SOCIALDEMOKRATIET & SOLIDARITET // DEBAT – Den socialdemokratiske indsats for danskerne og det danske samfund fortjener vores dybe respekt, og socialdemokraternes solidariske menneskesyn og retfærdighedstanke er grundstammen i den danske folkesjæl. Men menneskesynet har ændret sig dramatisk, når den socialdemokratiske regering fører politik, der splitter familier, børn fra forældre og sender flygtninge hjem til usikkerhed og forfølgelse. Menneskeliv er på spil, advarer Monica Krog-Meyer og spørger socialdemokrater rundt omkring i landet, om de virkelig har sagt farvel til de socialdemokratiske dyder, og om de kan se sig selv i øjnene?
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kære alle I skønne socialdemokrater over det ganske land. I der udgør grundstammen i dansk folkesjæl, og som lige nu har stor politisk opbakning.
Hvordan har I det? Taler I om det, der foregår i regeringen, og som diskuteres ivrigt overalt?
Det må være et fast punkt ved medlemsmøderne – eller er der forbud mod at tale om den slags?
Jeg tænker selvfølgelig på somaliere, der bliver sendt hjem til usikkerhed og forfølgelse. På syrere, der sendes hjem til usikkerhed og forfølgelse. Og på små børn, der bliver taget fra deres mødre.
Det sker alt sammen i Socialdemokratiets navn – eftersom det er partiet med regeringsmagten – og det støttes fra begge sider i salen.
Men kan I leve med det?
I dag så jeg en dødsannonce i en avis. En dansk kvinde, Lilli, blev 93 – og hun blev omtalt som ”en god socialdemokrat”. Hvad mon Lilli mente om det, der foregår?
Lad mig fortælle en historie. Vi skal tilbage til 1988. Fordi jeg var radiomedarbejder, fik jeg en anderledes og spændende opgave. Jeg skulle lave en reportage om den helt særlige indsats, som ASF Dansk Folkehjælp (landsdækkende, frivillig, humanitær organisation) påtog sig i Armenien, hvor den kæmpestore by Leninakan blev ramt af et jordskælv. Byens borgere boede derfor i lave hytter, skure, og hvor de kunne finde plads, for højhusene skulle de i hvert fald ikke op i.
Der var lavet en indsamling blandt medlemmerne i ASF Dansk Folkehjælp, så man kunne sende to kæmpestore lastbiler pakket med byggematerialer hele vejen til Armenien, og samtidig tog ni mand af sted med fly til den by. I løbet af en måned byggede de to børnehaver som en gave til de mennesker, der havde fået deres liv væltet omkuld, hvis de var så heldige at have overlevet jordskælvet.
Og det lykkedes. De børnehaver bruges formentlig endnu. Dengang var det en sovjetrepublik, i dag er Armenien et selvstændigt land, og byen hedder nu Gyumri. Danske medlemmer gjorde en medmenneskelig indsats for at hjælpe folk i nød. Jeg var pavestolt over deres projekt, og det endte med at blive til en radioreportage, som kunne afspilles på medlemsmøder rundt i landet og illustrere: Det er det her, vi gør i Dansk Folkehjælp.
Mit gæt er, at der ikke laves så mange af den slags projekter mere. Ulandshjælpen fra staten er skåret ned, hvorfor private skal overtage det arbejde. Og skal vi ikke først sørge for vores egne børn her i Danmark?
Piben har fået en anden lyd i Danmark.
Nu er det, jeg spørger, om alle I socialdemokrater rundt i medlemsforeningerne kan forlige jer med det, I hører statsministeren, integrationsministeren og mange andre sige? Rasmus Stoklund og Aslan Rasmussen for eksempel<+ Erklærede ansatte socialdemokrater. Hvordan synes du, det harmonerer med de gode gamle socialdemokratiske dyder? Det, du selv blev opildnet af i sin tid?
Jeg har meget svært ved at tro, at den danske folkesjæl har ændret sig så meget, at I synes, det er helt, som det skal være.
Vi ved jo godt, hvordan man ser på det ‘i højre side af salen’. Det er ikke nogen overraskelse. Dem kan man lade være med at stemme på og så protestere og modarbejde, så meget det er muligt. Og lige nu er det socialdemokraterne, der har magten, sammen med støttepartierne. Men de siger jo stort set det samme som den tidligere regering.
Men menneskesynet har ændret sig dramatisk. Når den danske regering giver ungarske Victor Orban gode ideer, så ved man, at vi er slået ind på en forkert vej. Der er menneskeliv på spil
Jeg er ikke socialdemokrat. Altså når jeg stemmer. Har sat mit kryds der nogle gange gennem årene, men det kommer aldrig mere til at ske. Det er simpelthen blevet for menneskefjendsk. Jeg vil ikke kunne se mig selv i spejlet.
Men jeg har stor veneration for Socialdemokratiets historiske indsats for danskerne og det danske samfund. Jeg holder af det menneskesyn, der lå til grund, af den retfærdighedstanke og – hvis vi skal skrue os lidt op på de høje nagler – så er der noget ædelt, solidarisk og næstekærligt, der gennem historien har bragt os til det rige samfund, vi har opnået i dag. Jeg nyder godt af det og synes, jeg bør give noget videre til andre i nød.
Men menneskesynet har ændret sig dramatisk. Når den danske regering giver ungarske Victor Orban gode ideer, så ved man, at vi er slået ind på en forkert vej.
Når den danske stat lukker sin ambassade i Damaskus, fordi det er for usikkert, og vi alligevel synes, det er sikkert nok at sende syrere, der flygtede fra krig og bomber og er på midlertidig asyl her, hjem, uden at vi har en aftale med de syriske myndigheder, så har vi bevæget os meget langt væk fra den socialdemokratiske tankegang.
Når vi med åbne øjne forsætligt vil adskille en 4-årig fra sin mor, fordi vi hader det, moren har gjort ved vores land, og lader statsministeren kalde det for et tilbud til moren, så går vi ud ad en tangent, som ingen socialdemokrat bør kunne støtte.
Når vi med åbne øjne splitter familier, splitter forældre og børn, hvad siger det så om den danske folkesjæl? Det plejer vi ikke. Det er en helt ny tankegang, som vi ellers ikke praktiserer.
I dag så jeg en dødsannonce i en avis. En dansk kvinde, Lilli, blev 93 – og hun blev omtalt som ”en god socialdemokrat”. Hvad mon Lilli mente om det, der foregår?
Måske vi skal tale lidt mere om, hvorvidt det socialdemokratiske menneskesyn har ændret sig? Har I ændret i jeres formålsparagraffer? Har I droppet ord som “solidaritet”? Findes “sociale hensyn” ikke længere? Medmenneskelighed? Osv osv.
Jeg mener ikke at have læst om det. Det er ledelsen, der udtaler sig, men hvad siger I, der udgør partiet – kan I leve med det?
Hvis I stadig hylder de tanker, der hører til de røde faner, og som har kostet blod, sved og tårer gennem historien, så er det vist på tide, at I tager en kammeratlig samtale med jeres repræsentanter i Folketinget. Det opgør er hårdt tiltrængt, hellere i dag end i morgen.
Jeg synes, der er mere ræson i at bruge pengene dér, hvor de mennesker er, indtil deres land er sikkert at vende tilbage til. Lige nu er det her
Og ja – jeg taler til dig! Du har også et ansvar som medlem af det parti. Der er menneskeliv på spil. Der er udsigt til opmagasinering af udsendte syrere i udrejsecentrene. Hvis de ikke selv vil hjem, så ender de der. Alle ved, at her går man til grunde, her mister man håbet og meningen med livet. Siden hvornår har det været socialdemokratisk tankegang?
Der er udsigt til hjemsendelser, mere eller mindre frivilligt, tilbage til et land, man ikke kender, ikke har nogen tilknytning til, og som man er flygtet fra og pludselig kommer til at stå helt alene i.
Jojo, de får skam penge med – vi betaler for at slippe for dem – og derfor omtales de som “omvandrende hæveautomater”, når de kommer frem.
Jeg synes, der er mere ræson i at bruge pengene dér, hvor de mennesker er, indtil deres land er sikkert at vende tilbage til. Lige nu er det her.
Jeg tænker på børnehaverne i Leninakan/Gyumri. Dem kan vi være stolte af. Derimod kan vi ikke være stolte af det, der sker i Danmark i dag.
LÆS MERE I POV OM DANSK FLYGTNINGEPOLITIK HER
Topillustration: En rød rose – det socialdemokratiske partisymbol. Foto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
