TRO OG EKSISTENS // INTERVIEW – Er der mening med galskaben? Noget af det vildeste i kristendommen er fortællingen om, at Jesus rejser sig fra de døde. Hvad sker der dog? Ingen ved det, fastholder forfatter og præst Lene Højholt og argumenterer alligevel for, at selv i dag vil også ikke-troende mærke opstandelsen flere gange i løbet af deres liv. Mange gør det, når en, de elsker, er ved at dø, erfarer hun, der har begravet omkring 1000 mennesker.
”Vi mærker den alle sammen”, påstår præsten om den opstandelse, der ellers er så kropumulig at forstå. ”Mange gange i vores liv vil vi endda selv være inde i en opstandelse”, forsikrer Lene Højholt.
”Men jeg ved ingenting om, hvad den er, siger hun så. Det gør ingen anden heller, og det er en del af pointen. En del af meningen med det hele”.
”Opstandelsen er et mysterium. Hvordan den ser ud efter det her liv, får vi lov at vente med til den dag, men ordet – også på græsk – betyder at stå op. Og det ord kan jo bruges i mange forskellige dimensioner, ikke? Vi kan tale om, at her er en frygtelig opstandelse”, lyder det med den tone af totalt underspillet humor, hun har med sig fra opvæksten i Vendsyssel.
Som en anden Niels Hausgaard får hun smilet frem, selv når hun taler om det, der i vores liv står frem som det værste, døden
Gennem en menneskealder har den nu 70-årige Højholt været en markant stemme i den stadig mere udbredte samtale om, hvordan vi lever vores liv her på jorden som væsener med tvivl og tro.
Udover at være sognepræst har hun skrevet en række bøger, har undervist, afholdt retræter og er foruden sin præsteuddannelse også cand. mag i kristendomskundskab, psykologi og kunsthistorie. Hun har holdt utallige personlige samtaler med mennesker i krise. Og har begravet over 1000.
Opstandelsens smil
Som en anden Niels Hausgaard får hun smilet frem, selv når hun taler om det, der i vores liv står frem som det værste, døden.
Men det er måske netop det, fortællingen om opstandelsen kan? Give smil ved at være en fortælling om noget storslået og smukt, så vi kan fortælle hinanden om det, der gør allermest ondt og blive i stand til at leve med det?
Opstandelse, det er uro. Det er at blive bragt i en ny tilstand
Jo, mener præsten, men fortællingen kan mere end det. Den kan også hjælpe os til at leve et bedre liv i denne her vildt foranderlige tid, vi lever i. Tro eller ikke tro.
For beretningen om opstandelsen er ikke kun den, der sker med Jesus, da han dør og som giver os en historie om, at det skete for ham og kan ske for os og dem, vi elsker, og dem, vi allerede savner, så vi kan mødes igen på en eller anden uvis måde.
https://www.spreaker.com/e/vQsDtDV6Ppd
Fortællingen om Jesus er ekstrem. Derfor kan vi heller ikke sådan lige glemme den, når først vi har hørt den, hvad end vi tror på den eller ej.
Det kan hjælpe os i en tid, hvor der er meget kaos, for vi kan blive mindet om, at der kan ske noget godt, når der kommer store forandringer. Eller små.
”Opstandelse, det er uro. Det er at blive bragt i en ny tilstand. Det kan være sådan helt inde i dagliglivet, og det kan være en forvandling af dit liv”, fortæller Lene Højholt.
Det er vigtigt at se, understreger hun, at opstandelse kan ske på mange planer.
På den ene side er en opstandelse slet ikke noget mærkeligt og vildt, men blot en forandring til hverdag, som når solen står op om morgenen.
Så kommer der et tidspunkt, hvor man har mere tid til at tænke over livets mening
Ser vi solopgangen og alle de små opstandelser som opstandelser, kan vi dog måske bedre få øje på den store. Er vi opmærksomme på, at der kommer opstandelser, vil vi være i livet på en anden måde. Eller rettere, vi kender godt den måde. Vi taler om den, når vi siger, vi er blevet til det, vi kalder et helt nyt menneske.
Det er en måde at tale på, som de fleste kender og kan bruge på mange måder. Både, når de lige har været i bad og vasket sved og snavs af sig eller har tabt sig, eller når de på et helt andet plan har gennemgået en stor forvandling.
Midtvejsopstandelsen
Efter en forandring opstår der noget nyt.
Da sker en opstandelse.
Lene Højholt ser det især ske hos mennesker midt i livet.
”Man har arbejdet i mange år for at få job og karriere og været meget fokuseret på det konkrete liv, kan man sige, stifte familie og så videre. Så kommer der et tidspunkt, hvor man har mere tid til at tænke over livets mening. Det er den form for opstandelse, hvor man bliver mere klar over, at der er andet i livet end alt det konkrete. En åndelig opstandelse, kan du kalde det.
Det kan give en farlig opstandelse, erkender hun, når det sker.
Ens liv kan man ville lægge om. Ens arbejde, bolig, alt kan komme op til overvejelse. Også en selv.
Når Lene Højholt går tilbage til teksterne i Bibelen, finder hun, at fortællingerne som den om opstandelsen kan forklare, hvad der sker med en under for eksempel sådan en vildt urolig periode i ens liv.
Teksterne kan fortælle på en særlig måde, så man måske endda bedre forstår, hvad der sker. Uden at vi måske kan sætte ord på, kan vi genkende os selv i beretningerne og lære af dem.
”Bibelteksterne er i billedsprog. Vores drømme om natten er i billedsprog. Det er, som om vores bevidsthed lever i forskellige dimensioner og har forskelligt sprog. Måske er noget af livets mening, at de dimensioner kun langsomt åbner sig for os”.
Hvis det virkelig går op for dig, så er der en livsangst, som letter, og som gør, at du vover at overgive dig til livet på en anden måde
Lene Højholt understreger, at det kan være en stor hjælp at gå til terapeut og være i psykologiske forløb, hvor vi ”kan komme af med angst og nogle af de traumatiske ting, vi måske har glemt, og som knuger os.”
”Det er ikke det samme som, at livet åbner sig ind i den der åndelige dimension, hvor du ligesom selv mister kontrollen og overgiver dig til at give slip og sige; ok, det er sådan, det er, jeg kan ikke bestemme, om den opstandelse kommer eller ej”.
En livsangst, som letter
Opstandelsen er også selve opstandelsen. Den ubegribelige, som er en vigtig del af fortællingen om Jesus. Hans opstandelse, som er hans, men gennem fortællingerne også vores. Ikke alene som et psykologisk billede på opstandelser, men som en virkelighed for dem, der tror.
”Den handler om en dyb hengivelse eller overgivelse, om du vil. Om en længsel. Jeg tror, vores længsel kan bringe os rigtig langt. Hvis vi tør følge vores længsel efter at være så tryg, at man vil give slip og overgive sig”.
Forskellen er, mener Lene Højholt, at tager vi opstandelsen til os, lader ”den blive levende virkelighed i os”, vil vi vide, at hvis vi kastes ind i skrøbelighed og magtesløshed, så er vi ”hele tiden omsluttet eller båret af en kærlighed, som også vil bære ind i det yderste” – i døden.
”Hvis det virkelig går op for dig, så er der en livsangst, som letter, og som gør, at du vover at overgive dig til livet på en anden måde”, forklarer Lene Højholt.
Hvis man ved, der sker noget godt ved en opstandelse efter en forandring, ja, endog efter døden, så vil man mere frit og stærkt kunne tage ansvar i livet, fordi man er tryg. Måske.
Tegn et sted fra
Lene Højholt ved, at det er svært at forholde sig til og at forstå, men har erfaret, at nogle mennesker, der er døende eller er tæt på en, der er ved at dø, oplever ”en anden virkelighed træde frem”. Også dem, der ”ikke lever et religiøst liv”.
”Så har jeg bare så mange gange hørt mennesker sige; lagde du mærke til, lige da du kastede jord på kisten, da kom der en lysstråle, eller fuglen sang, da kisten blev sænket, eller skyen gik fra. Det er tankevækkende, at når mennesket er helt derude på grænsen mellem liv og død, så ser man sådanne helt almindelige ting som et tegn, som en Gudshenvendelse. Solstrålen var der alligevel, men i det øjeblik er man åben for den der anden dimension af livet og ser den som et tegn”.
Hun oplever, at det ofte trøster med et tegn, der tolkes som kommende fra den anden virkelighed, som vi ”opstår” i. Men hvad der sker for den døende, kan man ikke vide.
Når du mærker, at den solstråle, der kommer ind ad vinduet ved dødslejet, har en anden og dyb betydning og derved tvinger dig til et større nærvær
”Jeg spurgte engang en dybt troende kvinde, kort tid før hun skulle dø, hvordan det var at være så tæt på døden, og så sagde hun; jamen, jeg ved jo ikke noget, der er et forhæng, og det forhæng kan jeg ikke komme til at kigge om bagved endnu. Sådan er det jo for os. Der vil altid være et forhæng. Vi ved ikke, hvad der sker, men vi har en retning at se i”, fastslår Lene Højholt.
Når talen falder på tegn og tanker om dødsstunden, minder hun om, at ”vi er nødt til at skelne mellem dem, der mister og dem, der dør”, og at tegn og tro ikke betyder, at livet nødvendigvis bliver lettere for de efterladte.
”Altså, smerten er der stadigvæk, men det er alligevel noget andet, når du ikke er alene og fortabt i smerten. Når du mærker, at den solstråle, der kommer ind ad vinduet ved dødslejet, har en anden og dyb betydning og derved tvinger dig til et større nærvær. Hvis du har et enormt travlt liv, så har du ikke tid til at opleve det i den almindelige dagligdag, men efterhånden bliver det vigtigere”, konstaterer hun om at blive ældre.
Selv kommer hun i tanke om en oplevelse, hvor hun ”gik ned ad strøget i Aarhus og så et lille barn, og pludselig var jeg ved at besvime, fordi mit hjerte altså elskede det barn, som jeg aldrig har set hverken før eller siden”.
Hun ler over, at der ”kan komme sådan nogle øjeblikke, hvor hele den dér dimension af liv” fylder hende, som også da hendes far lå døende og tre af hans elskede fugle, tre skovduer, denne ene dag af alle valgte at sidde hele dagen udenfor hans vindue.
LÆS FLERE ARTIKLER AF CHARLOTTE RØRTH HER
CV
Lene Højholt.
70 år.
Født og opvokset i Vendsyssel.
Cand.theol.
Cand.mag. i kristendomskundskab, psykologi og kunsthistorie
Tidligere sognepræst i blandt andet Grenå.
Forfatter til en række bøger, senest Frans og Clara og At blive menneske.
Holder foredrag, underviser, har egne studiekredse og arrangerer, retræter og pilgrimsrejser til Assisi og Israel.
Topfoto: Dimitris Vetsikas, Pixabay
Øvrige fotos: Trooper/Gitte Blom Christensen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
