
DAG 11 // POV SPORT – Danmark satte en kajakbronze ind på medaljekontoen. 4000 forfølgelsesholdet kørte sig efter dramatisk styrt alligevel i OL-finalen på velodromen onsdag formiddag. Og så ramte de danske håndboldherrer semifinalen og dermed finaleweekenden med mindst en bronzekamp efter en solid kvartfinalesejr over Norge – det handler denne klumme om.
Nikolaj Jacobsen er et næsten 50-årigt legesygt menneske. Også i sin profession, som man må sige, håndbolden ligesom er. Han har stort set ikke lavet andet, siden han valgte side som ungdomsspiller, og hans forældre ikke havde råd til at lade ham fortsætte fodboldkarrieren inde i OB, hvor han nåede at spille sig på U-landsholdet.
Da han gav håndbolden en helhjertet chancen i GOG, og i den periode var på andetholdet i OB, ville fodboldklubben ikke betale for bus-og togbilletten fra Oure på Sydøstfyn og ind til Odense. Det satte en stopper for fodbolden som målscorer på absolut eliteniveau. Han fortsatte dog med at spille fodbold i Svendborg og det lokale Tved, mens håndboldkarrieren tog mere seriøs og sidenhen professionel fart.
Et konkurrencemenneske helt ud til fingerspidserne. Også privat, når der bliver spillet til mål i haven hjemme på Thurø eller ved brætspillene inde i stuen. Han giver sig ikke. Naturligvis i et endnu hårdere udtryk, når det gælder trænergerningen for et klubhold, eller som i dag for det danske herrelandshold. Så er det næsten længere end til fingerspidserne, hvis det ellers kan lade sig gøre.
Zaubermaus” kaldte de ham. Tryllemusen på dansk.
I har selv hørt det i landstrænerens timeouts. Også at han ikke kun er et konkurrencemenneske, men ditto en hidsigprop. Han kan blive så rasende. Fordi han notorisk søger perfektionen, så han kan drive sine spillere og omgivelser til vanvid. Igen, han er professionel. Får en pæn stor millionløn for sin indsats, som han også gjorde som stjernefløj nede i THW Kiel, dengang han på de kanter var publikums yndlingsspiller ude på fløjen og fra syvmeteren på straffekast.
”Zaubermaus” kaldte de ham. Tryllemusen på dansk. Legebarnet eller det professionelle legemenneske, fordi adskillige sportsgrene bærer legen i sig. Håndbold gør især med sine mange systemer og begreber, vi som udenforstående seere og tilskuere ikke fatter det halve af.
Så ja, godt nok har han som helt ung danderet den ude i baglokalet i et lokalt supermarked og faldet halvt i søvn hen over et Anders And-blad, mens han uddannede sig som kommis. Og af samme grund da også var kommet igennem handelsskolen. Men de sidste sådan cirka 30 år har han levet af at spille eller træne håndbold.
Han kender arbejdsbetingelserne
Når han bliver beklikket på sin profession eller sine færdigheder, bliver han hidsig. Rasende. Men forsøger alligevel at tøjle temperamentet i forhold til offentligheden. Ikke nødvendigvis i timeoutsene, hvor vi også kan lytte med i tv-stuerne, men i medierne. Når han står foran et pressekorps. For den del har han igennem mange år som TV-ekspert hos TV2 under herreslutrunderne også oparbejdet en erfaring i, så han også på det felt er en slags professionel. Eller var. Han kender arbejdsbetingelserne. Journalisterne, værterne og eksperternes rolle.
Nikolaj Jacobsen accepterer og anerkender deres tilstedeværelse. Kender betydningen af et lukket kredsløb, hvor den ene hånd, om man så må sige, fodrer den anden. I den store nationale og internationale håndboldfamilie, som samtidig også er ret lille på det niveau. Langt mindre end fodboldens økonomiske og udbredte gennemslagskraft.
Men efter tirsdagens OL-kvartfinalesejr over Norge havde han så fået nok. Fordi han især nok mente at have lidt mere mandat til at give igen, end da han og holdet for halvandet år siden røg ud af EM i Sverige med fynd og klem efter tre indledende kampe.
Dengang havde han ikke så meget at skyde med, selvom danskerne egentlig havde spillet både fornuftigt og resultaterne også var godkendt, så havde han og holdet alligevel forregnet sig på et nyt format, og som om spændings- og energiniveauet sammen med et par væsentlige skader ikke stod mål med forventningerne.
Tiden gik i isolation og på Teams, Google Meet eller i den dur
Både Nikolaj og holdet slap relativ billigt igennem i medierne. Selvfølgelig var der sort-hvide konklusioner og højtråbende ekspertmellemregninger i nogle dage derpå. Men han var trods alt stadig forsvarende verdensmester, det europæiske, som er lig med verdenstoppen, styrkeforhold er tæt, så det gik lige an. Ingen knive i ryggen og længerevarende negative dagsordener.
Midt i det hele viste coronapandemien sit grimme og i den grad for håndbolden, og så mange andre idrætsgrene og erhverv, forstyrrende fjæs frem. En økonomisk og organisatorisk øretæve for klub- og landsholdshåndbold, så Nikolaj Jacobsen nåede knap nok at se sine spillere i øjnene igen efter fiaskoen i Malmø. Evalueringen blev for så vidt overflødig. Tiden gik i isolation og på Teams, Google Meet eller i den dur.
Og med at forberede sig til endnu et verdensmesterskab, som den magtfulde præsident i det internationale forbund, IHF, Hassan Moustafa, insisterede på skulle gennemføres i hans hjemland Egypten i januar 2021. Til en smule angst og bæven, vaccinen var end ikke i danske kanyler endnu.
Genvandt verdensmesterskabet
Med en vis modvilje rejste landsholdet sydover. Smadrede al modstand, hvis man lige ser bort fra den ret tætte vanvidskvartfinale med to gange forlænget spilletid og straffekastkonkurrence mod værtslandet, og genvandt verdensmesterskabet.
Svendestykket havde Nikolaj Jacobsen for længst leveret to år forinden med den første VM-titel til Danmark nogensinde. Nu havde han vundet to. Malmø var blevet en by i Rusland, og hans mandat i rollen syntes og synes uendeligt.
På sin vis havde han hellere været OL-boblen eller OL i det hele taget foruden, fordi japanerne åbenbart ikke havde styr på pandemien endnu, gav han behørigt udtryk for på forhånd. Han mente, det var uforsvarligt at gennemføre og at udsætte sig selv og ikke mindst spillerne for både smittefare og træthedsskader efter corona-sammenpressede turneringsprogrammer i både nationalt og europæisk regi.
Men når han først står der, så er der ingen kære mor. Så er det alvor, og så sætter han alt på spil. Sig selv, sine spillere, sin stab. I nationens sportslige tjeneste. Nikolaj Jacobsen er en no bullshit-træner, når først bolden er i spil. For han er jo konkurrencemenneske. Han vil vinde.
Det var også derfor, han blev så sur tirsdag formiddag dansk tid, da Danmark om søndagen endelig havde tabt en slutrundekamp igen, som de ikke havde gjort siden det EM i Sverige, og at medierne så var begyndt at så tvivl om hans og holdets tilstand.
Derfor var jeg faktisk ret enig med landstræneren, også i timingen af hans kritik
Altså, efter på fejende og legende flot vis at have udklasseret Norge i den olympiske kvartfinale. Med seks mål. 31-25. Fordi når Nikolaj kan lide at lege, gør det også Mikkel Hansen i godt legehumør, og med de klassemedspillere i nykommeren af en verdensstjerne i Mathias Gidsel og såmænd playmaker Jacob Holm og flere af de velkendt navne på VM-titel-niveau, så er der et helt klaviatur af virtuos håndboldunderholdning er byde ind med.
.@Niklas_Landin og co. er i OL-semifinalen! 🇩🇰🥳 #hndbld #allfordenmark #Handball #olympics #Tokyo2020 #den pic.twitter.com/uMObt2iEkU
— DanskHåndbold (@DanskHaandbold) August 3, 2021
Derfor var jeg faktisk ret enig med landstræneren, også i timingen af hans kritik, for danskerne har spillet verdensklassehåndbold turneringen igennem, mens kampen mod Sverige var stort set ligegyldig. Det var en træningskamp, som jeg dog skrev om, forholdt mig til og forsøgte at sætte i perspektiv i forhold til den øvrige olympiske turnering. Nikolaj udtalte sig ifølge Ritzau sådan efter kvartfinalen:
“Giv os nu bare lidt respekt”
”Jeg synes, det er åndssvagt, at der ikke er mere tillid til og respekt for holdet. Vi valgte en præmis for kampen mod Sverige, og jeg synes, at et enkelt nederlag bliver blæst for meget op, hvor vi fik det resultat, vi skulle bruge. Man kunne have ventet med at save os over til efter i dag (hvis vi havde tabt, red.), men I er der med det samme. Giv os nu bare lidt respekt. Jeg efterlyser en fælles forståelse af, hvor vi var henne. Vi havde vundet puljen og stod i kvartfinalen.”
Måske ikke ligefrem særlig fonetisk rasende. Men det var han. Tro mig. Min egen personlige disclaimer i den retning må være, at jeg for godt et par år siden skrev en biografi om Nikolaj. Hvor jeg igennem processen følte, at jeg lærte en stor del af hans personlige og professionelle karakter at kende. Men jeg kom ikke tæt på ham. Er ikke en del af hans vennekreds.
I bund og grund mente han ikke, at han var værd at skrive en hel bog om
Nikolaj Jacobsen har flere nære venner i det sportsjournalistiske miljø. Det giver sig selv, når han eksempelvis har arbejdet redaktionelt på TV2 igennem mange år og med sportsjournalister igennem hele sin karriere. Som man ser i så mange andre journalistiske genrer. Politikere og journalister, der er venner eller kærester på kryds og tværs. I underholdningsjournalistikken, erhvervsjournalistikken. I alle mulige brancher, som ikke er semioffentlige.
Nikolaj havde med afdæmpet velvilje givet grønt lys til, at jeg skrev en bog om ham. I bund og grund mente han ikke, at han var værd at skrive en hel bog om. At han sagtens kunne nøjes med at være halvoffentlig ejendom, når han var på job. Ellers ikke.
Og derfor har jeg såmænd intet i klemme, når jeg istemmer min enighed i hans ord. Som så også var betimelig velvalgte, for der var jo ikke noget at save over efter den kvartfinalesejr. Overhovedet.
Skal landstræneren så have kniven, hvis Danmark taber til Spanien i semifinalen?
Jeg var også efter nogle af hans dispositioner efter EM i Sverige, som man som klummekommentator i min optik både er forpligtet og berettiget til. Og han tager det sjældent ilde op, om end man sagtens kan se på ham, og høre på ham, at han hader at tabe.
Skal landstræneren så have kniven, hvis Danmark taber til Spanien i semifinalen? Såmænd på den isolerede præstation, hvis den tilsiger det. På lang bane: Nej. Ej heller hvis han taber bronzekampen. Det slipper han også igennem med. To verdensmesterskaber er carte blanche til nogenlunde lige så lang tid, han har lyst til at være landstræner. Tænker jeg.
Hvis han ovenikøbet vinder OL, kan han selv bestemme 0’erne på lønchecken ved næste kontraktforlængelse. Inden for de rammer håndbolden nu engang rummer. Han ville nok få et ekstra nul på ude i klubverdenen, hvis de ellers kan finde pengene igen efter pandemien. Og lidt kortere snor.
Ikke fredet
Og naturligvis er Nikolaj Jacobsen ikke fredet for kritik. Ej heller hans spillere. Resultater eller ej, har han ikke journalisterne i sin hule hånd. Akkurat som en Brian Holm, der ovre i cykelverdenen gør sig som den, der puster sig offentlig op, hvis ikke der bliver rapporteret efter hans hoved, ikke har.
Ved det nylige DM i landevejscykling kritiserede ekspertkommentatorerne Rolf Sørensen og Chris Anker Sørensen i studiet Deceuninck-Quick-Steps kørsel og taktik under løbet, og så fik de ellers sportsdirektør Brian Holms sorte bog, i denne sammenhæng Twitter, at føle. Som han skrev:
”Kære Gøg og Gokke, @chris_anker, @ilbiondorolf. Vi står 100% uforstående overfor jeres usaglige kritik af vores kørsel til DM. Mikkel er en klasserytter. Skulle vi havde kørt ham ind? Håber Gøg og Gokke har nosser nok til at diskutere det på @TV2SPORTdk live kh @deceuninck_qst”
Kære Gøg og Gokke @chris_anker @ilbiondorolf Vi står 100% uforstående overfor jeres usaglige kritik af vores kørsel til DM. Mikkel er en klasserytter. Skulle vi havde kørt ham ind? Håber Gøg og Gokke har nosser nok til at diskutere det på @TV2SPORTdk live kh @deceuninck_qst
— Brian Holm (@brianholm1962) June 22, 2021
Så var fanden ellers løs i cykeldebatland. Rygterne vil vide, at Brian Holm gik videre til de to og forlangte et offentligt dementi og gjorde overfor TV2-folk det klart, at hans ryttere ikke ville tale med dem længere. Undskyldningen ville de to af journalistisk indlysende årsager ikke give, men der faldt vist én af slagsen under Touren fra en part alligevel. Man skulle nødig ende bagerst eller slet ikke inde-i-varmen-køen.
Sådan opererer Nikolaj Jacobsen ikke. Han bliver bare rasende for åben skærm. På sin egen måde. Men SoMe er også i sportsjournalistland noget giftig og intrigant stads…
LÆS MERE SPORT FRA KURT LASSEN HER
POV Sport dækker de vigtigste begivenheder ved OL i Tokyo med både en mand i Japan og hjemmefra.
Følg resultater og stillinger ved OL her på dr.dk, der er rettighedshaver sammen med Discovery.
Topillustration: Nikolaj Jacobsen kører ofte med den stramme mine fra bænken under kampene. Men han har også let til smil. Både på og uden for banen. Foto: Getty Images
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her