Folketingets 100 år gamle tante fik i den grad gjort sig bemærket dagen efter den store fødselsdag. POV bringer her et overblik over tirsdag aftens mest bemærkelsesværdige kommentarer, da Konservative trak deres støtte til Eva Kjer Hansen.
Gule bjælker og #gyllegate fyldte det meste af internettet tirsdag aften, da Konservative valgte at trække deres støtte til Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). POV International bringer her et kort overblik over aftenens hændelser, som de forløb på Twitter.
20:04
Lars Løkke åbnede ballet med at indkalde sit borgerlige flertal til ekstraordinært hastemøde.
Har indkaldt lederne af de blå partier til møde i aften kl 21. Så må vi se om regeringen fortsat har flertal til at være regering… #dkpol
— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) February 23, 2016
20:06
Liberal Alliances Merete Riisager er ikke imponeret over Konservatives mistillidsdagsorden. Hun kalder Eva Kjer Hansen for ‘regeringens dygtigste minister’.
https://twitter.com/MereteRiisager/status/702208007174750208
20:44
Den tidligere minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Mette Gjerskov (S), er allerede klar med et bud på en afløser for Eva Kjer Hansen. Hun mener at formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, bør være klar afløser…
Mon Flemming Fuglede fra Bæredygtigt Landbrug sidder ved telefonen med nypudsede sko og afventer Løkkes opkald? #dkpol
— Mette Gjerskov (@MetteGjerskov) February 23, 2016
21:21
Vært på TV2 News-programmet ‘Besserwisserne’ Lasse Sjørslev, beklager på forhånd hvis han ser lidt slidt ud i fjernsynet efter aftenens begivenheder. Det er Søren Papes skyld
Hvis jeg ligner en zombie i morgen-nyhederne på @tv2newsdk imorgen – så er det din skyld @SorenPape. Kan jo ikke gå i seng nu …. #dkpol
— Lasse Sjørslev (@lassetv2) February 23, 2016
21:36
Gylledramaet på Borgen kaster også en omfortolkning af børneklassikeren ‘Hænderne op eller bukserne ned’ af sig. Søs Marie Serup (BT og tidl. spindoktor for Lars Løkke Rasmussen) står bag.
"Gyllen eller regeringens liv" – denne aftens udgave af "hænderne op eller bukserne ned" #dkpol #plathumor
— Søs Marie Serup (@SMSerup) February 23, 2016
21:43
Lasse Sjørslev (TV2) er endnu ikke kommet i seng, men søger nu efter statistisk kyndige der kan hjælpe ham. Måske med noget manus til morgennyhederne?
Findes der egentlig statistik der viser om 100-års-fødselarer typisk dør eller blomstrer op lige efter den store runde dag??? #dkpol
— Lasse Sjørslev (@lassetv2) February 23, 2016
22:53
Folketingskandidaten Jakob Engel-Schmidt (V), der nu er Direktør for Niels Brocks erhversuddannelser, er skeptisk overfor udsigten til endnu en omgang med lygtepælene (læs: Valgkamp).
Efter et kompliceret forhold på 3 uger havde lygtepælene og jeg gjort det forbi. Er lidt loren ved at genoptage forholdet så tidligt #dkpol
— Jakob Engel-Schmidt (@engelschmidt) February 23, 2016
23:34
Igen er det Jakob Engel-Schmidt. Denne gang med en knivskarp reference til ‘Mødet i kælderen’ i Odense, hvor Lars Løkke overlevede magtkampen i Venstre.
Gad vide hvordan statsministeriets kælder ser ud? #dkpol
— Jakob Engel-Schmidt (@engelschmidt) February 23, 2016
23:38
Den afgående DR-vært Ane Cortzen om Deadline-vært Niels Krause-Kjærs diplomatiske udlægning af aftenens træskodans. Krause-Kjær måtte i øvrigt udskyde sin deadline en hel del for at få hele dramaet med.
Krause: ' det er som om der er nogle gnidninger i blå blok'. Årets underdrivelse. @dr2deadline #dkpol #gyllegate
— Ane Cortzen (@Ane_B_Cortzen) February 23, 2016
23:39
Jyllands-Postens politiske reporter Nikolaj Rytgaard: “De to onkler har bedt de to brødre om at finde ud af det.”
DF og LA er ude af Statsministeriet. Dette er en krise, der skal løses mellem K og V, sagde @SimonEmilAmmitz på vej ud #dkpol
— Nikolaj Rytgaard (@nikolajrytgaard) February 23, 2016
23:47
TV2-journalisten Hans Redder havde nok håbet på en lidt større luns fra aftenens ene hovedperson. Papes kommentar efter skæbnesvangert møde med Lars Løkke:
Pape: Nu skal vi hjem og slappe lidt af… #dkpol
— Hans Redder (@hansersej) February 23, 2016
00:06
Tidligere spindoktor og politisk kommentator Lotte Hansen bemærker hvordan den borgerlige blok bruger medierne mod hinanden. Her referer hun til lækagen af intern mail sendt af Rasmus Jarlov (K).
udlægningen af denne mail https://t.co/7Ws1vlqJVu viser hvor beskidt aftenen udvikler sig med pressen som alt for aktiv medspiller #dkpol
— Lotte Hansen (@LotteHansen) February 23, 2016
00:08
En kærlig reminder til Helle Thorning-Schmidts sidste udtalelse til pressen inden hun skrottede ‘Betalingsringen’.
Der kommer en god løsning i morgen.#dkpol
— Randahl Fink (@R4nd4hl) February 23, 2016
00:33
Danmarks Radios garvede politiske redaktør Uffe Tang ‘checker ud’ efter en lang dag.
Så sluttede den dag, der begyndte med en analyse kl 07:00, om at Eva Kjer nok skulle ride stormen af. Godnat #dkpol pic.twitter.com/Y4ebeiDyeO
— Uffe Tang (@Uffe_Tang) February 23, 2016
POV Internationals tirsdag på Twitter
Stifter og redaktør på Point of View International Signe Wenneberg havde fundet bogstavklodserne frem og præsenterede sit helt eget flertal.
Giv nu K et godt tilbud S!!! Hvad ville der være i vejen med en S-K-R-Å regering? – #dkpol #gyllegate #dkgreen
— Signe Wenneberg (@signewenneberg) February 23, 2016
Skribent Margit Knoblauch var også aktiv på Twitter og kom med forslag til hvad Løkke kunne sige til Pape.
https://twitter.com/margytte1/status/702243566387650565
Mandag aften
Her postede Lars Løkke Rasmussen en fin opdatering efter Konservatives 100-års fødselsdagsfest. Her refererer han til Svend Aukens udødelige ord om Venstre og Konservatives had/-kærlighedsforhold. Gad vide hvor meget kærlighed der er tilbage efter tirsdagens svingom?
Kunne du lide historien? I så fald skal du være mere end velkommen til at donere et valgfrit beløb til skribenten Daniel Sichlau via MobilePay. Nummeret er 5046 1444.
Artiklens billede er taget af Johannes Jansson, Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her