af dem.
For blot nogle uger siden vågnede Süleyman Bozkurt op i en varm seng i sit eget hjem. I dag vågner han op på en madras i en lydt og kold hal. Alligevel holder den 90-årige humøret oppe. Han er rullet ind i tæpper, en fleecetrøje og en hue, og han har munterhed nok til at fortælle historier, kaste politiske håndtegn og bryde ud i latter.
Hans fremtid er dog, ligesom de andre jordskælvsofre i legehallen, endnu uvis. Forhåbentlig bliver Süleyman Bozkurt snart tilbudt et ledigt hotelværelse, så han igen kan vågne i en varm seng.
Læs mere om jordskælvet i Tyrkiet i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
