FRANKRIG // ANALYSE – Emmanuel Macrons sidste chance er kompromiser midt i den politiske ruinhob. Men præsidenten har hidtil styret alene, og den politiske dialog eksisterer ikke i Frankrig, skriver Michael Seidelin.
PARIS – Kunderne i den danske discountbutik Normal ved siden af Saint-Lazare-banegården i Paris trak på skuldrene, da en gruppe meget unge mænd iført hjelme, sort tøj og et tørklæde for ansigtet onsdag var på vej til et mødested for de aktioner, der havde til hensigt at blokere store dele af Frankrig i protest mod præsident Emmanuel Macrons politik.
Aktionsdagen med parolen Bloquons tout, Bloker alt, var organiseret af hundredvis af borgergrupper, tidligere de Gule Veste og aktivister fra den yderste venstrefløj og i mindre grad højreekstremistiske grupperinger. Demonstranter forsøgte at blokere visse veje og rundkørsler over hele landet, enkelte tog og busser blev aflyst, men dagen blev langt fra det kaos, demonstranterne havde håbet og regeringen havde frygtet.
Der er masser at demonstrere imod. Jeg handler her og i andre discountbutikker, og alligevel har jeg svært ved at få lønnen til at slå til … Macron tabte sidste valg, og alligevel vælger han folk fra sin egen lejr til at lede landet – Malika F. (30 år)
Kunderne i Normal tog det også helt roligt:
”Der er masser at demonstrere imod. Jeg handler her og i andre discountbutikker, og alligevel har jeg svært ved at få lønnen til at slå til,” lød det fra 30-årige Malika F., der brugte frokostpausen til indkøb og en hurtig sandwich. ”Men den slags aktioner virker ikke, og det hjælper heller ikke meget at stemme. Macron tabte sidste valg, og alligevel vælger han folk fra sin egen lejr til at lede landet.”
Desillusionerede franskmænd
Malika F. henviste til, at Emmanuel Macron dagen før havde udnævnt en af sine nærmeste allierede, den 39-årige forsvarsminister Sébastien Lecornu til ny premierminister efter centrumpolitikeren François Bayrou, hvis regering faldt mandag som offer for en tillidsafstemning i Nationalforsamlingen.
Den nye regering er den tredje siden parlamentsvalget i juni 2023, som Emmanuel Macrons centrum-højre koalition tabte med et brag. Siden har ingen af de tre blokke i parlamentet bestående af præsidentens såkaldt ’centrale blok’, det højrepopulistiske parti Rassemblement National og venstrepartier haft flertal, og den afgåede premierminister opgav at få flertal for en ny finanslov.
En anden af kunderne i Normal, sygeplejersken Laura F., er vred:
”Jeg har været ansat i hospitalsvæsenet siden 2017, samme år som Emmanuel Macron blev valgt. Jeg stemte faktisk på ham. Men siden er det kun gået ned ad bakke.”
Ifølge de seneste meningsmålinger har Emmanuel Macron kun opbakning fra 19 – 21 procent, hvilket er historisk lavt. Og hele 71 procent har ikke tillid til politikerne og det politiske system
“Jeg taler ikke om lønningerne, som er helt utilstrækkelige. Men vi er alt for få, både læger og sygeplejere, og de syge får ikke den behandling, de har krav på. Jeg har mistet enhver tillid til præsidenten, og jeg har ikke de store illusioner om de andre.”
Laura F. er i den henseende en meget typisk franskmand. Ifølge de seneste meningsmålinger har Emmanuel Macron kun opbakning fra 19 – 21 procent, hvilket er historisk lavt. Og hele 71 procent har ikke tillid til politikerne og det politiske system.
“Præsidenten befinder sig i en ruinhob”
Situationen er kaotisk. Selv det meget moderate dagblad Le Monde er chokeret, som overskriften på avisen leder tirsdag er et udtryk for. ”Efter Bayrou-regeringens fald, befinder præsidenten sig i en ruinhob,” konstaterer avisen.
”Den blokerede situation, landet befinder sig i, er alvorlig. Det politiske system fungerer ikke, de sociale spændinger tager til, afstanden bliver stadig større mellem den rolle, præsidenten vil spille på den internationale scene og de midler han råder over for at holde sine løfter.”
Flere eksperter minder om, at Emmanuel Macron efter sin sejr over Marine Le Pen i præsidentvalget i 2022 – hvor han blev valgt takket være støtte fra venstrepartierne – i lutter overmod undlod at føre valgkamp ved det efterfølgende parlamentsvalg. Hans koalition opnåede ikke absolut flertal, hvilket var alvorligt. For det politiske system har siden 1960 bygget på, at præsidentens parti råder over et absolut flertal i parlamentet.
I juni 2023 led hans koalition et sviende nederlag ved valget til EU-parlamentet. Få minutter efter offentliggørelsen af de første prognoser valgte han – til sin egen premierministers chok – at opløse Nationalforsamlingen og udskrive nyvalg med det resultat, at hans koalition gik yderligere tilbage, og siden har der stået ”taber” på præsidentens ansigt.
Ikke tradition for kompromis
Nu skal den nye premierminister forsøge at redde landets økonomi – samt præsidenten.
Sébastien Lecornus politiske løbebane begyndte tidligt i det konservative parti Les Républicains, inden han sluttede sig til Emmanuel Macron, og han har været minister siden 2017.
Nu har han til hovedopgave at strikke en ny finanslov sammen i en situation, hvor landets økonomi med en udlandsgæld på 112 procent af bruttonationalproduktet, røde tal på alle offentlige regnskaber og en arbejdsløshed på 7,5 procent, der er over det europæiske gennemsnit, er under pres.
Han indledte torsdag forhandlinger med Nationalforsamlingens partier. Men i de store spørgsmål er der ikke – i modsætning til andre europæiske demokratier som det tyske, danske eller belgiske, tradition for politiske kompromisser.
Uden et kompromis … bliver Sébastien Lecornus karriere som premierminister kortvarig
Det store venstrefløjsparti La France Insoumise (Det Ukuelige Frankrig) har allerede meldt ud, at det går efter at vælte regeringen ved først givne lejlighed. Marine Le Pen holder kortene tæt til hånden, og premierministerens eneste mulighed er et kompromis med Socialistpartiet, PS.
Men socialisterne afviser ethvert finanslovforslag som det hidtidige med besparelser i den offentlige sektor og sociale forringelser. De kræver øget beskatning af de højeste indtægter, beskatning af de multinationale selskaber og stop for – lovlige – skatteunddragelser i form af placering af indtægter i holdingselskaber udenfor Frankrig. De kræver også den hidtidige regerings krav om inddragelse af to helligdage taget af bordet.
Det har præsident Macron hidtil afvist med henvisning til, at øgede skatter vil svække landets konkurrenceevne. Men uden et kompromis på disse områder bliver Sébastien Lecornus karriere som premierminister kortvarig.
Macrons sidste chance
Det ved den nye premierminister, og han erklærede sig torsdag rede til at genoptage forhandlinger om præsidentens pensionsreform, der hæver pensionsalderen fra 62 til 64 og som forudsætter indbetalinger i 43 år. Den gav i 2022 og 2023 anledning til store demonstrationer, og ifølge meningsmålinger siger op til 71 procent nej til reformen.
En af forklaringerne er, at omkring 50 procent af franskmændene anser deres arbejdsliv for dybt utilfredsstillende i form af lave lønninger og forældede og autoritære ledelsesformer på arbejdspladserne.
Alt det ved den nye premierminister. Han ved også, at over 15 procent af franskmændene lever under fattigdomsgrænsen, og at tallet bliver større, at over halvdelen af landets familier har underskud på bankkontoen, når måneden er slut, og at psykologer og psykiatere konstaterer en dramatisk forværring af de unges psykiske tilstand.
I sin tiltrædelsestale tirsdag udtalte Sébastien Lecornu: ”Der er brug for brud, ikke kun i formen, ikke kun i metoden, men også i substansen,” indrømmede han. Nu er det op til ham at undgå en yderligere forværring af krisen og et nyt politisk drama, som vil tvinge præsident Macron til at træde tilbage.
Læs flere analyser af fransk og europæisk politik af Michael Seidelin her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og