ANBRINGELSER // INTERVIEW – Når kommuner fjerner børn fra hjemmet, er det tit børnenes perspektiv, der fylder, mens der er begrænset fokus på, hvordan det er at være mor eller far og få sit barn anbragt. ”Det er et kæmpe indgreb”, siger to kvinder, der er projektledere i Forældre i Fokus. Når forældre får det bedre, gavner det også børnene.
”Nå, så I har været hos fjenden?” Sådan er reaktionen af og til, når Line Høvring og Mira Milling præsenterer sig for forældre, der har fået anbragt deres børn udenfor hjemmet.
Mira, 42 år, og Line, 33 år, har nemlig begge tidligere arbejdet for myndighederne med børn og unge, der er blevet fjernet fra deres forældre. I dag står de to kvinder bag initiativet Forældre i Fokus, der via netværksgrupper støtter forældre til anbragte børn.
I 2019 var i alt 13.600 børn anbragt udenfor hjemmet, ifølge Danmarks Statistik. I fremtiden skal flere børn anbringes, meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale.
Når børn anbringes, er det for det meste børnenes perspektiv, der fylder, mens der er begrænset fokus på, hvordan det er at være mor eller far og få sit barn fjernet.
”Men det er et kæmpe indgreb,” siger Mira.
De er mennesker i stor krise. Der er ingen psykologhjælp til forældrene, selvom det vil øge børns trivsel, hvis man bruger ressourcer på at støtte forældrene
– Mira Milling
Ovenikøbet er der er ifølge de to kvinder ingen lovpligtige tilbud til forældrene ud over Servicelovens §54, der fastslår, at ”kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.”
Det tilbud tager kun 30 procent af forældrene dog imod. Nogle aner ikke, at muligheden eksisterer. Andre har ikke lyst til at få støtte af den myndighed, der har taget deres barn.
”De er mennesker i stor krise. Der er ingen psykologhjælp til forældrene, selvom det vil øge børns trivsel, hvis man bruger ressourcer på at støtte forældrene”, konstaterer Mira.
Erfaringer fra døgn- og familieinstitutioner
Mira har som pædagog arbejdet med anbragte børn og unge på døgninstitutioner i mange år, og hendes erfaring er, at børnene kommer i klemme mellem systemet og forældrene. Den loyalitetskonflikt, der opstår overfor forældrene, skaber utryghed og spænder ben for de unges udvikling og muligheder.
Når barnet anbringes, sendes forældrene bare hjem. Det giver frustrationer, når forældrene tildeles en så begrænset rolle i deres børns liv
– Line Høvring
Line har arbejdet på familieinstitutioner.
”Når barnet anbringes, sendes forældrene bare hjem. Det giver frustrationer, når forældrene tildeles en så begrænset rolle i deres børns liv. Jeg ville gerne gøre noget som pædagog, men mulighederne er der ikke,” forklarer Line.
Line og Mira mødte hinanden, da de begge var i gang med at tage en kandidatgrad i Sociale Interventionsstudier på RUC.
Begge tog uddannelsen, fordi de oplevede, at de havde behov for flere kompetencer, hvis de virkelig skulle være med til at ændre på noget. I løbet af studiet opstod en masse ideer, som kvinderne afprøvede på andre fagpersoner med indsigt i området.
”Vi fandt ud af, at der virkelig ikke er noget for forældrene,” forklarer Line.
Lav prioritet til inddragelse af forældre
Det bekræftes i en relativ ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder. Den konkluderer:
”Børn, der anbringes uden for hjemmet, har ret til en regelmæssig og personlig kontakt til deres forældre, og forældrene skal tilbydes støtte og inddrages i forløbet. Kommunerne giver dog ofte meget lav prioritet til inddragelsen af forældrene. Det kan få negative konsekvenser for barnets udvikling og trivsel.”
”Der gik ret lang tid, før det gik op for os, at vi ikke bare var heldige at falde over en god idé, men at vi faktisk havde fat i noget meningsfuldt. Så gik vi til FBU ForældreLANDSforeningen, der repræsenterer forældre, der har anbragte børn. Det var jo oplagt at samarbejde med dem,” forklarer Mira.
Forældrene til anbragte børn er nogle af de mest udsatte mennesker. En ret stor del af forældrene har selv været anbragt. Vi skal passe på dem – også for børnenes skyld
– Mira Milling
Kvinderne blev ansat i FBU i april 2019, søgte knap fem millioner kroner hos VELUX FONDEN og fik pengene.
”Vi lægger ikke skjul på, hvor mange penge vi har fået, for det understreger betydningen af Forældre i Fokus,” forklarer Line.
Pengene bliver brugt på at oprette netværksgrupper for forældre, på at skabe nye metoder til at skabe noget meningsfuldt for forældrene og på en grundig evaluering af hele indsatsen.
Mira forklarer, at ”forældrene til anbragte børn er nogle af de mest udsatte mennesker. En ret stor del af forældrene har selv været anbragt. Vi skal passe på dem – også for børnenes skyld.”
Tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at der er en tidobbelt risiko for anbringelse, når mor eller far har været anbragt.
Line kalder det paradoksalt, at ”når anbragte børn bliver voksne, er der ikke længere hjælp at hente, selvom de er del af samme system.”
Mange fordomme og stigma
Anbringelser af børn er også et område, der er fyldt med fordomme og stigma.
”Folk har tit en ret vild forestilling om anbringelser. De tænker Tønder-sagen, vold og overgreb. Men der er også så mange andre årsager, og alle kan komme i den situation. Det kan handle om, at man er i et voldeligt forhold, at man rammes af en depression, eller at ens barn får en diagnose, og at man ikke har kræfter til at håndtere det. Der er ikke to familier, der er ens,” fortæller Mira.
Størstedelen af forældrene har et arbejde, og de er ikke sådan nogle, man vender sig om efter på gaden. De har bare en sårbarhed af forskellige årsager, de ikke selv er herre over
– Mira Milling
Hun tilføjer, at ”størstedelen af forældrene har et arbejde, og de er ikke sådan nogle, man vender sig om efter på gaden. De har bare en sårbarhed af forskellige årsager, de ikke selv er herre over.”
Blandt deltagerne i Forældre i Fokus’ netværksgrupper er både par og enlige mødre og fædre. Nogle har frivilligt anbragt deres børn, andres børn er tvangsanbragte eller tvangsbortadopterede.
Mange af forældrene føler afmagt og oplever, at de ikke bliver hørt. De føler sig svigtet og stemplet. De er i en choktilstand.
Forældrene forstår ikke kommunens sprog
Flere familier mener også, at deres børn er anbragt på forkert grundlag, og der sker fejl.
For eksempel levede ikke en eneste af børnenes sager op til de krav, som var inddraget i en undersøgelse af 77 børns sager i Borgercenter Børn og Unge i Københavns Kommune i 2017.
”Men det er ikke det, vi fokuserer på. Fremtiden er vigtig for os. Det er vigtigt for os, hvordan vi kan give forældrene plads til at møde andre og føle sig mindre alene. At give dem et sted at tale om at savne sine børn, når man kun har ret til at se dem hver fjerde uge under overvåget samvær,” siger Mira.
Det skal vi gøre, fordi forældrene altid vil være vigtige for deres børn og omvendt
– Line Høvring
Line understreger, at ”vi forholder os ikke til årsagerne til anbringelserne eller til, om børnene overhovedet burde være anbragt. Vi forholder os kun til, at de her mennesker skal kunne håndtere samvær, og de skal have hjælp til at læse kommunens papirer, som mange af dem ikke forstår.”
Ikke mindst skal forældrene klædes på til at være en positiv del af børnenes liv. ”Det skal vi gøre, fordi forældrene altid vil være vigtige for deres børn og omvendt,” siger Line.
Første netværksgruppe er oprettet
Den første netværksgruppe for otte forældre er netop oprettet i Næstved. Gruppen mødes syv gange i løbet af det næste halve år til fællesspisning, hygge, oplæg og erfaringsudveksling.
Det hele indledes med en enkelt nat på hotel. På den måde kan medlemmerne lære hinanden rigtig at kende, opbygge tillid og tryghed, samt skabe et tilhørsforhold, så gruppen kan fortsætte ud over projektets levetid.
Mange af deltagerne har nemlig brug for et nyt netværk. Stigma gør det svært at tale åbent med andre om situationen. Familien er belastet af anbringelsen, og vennerne har tit svært ved at forholde sig til forældrenes chok, sorg og vrede.
Nye netværksgrupper oprettes løbende andre steder på Sjælland de næste to et halvt år.
Og det endelige mål? At få initiativet gjort permanent og landsdækkende.
Hvis du ønsker at vide mere om projektet, kan du finde informationer på www.fbu.dk.
Ønsker du, eller kender du nogen, der ønsker at komme med i en netværksgruppe? Så kan du skrive til foraeldreifokus@fbu.dk.
Topfoto: Line Høvring og Mira Milling. Fotograferet af Lotte Ladegaard
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
