FLYGTNINGE I DANMARK // KOMMENTAR – “Jeg er træt af de danskere, der konstant fortæller mig, at Danmark intet gør for flygtninge. Sådan er virkeligheden jo ikke”, skriver journalist Michael Rastrup Smith, der også peger på, at baggrunden for de ukrainske flygtninge, der nu kommer til Danmark, er en anden end for dem, der f.eks. kom fra Syrien.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Mange skriver i øjeblikket på sociale medier, at kontrasten mellem den måde, vi behandler ukrainske flygtninge og syriske flygtninge på i Danmark, er næsten kvalmende.
Påstanden er, at både det almene og offentlige Danmark modtager de ukrainske flygtninge med åbne arme, mens de samme myndigheder og mennesker forsøgte at lukke Danmark for syriske flygtninge, da de flygtede hertil i 2015.
Folk spyttede på de syriske flygtninge, mens de modtager ukrainske flygtninge med åbne arme, skriver en Facebook-bruger.
Sådan er virkeligheden imidlertid ikke.
Antallet af syriske flygtninge, der er kommet til Danmark på fem år, er altså flere mennesker, end der bor i danske byer som Holbæk og Sønderborg
Det er rigtigt, at en mand spyttede på mellemøstlige flygtninge fra en bro over motorvejen, da de kom vandrende ind i Danmark.
Men det er også rigtigt, at ukrainske flygtninge forleden blev modtaget med kanonslag i et flygtningecenter i Bov i Sønderjylland kun otte kilometer fra, hvor jeg bor. Fire unge danskere blev tilbageholdt af politiet. De havde både kanonslag og bomberør i deres bil til at byde de ukrainske flygtninge velkommen med.
Der er danskere, der vil stoppe flygtninge i at komme til Danmark, og de tager ikke hensyn til, hvor flygtninge kommer fra – om det er Syrien eller Ukraine.
Og så er der danskere, der mener, at Danmark ikke tager velvilligt nok imod mellemøstlige flygtninge. Det er blandt andet dem, som nu siger, at de får kvalme af den måde, vi forskelsbehandler ukrainske og syriske flygtninge på.
Syriske flygtninge
Men hvordan behandler vi egentlig mellemøstlige flygtninge i virkelighedens verden?
Lad os se på de syriske flygtninge. De kom for alvor hertil fra 2015. Af et svar i Folketinget fremgår det, at der pr. 1. januar 2020 opholder sig i alt 32.062 syriske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med syrisk herkomst i Danmark.
Antallet af syriske flygtninge, der er kommet til Danmark på fem år, er altså flere mennesker, end der bor i danske byer som Holbæk og Sønderborg, og derfor er påstanden om, at vi ikke gør noget for syrerne grebet ud af luften.
Vi kan ikke blive ved med at modtage flygtningegrupper i Danmark på størrelse med store danske provinsbyer, som vi på forhånd ved, ikke vil forlade Danmark igen
De mennesker, der mener, at Danmark skal tage flere flygtninge fra Syrien, fremfører ofte, at disse flygtninge er særligt veluddannede, og at deres arbejdskraft kan hjælpe Danmark i et opsving.
Påstanden er imidlertid ikke sand, ifølge Berlingske er kun 53,7 procent af de syriske mænd kommet i beskæftigelse, mens kun 17,8 procent af de syriske kvinder er i arbejde pr. 12. april 2021.
Og desværre må det konstateres, at syrerne i stedet for at være den elite-flygtningegruppe, som nogen udråber dem til, er endt som en af de mindst succesfulde.
Ukrainske flygtninge
Hvad der til gengæld rigtigt, er, at mange danskere modtager ukrainske flygtninge med stor åbenhed, og det har naturligvis en årsag: Ukrainerne kommer fra et land, der ligger tæt på Danmark, og i modsætning til mange flygtninge fra andre lande er det kvinder og børn, der kommer til Danmark fra Ukraine, mens mændene bliver derhjemme og kæmper.
Og det skaber en større sympati hos mange, hvis en kvinde med børn banker på, end hvis det er en ung mand, der har efterladt familien derhjemme, gør det.
Og ja, det betyder også noget i manges bevidsthed, at de ukrainske flygtninge minder om os selv kulturelt, og at de tilkendegiver, at de vil i arbejde her og nu – men vende hjem til Ukraine igen, så snart det lader sig gøre.
Men sympati eller ej, så er vi nødt til at forstå, at Danmarks befolkning kun udgør 0,07 procent af verdens befolkning, og lige meget hvor mange flygtninge vi tager, så vil der altid være nogen, som vi ikke kan tage.
Og lige meget, hvor mange flygtninge vi tager, vil der være en snæver gruppe, der presser på, for at vi skal tage flere.
Flygtningetal og indbyggertal
En lille del af den danske befolkning vil overhovedet ikke modtage flygtninge, mens en anden del mener, at Danmark bør åbne dørene bredt op for flygtninge. Men det er den store del af befolkningen, der bestemmer, og den ligger midt imellem de to holdninger.
Men hvordan ser Danmarks flygtningetal egentlig ud?
Det er almindeligt anerkendt, at Tyskland har modtaget overordentligt mange flygtninge i de senere år, så lad os sammenligne nogle af vores flygtningetal med Tysklands tal. I afrundede tal har Tyskland for eksempel modtaget 800.000 syriske flygtninge, mens Danmark har modtaget 32.000.
Da Tysklands befolkning er 14 gange større end Danmarks, så svarer det til, at vi i Danmark – hvis landet var så stort som Tyskland, faktisk har modtaget 448.000 syriske flygtninge.
Ser vi på somaliske flygtninge, så er det omvendt. Tyskland har modtaget 34.000 somaliere, mens Danmark i dag har 21.000 somaliske flygtninge og deres efterkommere. Havde Tyskland modtaget lige så mange flygtninge som Danmark pr. indbygger, skulle Tyskland i dag have 294.000 somaliere.
Flygtningestrømmen i verden vil blive ved og ved. Det viser Ukraine også, men vi kan ikke blive ved med at modtage flygtningegrupper i Danmark på størrelse med store danske provinsbyer, som vi på forhånd ved, ikke vil forlade Danmark igen, og er svære at få på arbejdsmarkedet, selv når det skriger historisk højt på arbejdskraft.
De rige lande skal hjælpe
Flygtningestrømmen skaber er et uholdbart pres på længere sigt, og vi skal i stedet i gang med at påvirke de lande med store økonomier, der kører i frihjul, når det gælder om at hjælpe flygtninge.
Lad mig tage det grelleste eksempel, Qatar. Et land, der er ufatteligt rigt og snart afholder verdensmesterskabet i fodbold. Qatar ligger midt i Mellemøsten og burde være involveret i at hjælpe flygtninge fra eget område.
Vi må overbevise de lande – der kan hjælpe, men som ikke vil gøre det – om, at de skal hjælpe
Men det gør man ikke. Qatar har råd til at bruge 1.400 milliarder kroner på at holde VM, men man har ifølge UNHCR kun 189 flygtninge og 133 asylansøgere, hovedsageligt kvinder og børn.
Japan, der er en stor økonomi, hjælper ikke med flygtninge, og verdens snart største økonomiske magt, Kina, har ifølge UNHCR modtaget blot 9 flygtninge og 26 asylansøgere fra Syrien (2016-tal).
I de 20 år fra 1990 til 2010 havde verden ifølge UNHCR et globalt flygtningetal, der lå stabilt på omkring 40 millioner. I de sidste ti år er flygtningetallet imidlertid steget til 80 millioner. Det er indlysende, at det problem kan vi ikke løse med dansk mundhuggeri om, hvor mange eller få flygtninge vi skal hjælpe.
Vi må overbevise de lande – der kan hjælpe, men som ikke vil gøre det – om, at de skal hjælpe. Og det gælder ikke mindst de rige mellemøstlige lande, Japan og verdens næststørste økonomi, Kina.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
