NY BOG // INTERVIEW – Bosniens politiske system er kollapset, og det medfører en konstant strøm af kriser. Krigens spøgelser gennemsyrer stadig stort set alle dele af samfundet. Den internationalt anerkendte bosnisk-amerikanske forsker Jasmin Mujanović opridser i ny bog en optimistisk vision for, hvordan landet kan løftes ud af det politiske hængedynd. POV International har talt med ham.
Det politiske system i Bosnien er gået i stå. I løbet af de seneste årtier er det blevet tydeligt, at systemet mangler evnen til at gennemføre reformer. Der bliver hverken produceret ledere eller dynamikker, der formår at opdatere systemet.
Hvis et politisk system, som det bosniske, er paralyseret, så har man, ifølge Jasmin Mujanović, en forfatningsmæssig krise. Det er ikke verdens undergang, men det kræver, at man kaster sig ud i at få etableret en ny forfatningsmæssig løsning.
Vi kan ikke acceptere, at denne tilstand af politisk stilstand fortsætter uendeligt
Jasmin Mujanović er Balkan-forsker og hyppigt brugt som kommentator i medier som Al-Jazeera, The Guardian og Foreign Policy. Hans nye bog, The Bosniaks – Nationhood after Genocide, skiller sig ud fra mængden. I stedet for den dystre fremtidsrille, som en del Bosnien-bøger kører i, opridser bogen et konkret og nærmest optimistisk bud på, hvordan Bosnien kan komme videre i den politiske tekst.
Mens tusmørket falder over Danmark, fanger jeg Mujanović et sted på den amerikanske vestkyst til en digital morgensnak om hans bog og om Bosniens politiske udfordringer.
Kongstanken, vi bliver præsenteret for i bogen, er, at der skal indkaldes til et konvent i Bosnien. Opgaven skal alene være at udarbejde en ny forfatning for et demokratisk Bosnien. Processen skal eksistere uden for det nuværende politiske system. Det er essentielt, at deltagerne udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. De må således ikke kun udvælges efter etnicitet. Landets destruktive fokus på etnicitet skal brydes.
Min skepsis dukker hurtigt op. Hvordan skal dette omfattende projekt køres i gang, spørger jeg ham. Mujanović nikker, mens han tager en slurk kaffe. Trods forkølelse taler han sig hurtigt varm. Konventet kan køres i gang på to måder, forklarer han.
Det ene kunne vi kalde et “dialog-scenarie”. “Hvis den vestlige verden når til en erkendelse af, at Bosnien befinder sig i en forfatningsmæssig krise, så kunne internationale aktører som fx USA, Storbritannien, EU og OSCE introducere ideen om et forfatningskonvent. De kunne arbejde for, at ideen bliver gjort til en del af den politiske diskurs i og om Bosnien. Samtidigt kunne de signalere politisk og økonomisk vilje til at støtte projektet. I løbet af et vist tidsrum ville man så gradvist finde ud af, hvad folk mener.”
Det andet kunne vi kalde et “struktur-scenarie”. Denne tilgang vil kræve en noget mere firkantet tilgang fra Vesten og en høj grad af involvering særligt fra USA.
Mujanović forklarer tilgangen, som hvis han så det fra et amerikansk perspektiv:
“Hør, vi har skrevet Dayton-forfatningen. Der burde allerede nu have været vedtaget flere forbedringer af forfatningen, ligesom man har set i mange europæiske lande. Vi kan ikke acceptere, at denne tilstand af politisk stilstand fortsætter uendeligt. I, altså Bosnien, er nødt til at gennemføre meningsfulde reformer inden for en begrænset årrække. Hvis ikke det sker, vil vi bruge vores magt til at etablere den juridiske ramme, der vil gøre et forfatningskonvent muligt. Det kan være, det kommer i ét hug. Det kan være det kommer i flere bidder, men vi skal nok få det gjort. Vi vil køre det nuværende system ud på et sidespor og oprette et nyt.”
Mujanović fastslår, at der faktisk er grund til at tro på, at et forfatningskonvent ikke er umuligt. Så sent som i oktober 2022 ændrede Bosniens internationale top-top embedsmand, Christian Schmidt, Bosniens valglov. Det var USA og Storbritannien, der gav politisk grønt lys. Interventionen førte til voldsom international kritik, fordi indgrebet styrkede den bosnisk-kroatiske befolkningsgruppes politiske magt på bekostning af den bosniakiske befolkningsgruppe.
Jasmin Mujanović har også selv været ude med riven i flere internationale artikler. Pointen er, at det var en relativt voldsom ændring af det politiske system, der fandt sted. Det var USA og Storbritannien, der støttede den. Kan de gøre det én gang, så kan det gøres igen, men det vil kræve en nytænkning af det politiske fokus. Schmidts ændring bidrog til at fastholde den etniske opdeling af landet. Et forfatningskonvent vil alt andet lige være rettet mod det modsatte – en demokratisering.
Forfatningskonvent vil møde modstand
Jeg konstaterer, at der har været talløse internationale forsøg på at reformere det politiske system gennem årene. Det er der, som antydet, ikke er kommet meget ud af. Vil der ikke vise sig en massiv indenrigs- såvel som udenrigspolitisk modstand mod et forfatningskonvent?
Det medgiver Jasmin Mujanović. Til min overraskelse nævner han som det første, at han forventer, at nogle EU-lande kunne være modstandere af at involvere sig så direkte i institutionsbygning i et naboland.
Han bliver hurtigt mere konkret. Ungarn er i forhold til Bosnien, efter Mujanovićs vurdering, hvad man kan kalde en “ondsindet aktør”. Regeringen i Budapest vil ikke støtte initiativer, der kan forbedre den politiske situation i Bosnien, mener han. Det samme gælder Kroatien, hvis nuværende politiske ledelse uden tvivl vil modarbejde forslaget intenst, både uden for og inden for Nato og EU. Serbien vil helt klart også vise sig som modstander.
I selve Bosnien vil kroatiske og serbiske ledere modsætte sig ideen, fordi det bl.a. vil underminere deres magtbaser. Inden for deres tilhængerskarer vil der, ifølge Mujanović, sandsynligvis også være elementer, der vil true med vold. Den gruppering har Mujanović tydeligvis intet tilovers for. Han mener, at Europa og USA langt tidligere burde have været mere konfrontatorisk over for trusler om vold:
“Lad os simpelthen tvinge dem til at smide kortene på bordet og se, hvad de faktisk har af trusler, siger han. På samme måde bør Kroatien og Ungarn få at vide, at det er forståeligt, at de har nationale interesser. Nu er de til gengæld nødt til at acceptere, at den euro-atlantiske alliances strategiske interesser har forandret sig, og derfor må de rette ind.”
Briterne kommer
Er der i virkeligheden tilstrækkeligt med vilje til at gøre noget som helst i og for Bosnien, spørger jeg. Jasmin Mujanović er forsigtig optimist. Vi skifter samtalefokus til Storbritannien, hvor udenrigsminister David Camerons udtalelser kunne være et første håbefuldt tegn på, at den vestlige verden måske kommer til at overveje en nytænkning af relationerne til Balkan.
Det vakte nemlig opsigt, at Cameron ved en høring 9. januar i det britiske parlament sagde, at Ruslands angreb på Ukraine efter hans opfattelse har forandret den politiske situation på Balkan. Efter Camerons vurdering sidder Vesten fast i en opfattelse af Balkan, der passer til tiden før februar 2022, og derfor bør Vesten tage den politiske tilgang til Vestbalkan op til revision. Cameron gav udtryk for, at Rusland vil benytte alle chancer for at problematisere sikkerhedssituationen i Bosnien og på Balkan, blandt andet via proxy-stater som Serbien.
Jasmin Mujanović mener ikke, at Rusland har intentioner om at invadere hverken Kosovo eller Bosnien, men er enig i, at Rusland forsøger at få åbnet flest mulige konflikter og transformere Balkan til et politisk “åbent sår” igen.
Bosnien som et nyt Nordirland
Der er et akut behov for politiske reformer i Bosnien. Reformer er også en nødvendighed for, at Bosnien kan komme i nærheden af et EU-medlemskab og – måske endnu vigtigere – et Nato-medlemskab. Vi er ved at runde interviewet af. Jasmin Mujanović er klar i spyttet:
“Der er ingen tid at spilde. Det internationale samfund og Bosnien kan lade stå til i 15-20 år.”
Kommentaren får mig til at tænke på Hamza Karcics beskrivelse af Bosnien som et “post-normalt” samfund. Hans udlægning er, at Bosnien befinder sig i en konstant krise-tilstand. Det kan intet land holde til i længden. Mujanović konstaterer tørt, at det under alle omstændigheder vil være billigere og lettere at administrere et forfatningskonvent end en væbnet konflikt.
På trods af optimismen giver han også udtryk for en bekymring:
“Det er i dag indlysende, at der er en forbindelse mellem særligt den ungarske premierminister, Viktor Orbán, den bosnisk-serbiske leder, Milorad Dodik, Serbiens præsident, Aleksandar Vučić og Vladimir Putin. Kroatien og Serbien er politisk gået tilbage til deres 1990’er-ideologiske drømme om et Storserbien og et Storkroatien. Disse aktører har destruktive dagsordner,” siger han.
Mujanović vender tilbage til David Camerons konstatering af, at verden er en anden, end den var før februar 2022. “Det er ikke længere politik på samme måde med studehandler og et forsøg på at mødes på midten,” siger han. “Der er ikke længere nogen politisk midte – og det er skidt.”
I september 2023 angreb en gruppe svært bevæbnede mænd en deling af Kosovo Politi i byen Banjska i det nordlige Kosovo. Mujanović beskriver det som en ekstremt bekymrende hændelse.
Hvis der ikke snart kommer politiske reformer og reel forbedring af den politiske situation, kan Bosnien ende i en tilstand, der minder om Nordirland under konflikten
Skete noget som Banjska i Bosnien, hvilket ikke er umuligt, så er hans vurdering, at det ikke vil slutte så relativt fredeligt, som det gjorde i Kosovo. Det skyldes, at Kosovos Politi og Kosovos befolkning ikke overreagerede eller søgte hævn. Ingen tror, at det vil gå lige så let i Bosnien.
For Mujanovićs er det virkelige skrækscenarie, at hvis der ikke snart kommer politiske reformer og reel forbedring af den politiske situation, kan Bosnien ende i en tilstand, der minder om Nordirland under konflikten. Et forfatningskonvent kan være et første skridt fremad på en nødvendig reform-vej.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
